Classroom Management: 5 Easy ABA Strategies You Can Use Today

“Classroom management” er et buzzword, der generelt fører dig til trætte anbefalinger uden reel værdi. Selv om Applied Behavior Analysis (ABA) er bedst kendt for sine fordele for børn med autisme, fungerer teknikkerne til at forbedre adfærden hos alle dine elever. For mange lærere synes strategierne at være komplekse og bedst at overlade til andre at bruge dem. I virkeligheden er de nemme og meget effektive. Ved at lære at bruge ABA-strategier får du den tryllestav, du har brug for, for at skabe fred i dit klasseværelse.

Her er 5 nemme ABA-klasseledelsesstrategier, som du kan komme i gang med i dag:

• Byg et positivt forhold op (parring)
• Byd valgmuligheder (delt kontrol)
• Betragt opmærksomhed på adfærd, som du ønsker at se mere af (forstærkning)
• Brug nemme krav til at forberede eleverne til sværere krav (adfærdsmæssigt momentum)
• Følg ubehagelige opgaver op med sjove opgaver (Premack-princippet)

A ABA-området er fyldt med jargon, der får strategierne til at virke skræmmende. Det er langt nemmere at bruge disse strategier, end du måske tror. Det eneste, der skal til, er at oversætte noget af jargonen til normalsprog, og så har du din tryllestav.

Byg en positiv relation op (parring)

Alle anbefaler at opbygge en positiv relation som en vigtig klasseledelsesstrategi. Andre undlader at fortælle dig, hvordan du kan opnå dette. Selvfølgelig opbygger man en relation med mange elever på samme måde som man opbygger relationer med voksne. Vis interesse for dem. Tag dig af dem. Tal med dem. Stil spørgsmål. Men for nogle elever, især elever med handicap eller betydelige adfærdsmæssige udfordringer, virker disse metoder ikke.

I ABA-verdenen kalder fagfolk denne teknik for “parring”. I bund og grund bliver læreren “parret” med ting, som eleven kan lide. Når dette sker, forbinder eleven læreren med disse ting, og læreren overtager nogle af de “forstærkende kvaliteter” ved de foretrukne ting eller aktiviteter. Processen er enkel, men resultaterne er utrolige.

Tænk på elevernes motivation som en del af din klasseledelsesplan

Du skal først identificere, hvad eleven finder motiverende, før du bliver parring. De fleste mennesker overser dette trin. De går ud fra, at eleven finder lærerens ros og opmærksomhed motiverende. De fokuserer deres bestræbelser på at opbygge en relation på at rose elevens indsats eller spørge eleven om, hvad han/hun har lavet i weekenden. For nogle elever er disse interaktioner motiverende. Andre elever tillægger denne type interaktion ingen værdi. Andre lærere bruger måske små nipsgenstande, klistermærker, stempler osv. Disse formår ofte ikke at motivere eleverne.

Du møder op i dit klasseværelse hver dag, fordi du ønsker at hjælpe dine elever med at få succes, men du møder også op, fordi du får en lønseddel. Hvis distriktet holdt op med at sende checkene, hvor længe ville du så blive ved med at møde op? Hvis de begyndte at betale dig i bitcoin, ville du så blive ved med at gå? Hvad hvis de gav dig saltkringler i stedet for din løn? Du sætter penge højere end disse andre ting. I sidste ende er det det, der holder dig motiveret til at dukke op, når arbejdet bliver svært.

Find det, der motiverer den enkelte elev, og du vil med succes opbygge et stærkt, positivt forhold. Du bør blive indgangen til alt det, som den studerende værdsætter. Hvis du fortsætter med at hjælpe din elev med at associere de ting, han sætter pris på, med dig selv, bliver du værdifuld for ham.

Offer Choice (Shared Control)

Hvor mange gange har du oplevet magtkampe i dit klasseværelse? Du beder dine elever om at gøre noget. De reagerer ved at klynke, skændes eller simpelthen ikke gøre det. Ingen bryder sig om at få at vide, hvad de skal gøre, men det er dig, der er læreren. Det er dit job at fortælle dem, hvad de skal gøre.

