CLAUDIUS LYSIAS
klo’-di-us lis’-i-i-as (Klaudios Lysias):
En overhovedkaptajn, der greb ind, da jøderne forsøgte at gøre vold mod Paulus i Jerusalem (ApG 21:31; 24:22). Lysias, som sandsynligvis var græker af fødsel (jf. ApG 21:37), og som sandsynligvis havde antaget det romerske fornavn Claudius (ApG 23:26), da han købte statsborgerskabet (ApG 22:28), var militærtribun eller chiliarch (dvs. leder af 1.000 mand) med kommandoen over den garnison, der var stationeret i borgen med udsigt over templet i Jerusalem. Da han fik kendskab til det oprør, som de asiatiske jøder havde anstiftet, skyndte han sig ned med sine soldater, og det lykkedes ham at redde Paulus fra pøbelens hænder. Da Paulus tilsyneladende var den tilsyneladende syndebuk, bandt Lysias ham med to kæder og forlangte at få at vide, hvem han var, og hvad årsagen til urolighederne var. Da det ikke lykkedes ham at få et tilfredsstillende svar i den generelle tumult, førte han Paulus til slottet og udspurgte ham der om, hvorvidt han var “egypteren”, en postor, der for nylig var blevet besejret af Felix (Josephus, BJ, II, xiii, 5; Ant, XX, viii, 6). Da han fik Paulus’ svar, at han var en “jøde fra Tarsus”, gav han ham tilladelse til at tale til folket fra den trappe, der forbandt borgen og templet. Da Paulus’ tale ikke havde nogen beroligende virkning, havde Lysias til hensigt at undersøge ham ved piskning; men da han erfarede, at hans fange var en romersk borger, afstod han fra dette forsøg og løslod ham fra sine lænker. Det møde i Sanhedrinet, som Lysias derefter indkaldte, endte også i et oprør, og efter at have reddet Paulus med besvær førte han ham tilbage til slottet. Nyheden om komplottet mod livet på en person, som han nu vidste var en romersk statsborger, besluttede for Lysias, at han ikke kunne håbe på at klare en så alvorlig situation alene. Han sendte derfor Paulus under beskyttelse af en livvagt til Felix i Kæsarea sammen med et brev, hvori han forklarede omstændighederne (ApG 23,26-30. Nogle har sat spørgsmålstegn ved dette brevs ægthed, men uden tilstrækkelig grund). I dette brev sørgede han for at beskytte sin egen opførsel og for at dække over sin forhastethed med at binde Paulus. Der er beviser (jf. ApG 24,22) for, at Lysias også blev indkaldt til Kæsarea på et senere tidspunkt for at afgive sit vidnesbyrd, men der nævnes ikke noget om hans ankomst dertil. Det er dog sandsynligt, at han var blandt de øverste anførere, der deltog i retssagen mod Paulus for kong Agrippa og Festus (jf. ApG 25,22). For omtalen af ham i Tertullus’ tale (se ApG 24:7 den reviderede udgave, margin), se TERTULLUS.
C. M. Kerr