Blødning i fordøjelseskanalen

På denne side:

• Hvad forårsager blødning i fordøjelseskanalen?
• Hvordan kan man genkende blødning i fordøjelseskanalen?
• Hvordan diagnosticeres blødning i fordøjelseskanalen?
• Hvordan behandles blødning i fordøjelseskanalen?
• Håb gennem forskning

Blødning i fordøjelseskanalen er et symptom på en sygdom snarere end en sygdom i sig selv. Blødning kan opstå som følge af en række forskellige tilstande, hvoraf nogle er livstruende. De fleste årsager til blødning er relateret til tilstande, der kan helbredes eller kontrolleres, som f.eks. mavesår eller hæmorider. Årsagen til blødning er måske ikke alvorlig, men det er vigtigt at lokalisere kilden til blødningen.

Det gastrointestinale system (GI) omfatter spiserøret, maven, tyndtarmen, tyktarmen eller tyktarmen eller colon, endetarmen og anus. Blødning kan komme fra et eller flere af disse områder, dvs. fra et lille område som f.eks. et sår på mavesækken eller fra en stor overflade som f.eks. en betændelse i tyktarmen. Blødning kan undertiden forekomme, uden at personen opdager det. Denne type blødning kaldes okkult eller skjult blødning. Heldigvis kan simple tests påvise okkult blod i afføringen.

Hvad forårsager blødning i fordøjelseskanalen?

Mavesyre kan forårsage betændelse, der kan føre til blødning i den nederste ende af spiserøret. Denne tilstand, der normalt er forbundet med symptomet halsbrand, kaldes esophagitis eller betændelse i spiserøret. Nogle gange kan en muskel mellem spiserøret og maven ikke lukke korrekt og tillade, at mad og mavesaft kommer tilbage i spiserøret, hvilket kan føre til spiserørbetændelse. I en anden, ikke beslægtet tilstand kan forstørrede vener (åreknuder) i den nederste ende af spiserøret sprænges og bløde voldsomt. Levercirrhose er den mest almindelige årsag til spiserørsvaricer. Blødning fra spiserøret kan skyldes en rift i slimhinden i spiserøret (Mallory-Weiss-syndromet). Mallory-Weiss-syndromet skyldes normalt opkastning, men kan også skyldes øget tryk i maven ved hoste, hiatalbrok eller fødsel. Kræft i spiserøret kan forårsage blødning.

Mavesækken er et hyppigt sted for blødning. Infektioner med Helicobacter pylori (H. pylori), alkohol, aspirin, aspirinholdige lægemidler og forskellige andre lægemidler (NSAID’er) (især dem, der anvendes mod gigt) kan forårsage mavesår eller betændelse (gastritis). Mavesækken er ofte stedet for mavesårssygdommen. Akutte eller kroniske sår kan forstørre sig og ætses gennem et blodkar og forårsage blødning. Også patienter, der lider af forbrændinger, chok, hovedskader eller kræft, eller patienter, der har gennemgået omfattende operationer, kan udvikle stresssår. Blødning kan også forekomme fra godartede tumorer eller kræft i maven, selv om disse sygdomme normalt ikke forårsager massive blødninger.

En almindelig kilde til blødning fra den øvre del af fordøjelseskanalen er sår i duodenum (den øverste tyndtarm). Duodenalsår er oftest forårsaget af infektion med H. pylori-bakterier eller lægemidler som aspirin eller NSAID’er.

I den nedre del af fordøjelseskanalen er tyktarmen og endetarmen hyppige steder for blødning. Hæmorider er den mest almindelige årsag til synligt blod i fordøjelseskanalen, især blod, der ser knaldrødt ud. Hæmorider er forstørrede vener i det anale område, der kan sprænges og producere hillerødt blod, som kan vise sig på toilettet eller på toiletpapiret. Hvis der ses rødt blod, er det dog vigtigt at udelukke andre årsager til blødning, da det anale område også kan være stedet for snitsår (revner), betændelse eller kræft.

Benigne vækster eller polypper i tyktarmen er meget almindelige og menes at være forløbere for kræft. Disse vækster kan forårsage enten hillerødt blod eller okkult blødning. Colorectal cancer er den tredje hyppigste af alle kræftformer i USA og forårsager ofte okkult blødning på et tidspunkt, men ikke nødvendigvis synlig blødning.

