Baggrund
Aripiprazol er et antipsykotisk lægemiddel – en type medicin, der anvendes til behandling af alvorlige psykiske lidelser som f.eks. paranoia. Det er også blevet brugt til at behandle adfærdsproblemer (f.eks. aggression, alvorlige raserianfald) hos personer med autismespektrumforstyrrelser (ASD). Aripiprazol har vist sig at være veltolereret og at forbedre adfærdsproblemer ved andre lidelser som f.eks. skizofreni og bipolar lidelse. Da aripiprazol er et relativt nyt lægemiddel, er det vigtigt at forstå både fordelene og bivirkningerne ved dette lægemiddel hos patienter med ASD.
Gennemgangsspørgsmål
Har børn og voksne med ASD gavn af behandling med aripiprazol sammenlignet med andre børn og voksne med ASD, som får et lægemiddel uden aktivt stof (placebo)?
Studiekarakteristika
I denne gennemgang inkluderede vi tre undersøgelser, der undersøgte virkningerne af aripiprazol. To var korttidsundersøgelser (otte uger), der vurderede, om aripiprazol forbedrede adfærdsproblemer hos i alt 316 børn/unge. Den tredje var en længerevarende undersøgelse (op til 16 uger), hvor 85 børn/unge, hvis symptomer oprindeligt blev forbedret på aripiprazol, ophørte med medicinen for at vurdere, om deres adfærdsproblemer kom tilbage. Alle deltagerne var mellem seks og 17 år gamle. Alle undersøgelser anvendte flere adfærdschecklister til at vurdere symptomer på ASD.
Nøgleresultater og kvaliteten af evidensen
Korttidsundersøgelser fandt forbedret irritabilitet, hyperaktivitet og stereotypi (dvs. repetitiv adfærd) og upassende tale hos børn/unge med ASD, der tog aripiprazol sammenlignet med placebo. Forskerne fandt ingen forbedring af sløvhed/tilbagetrækning (dvs. mangel på energi og nedsat årvågenhed). Hvide børn/unge var mindre tilbøjelige til at få tilbagefald (vende tilbage til ældre, problematisk adfærd), når de tog aripiprazol, men dette resultat blev ikke rapporteret hos børn/unge af andre racer. Raterne af bivirkninger ved bevægelsesforstyrrelser såsom tremor, muskelstivhed og ufrivillige bevægelser var højere hos børn/unge, der tog aripiprazol, i alle forsøg. Resultaterne af denne gennemgang tyder på, at kortvarig brug af aripiprazol kan forbedre irritabilitet, hyperaktivitet og gentagne bevægelser hos børn/unge med ASD, selv om der kan forekomme både vægtøgning og neurologiske bivirkninger (f.eks. ufrivillige bevægelser i ansigtet og kæben). Børn og unge, der tager aripiprazol, bør revurderes med jævne mellemrum for at overvåge forbedringer i ASD-symptomer og bivirkninger. Overordnet set er kvaliteten af denne dokumentation moderat. Siden disse undersøgelser blev gennemført, er der blevet offentliggjort en opdateret version af manualen til diagnosticering af ASD og andre tilstande. Yderligere undersøgelser, der evaluerer sikkerheden og fordelene ved langtidsbrug af aripiprazol, ville være nyttige.