Som stottering er cluttering en fluency disorder, selv om cluttering er meget mindre almindelig. Cluttering bliver ofte forvekslet med stottering, men forstyrrelserne er ikke de samme. (Se “Stuttering” for yderligere oplysninger). For at tydeliggøre forskellen mellem de to lidelser kan man sige, at en person, der stammer, typisk ved, hvad han eller hun vil sige, men han eller hun kan tilsyneladende ikke forme ordene korrekt og smidigt med artikulatorerne. På den anden side kan en person, der stammer, ikke effektivt organisere ordene i sit hoved for at producere flydende tale. Stottering anses således for at være en taleforstyrrelse (fejl i den mekaniske proces med at skabe lyde), mens cluttering anses for at være en sprogforstyrrelse (fejl i produktionen af de tanker, som taleren ønsker at dele). Begge lidelser behandles af en tale- og sprogpatholog (SLP).
Stammen er karakteriseret ved et hurtigt eller uregelmæssigt taletempo eller overdrevne disfluenser (afbrydelser) i talestrømmen, der gør det vanskeligt at forstå taleren. Uregelmæssig rytme, dårlig grammatik og brug af ord, der ikke har noget med hinanden at gøre i en sætning, er andre symptomer. I bund og grund har den fortravlede taler svært ved at udtrykke de tanker, der produceres som tale på grund af tale- og sprogfejl. Den stammende taler har svært ved at tale alene på grund af talefejl.
Normalt flydende talere kan også udvise rodet tale, når de bliver nervøse. Har du nogensinde ønsket, at du havde sagt noget mere tydeligt eller ved at bruge et andet sæt ord, måske når du skulle tale foran et stort publikum? Nerverne kan have taget overhånd og påvirket, hvor klart og kortfattet du talte. Hvis dette er sket for dig, har du oplevet, hvor rodet talen lyder. Der er dog ikke nødvendigvis en “nervøs” komponent i rod. I stedet kan den rodede taler ikke producere et flydende sprog i talen uanset humør eller følelser. For at komplicere tingene yderligere kan rodethed også forekomme sammen med stamme, og skrivning kan også påvirkes af rodethed.
Råderi bør behandles for at begrænse de virkninger, det har på et barns akademiske færdigheder og sociale interaktioner. Rodning kan også forårsage følelsesmæssige problemer som f.eks. angst, frygt eller undgåelse, hvilket kan påvirke barnets potentiale negativt.