Inflammation af forskellige årsager kan give omfattende blødning fra tyktarmen. Forskellige tarminfektioner kan forårsage betændelse og blodig diarré. Colitis ulcerosa kan give betændelse og omfattende overfladeblødning fra små sårdannelser. Crohns sygdom i tyktarmen kan også give blødninger.

Divertikulær sygdom forårsaget af divertikler – udposninger i tyktarmvæggen – kan give massive blødninger. Endelig kan der med alderen udvikles abnormiteter i tyktarmens blodkar, hvilket kan medføre tilbagevendende blødninger.

Patienter, der tager blodfortyndende medicin (warfarin), kan få blødninger fra mave-tarmkanalen, især hvis de tager medicin som aspirin.

Hvordan genkendes blødning i fordøjelseskanalen?

Tegnene på blødning i fordøjelseskanalen afhænger af stedet og sværhedsgraden af blødningen. Hvis blodet kommer fra endetarmen eller den nederste del af tyktarmen, vil lysrødt blod overtrække eller blande sig med afføringen. Afføringen kan være blandet med mørkere blod, hvis blødningen kommer højere oppe i tyktarmen eller i den yderste ende af tyndtarmen. Når der er blødning i spiserøret, maven eller tolvfingertarmen, er afføringen normalt sort eller tjæreagtig. Opkast kan være knaldrødt eller have et kaffegrumsagtigt udseende, når man bløder fra disse steder. Hvis blødningen er okkult, bemærker patienten måske ikke nogen ændringer i afføringens farve.

Hvis der opstår en pludselig massiv blødning, kan en person føle sig svag, svimmel, besvimet, åndenød eller have krampagtige mavesmerter eller diarré. Der kan opstå chok med hurtig puls, fald i blodtrykket og vanskeligheder med at producere urin. Patienten kan blive meget bleg. Hvis blødningen er langsom og sker over en længere periode, vil der opstå gradvis træthed, sløvhed, åndenød og bleghed som følge af anæmi. Anæmi er en tilstand, hvor blodets jernrige stof, hæmoglobin, er nedsat.

Hvordan diagnosticeres blødning i fordøjelseskanalen?

Det sted, hvor blødningen forekommer, skal lokaliseres. En fuldstændig anamnese og fysisk undersøgelse er afgørende. Symptomer såsom ændringer i tarmvaner, afføringsfarve (til sort eller rød) og konsistens samt tilstedeværelsen af smerte eller ømhed kan fortælle lægen, hvilket område af mave-tarmkanalen der er påvirket. Da indtagelse af jern, bismuth (Pepto Bismol) eller fødevarer som rødbeder kan give afføringen det samme udseende som blødning fra fordøjelseskanalen, skal lægen teste afføringen for blod, før han stiller en diagnose. En blodtælling vil indikere, om patienten er anæmisk og vil også give en idé om omfanget af blødningen, og hvor kronisk den kan være.

Endoskopi

Endoskopi er en almindelig diagnostisk teknik, der giver mulighed for direkte visning af blødningsstedet. Da endoskopet kan påvise læsioner og bekræfte tilstedeværelsen eller fraværet af blødning, vælger lægerne ofte denne metode til at diagnosticere patienter med akutte blødninger. I mange tilfælde kan lægen også bruge endoskopet til at behandle årsagen til blødningen.

Endoskopet er et fleksibelt instrument, der kan indføres gennem munden eller endetarmen. Instrumentet gør det muligt for lægen at se ind i spiserøret, maven, tolvfingertarmen (esophago-duodenoskopi), tyktarmen (koloskopi) og endetarmen (sigmoidoskopi); at indsamle små vævsprøver (biopsier); at tage fotografier; og at standse blødningen.

Tyndtarmsendoskopi, eller enteroskopi, er en procedure, hvor der anvendes et langt endoskop. Dette endoskop kan bruges til at lokalisere uidentificerede blødningskilder i tyndtarmen.

Andre procedurer

Der findes flere andre metoder til at lokalisere blødningskilden. Bariumrøntgenbilleder er generelt mindre nøjagtige end endoskopi til at lokalisere blødningssteder. Nogle ulemper ved bariumrøntgen er, at de kan forstyrre andre diagnostiske teknikker, hvis de anvendes til påvisning af akutte blødninger, de udsætter patienten for røntgenstråler, og de giver ikke mulighed for biopsi eller behandling.