Det at give dine elever valgmuligheder, når det er hensigtsmæssigt, mindsker deres modstand mod at få at vide, hvad de skal gøre på andre tidspunkter. Selvfølgelig er der tidspunkter, hvor det bare ikke er muligt at tilbyde valgmuligheder, men med en smule kreativitet kan du skabe valgmuligheder for dine elever i løbet af dagen. I ABA kalder fagfolk dette for “delt kontrol”, fordi det ser ud til, at den voksne og eleven deler kontrollen i forskellige situationer. Læreren er den, der tilbyder valgmulighederne, så det er der, den reelle kontrol ligger. Lad os se på nogle eksempler:

Du bruger sikkert allerede denne strategi i en vis udstrækning i dit klasseværelse. Nogle situationer egner sig naturligt til at tilbyde valgmuligheder. Andre kræver bare en smule mere kreativitet. Har du elever, der er stærkt oppositionelle? Denne strategi fungerer fantastisk godt med dem.

Når du beslutter, hvilke valgmuligheder du skal tilbyde, skal du huske på, at de skal være lige tilfredsstillende for dig. Du må aldrig tilbyde et valg mellem at gøre arbejdet og ikke at gøre arbejdet. Beslut dig for et aspekt af udførelsen af opgaven, som i sidste ende ikke er vigtigt fra dit perspektiv, og lad eleven træffe et valg om dette aspekt. Tilbyd valgmuligheder omkring:

• Typer af skriveredskaber
• Sædeplacering
• Arbejde ved et bord eller på gulvet
• Arbejde alene eller sammen med en partner
• Hvordan arbejdet skal udføres
• Hvilket arbejde der skal udføres først

Læs mere om delt kontrol i vores indlæg: Delte kontrol: Dit hemmelige våben i klasseværelset!

Betragt opmærksomhed på adfærd, som du ønsker at se mere af

Den adfærd, du er opmærksom på, vil optræde hyppigere. Selv om dette ikke altid er sandt, er det sandt ofte nok til at gøre dette til en regel at leve efter. Det ligger ofte i vores natur at rette eleverne, når de opfører sig dårligt. Du giver advarsler, irettesættelser og konsekvenser for at hjælpe eleverne med at lære, hvilken adfærd du forventer i dit klasseværelse. Desværre får dette ofte faktisk den problematiske adfærd til at forekomme oftere.

Fokuser din opmærksomhed på den adfærd, som du ønsker at se oftere. At dine elever arbejder flittigt uden at tale er ikke kun en mulighed for dig for at få gjort noget tiltrængt arbejde, det er også en mulighed for dig for at styrke dine elevers adfærd. Det går måske imod strømmen at afbryde dine elever, når de arbejder hårdt, men det giver dine elever mulighed for at vide præcis, hvilken adfærd du værdsætter mest.

Du bruger sikkert allerede PBIS i dit klasseværelse (se indlægget PBIS – en nyttig vejledning for lærere)og har en eller anden struktureret måde, hvorpå du giver forstærkning for forventet adfærd. Denne strategi tager PBIS et skridt videre og er mere end enkel. Anerkend, hvad dine elever gør godt eller rigtigt. Undgå at henlede opmærksomheden på problemadfærd, hvis du kan. That’s it.

Med hensyn til klasseledelsesstrategier virker denne måske lidt svag … indtil du bruger den. Eleverne er vant til at blive kaldt ud for upassende adfærd, men at nævne tilfældigt noget positivt, som en elev gør, har stor vægt.

Konsekvenser for uhyrlig adfærd i din klasseledelsesplan

Sikkert, der er tidspunkter, hvor adfærd kræver en specifik konsekvens, og den kan være dikteret af administrationen. Forklar klart reglerne og konsekvenserne for dine elever lige før den relevante aktivitet, og sørg for, at eleverne forstår konsekvenserne, hvis de ikke overholder reglerne.