Angiografi er en teknik, der anvender farvestof til at fremhæve blodkar. Denne procedure er mest nyttig i situationer, hvor patienten har en akut blødning, således at farvestoffet siver ud af blodkarret og identificerer blødningsstedet. I udvalgte situationer giver angiografi mulighed for at injicere medicin i arterier, som kan standse blødningen.

Radionuklidscanning er en ikke-invasiv screeningsteknik, der anvendes til at lokalisere steder med akut blødning, især i den nedre del af mave-tarmkanalen. Denne teknik indebærer injektion af små mængder radioaktivt materiale. Derefter fremstiller et særligt kamera billeder af organerne, så lægen kan påvise et blødningssted.

Dertil kommer, at bariumrøntgen, angiografi og radionuklidscanning kan anvendes til at lokalisere kilder til kroniske skjulte blødninger. Disse teknikker er især nyttige, når der er mistanke om, at det er tyndtarmen, der er blødningsstedet, da tyndtarmen måske ikke er let at se med endoskopi.

Hvordan behandles blødninger i fordøjelseskanalen?

Endoskopi er den primære diagnostiske og terapeutiske procedure for de fleste årsager til GI-blødning.

Aktiv blødning fra den øvre del af GI-kanalen kan ofte kontrolleres ved at injicere kemikalier direkte i et blødningssted med en nål, der indføres gennem endoskopet. En læge kan også kauterisere eller varmebehandle et blødningssted og det omkringliggende væv med en varmesonde eller et elektrokoagulationsapparat, der føres gennem endoskopet. Laserbehandling er nyttig i visse specialiserede situationer.

Når blødningen er kontrolleret, ordineres der ofte medicin for at forhindre gentagelse af blødning. Medicin er primært nyttig ved H. pylori, esophagitis, mavesår, infektioner og irritabel tarmsygdom. Medicinsk behandling af mavesår, herunder fjernelse af H. pylori, for at sikre heling og vedligeholdelsesbehandling for at forhindre gentagelse af mavesår kan også mindske risikoen for tilbagevendende blødning.

Fjernelse af polypper med et endoskop kan kontrollere blødning fra tyktarmspolypper. Fjernelse af hæmorider ved hjælp af banding eller forskellige varme- eller elektriske apparater er effektiv hos patienter, der lider af hæmorrhoidalblødning på tilbagevendende basis. Endoskopisk injektion eller kauteri kan anvendes til behandling af blødende steder i hele den nedre del af tarmkanalen.

Endoskopiske teknikker kontrollerer ikke altid blødninger. Nogle gange kan angiografi anvendes. Det er dog ofte nødvendigt med kirurgi for at kontrollere aktive, alvorlige eller tilbagevendende blødninger, når endoskopi ikke er en succes.

Håb gennem forskning

NIDDK, gennem Division of Digestive Diseases and Nutrition støtter adskillige programmer og undersøgelser, der har til formål at forbedre behandlingen af patienter med fordøjelsessygdomme, der forårsager blødning i fordøjelseskanalen, herunder H. pylori og inflammatoriske tarmsygdomme.

Den amerikanske regering støtter eller favoriserer ikke noget specifikt kommercielt produkt eller firma. Handels-, ejendoms- eller firmanavne, der optræder i dette dokument, er kun anvendt, fordi de anses for nødvendige i forbindelse med de givne oplysninger. Hvis et produkt ikke er nævnt, betyder eller indebærer det ikke, at produktet er utilfredsstillende.

National Digestive Diseases Information Clearinghouse

2 Information Way
Bethesda, MD 20892-3570
E-mail:

The National Digestive Diseases Information Clearinghouse (NDDIC) er en tjeneste under det nationale institut for diabetes og fordøjelses- og nyresygdomme (NIDDK). NIDDK er en del af National Institutes of Health under U.S. Department of Health and Human Services. Clearinghouse blev oprettet i 1980 og giver oplysninger om fordøjelsessygdomme til personer med fordøjelsessygdomme og til deres familier, sundhedspersonale og offentligheden. NDDIC besvarer forespørgsler, udvikler og distribuerer publikationer og arbejder tæt sammen med fag- og patientorganisationer og regeringsorganer for at koordinere ressourcer om fordøjelsessygdomme.

Publikationer, der produceres af clearinghouse, bliver nøje gennemgået af både NIDDK-forskere og eksterne eksperter.