For eksempel, lige før en gæstetaler ankommer i din klasse, skal du oplyse reglerne:

• Ognene på taleren
• Hæv hånden og vent på at blive kaldt op, før du taler
• Bliv på din plads

Specificer, hvad konsekvensen vil være, hvis reglerne ikke overholdes: Alle, der ikke overholder reglerne, skal sidde bagest i klassen og udfylde arbejdsark. Der vil blive givet et signal (prik på skulderen og peg på bagsiden af lokalet). Hvis du ikke går til bagsiden af lokalet, når der gives signal, vil du gå til skolelederens kontor.

Dette giver dig mulighed for at handle øjeblikkeligt, når der opstår problemadfærd, samtidig med at du minimerer forstyrrelser og opmærksomhed, som din elev får for problemadfærd. Der er ingen tvetydighed. Ved at tilbyde mere end én chance giver man eleven tilladelse til at deltage i den problematiske adfærd igen.

Brug lette krav til at forberede eleverne på hårdere krav (Adfærdsmæssigt momentum)

Sommetider er det at komme i gang det sværeste at komme i gang. Det gælder også for dine elever, især når du beder dem om at gøre ting, som de ikke har lyst til at gøre. Varm dine elever op ved at bede dem om at gøre lette ting, før du beder dem om at gøre noget sværere. Når eleven overholder den lette opgave, har du mulighed for at rose og styrke denne overholdelse. Eleven føler sig succesfuld og vil fortsat være mere tilbøjelig til at efterkomme andre krav.

Denne fabelagtige strategi er lige så sjov og nem at bruge, som den er effektiv. Med lidt øvelse og kreativitet kan du gøre det sjovt at følge anvisninger! Det eneste, du behøver at gøre, er at lade et krav om at gøre noget, som eleven sandsynligvis vil nægte, gå forud for flere krav, som eleven sandsynligvis vil efterkomme. Du kan gøre dette for en enkelt elev eller med hele klassen. Her er et eksempel:

Når du inkluderer fjollede krav som dine nemme krav, begynder dine elever at associere krav med ting, der er sjove. Når dine elever har det sjovt, er de mere tilbøjelige til at lytte og følge anvisninger.

Adfærdsmæssigt momentum er den “få til ja”-strategi, som sælgere har behersket gennem årene. De har en tendens til at stille ledende spørgsmål, som du naturligvis vil sige “ja” til, før de beder om salget. De stiller spørgsmål som “du har brug for en bil, der er pålidelig, ikke?” Hvem ville sige nej? I dit klasseværelse skal du begynde virkelig at sælge dine krav, men gør det sjovt!

Følg ubehagelige opgaver med sjove opgaver (Premack-princippet)

I ABA kaldes denne strategi også for “bedstemors regel” eller først/dernæst. Har din bedstemor nogensinde sagt “du må få dessert, hvis du spiser hele din aftensmad”? Det er derfor, vi kalder dette for “bedstemors regel”. Den dame vidste godt, hvad hun lavede. Tag denne regel og anvend den i en række forskellige situationer. Igen kan du bruge den med en enkelt elev eller med hele klassen.

Anvend først/så-sproget, når du har med en elev at gøre, som ofte nægter at gøre, hvad du beder om. For dine visuelle elever og/eller elever med handicap kan du laminere billeder og præsentere dette visuelt.

Tricket for at få dette til at fungere er, at “først” skal være et krav af en eller anden art, og “derefter” skal være noget, som eleven ønsker at gøre. Her er nogle eksempler:

Lær mere om ABA-klasseledelsesstrategier

Der er mange ressourcer til rådighed derude, som du kan gennemgå for at finde strategier, der virker. Anvendt adfærdsanalyse er videnskaben om adfærd og det bedste redskab, som du kan bruge til at styre adfærden i dit klasseværelse. Du kan finde ud af mere om disse og andre nemme ABA-styringsstrategier for klasserummet i indlægget: Brug af antecedent-interventioner til at minimere udfordrende adfærd.