Når det kommer til at navngive deres personbilsmodeller, har amerikanske og asiatiske mærker historisk set foretrukket egentlige ordnavne, mens europæiske mærker overvejende har holdt sig til alfanumerisk nomenklatur – sidstnævnte er et logisk træk af forenklet standardisering i betragtning af Europas mange sprog, der ligger så tæt sammen. Personligt har jeg det fint med begge dele, så længe navnet giver mening og ikke er forvirrende (jeg kigger på dig, Mitsubishi Starion). Som de fleste europæiske luksusmærker bruger Audi typisk alfanumeriske modelnavne, men her og der er der i årenes løb kommet et par modeller med ordnavne, hvoraf nogle er ret bogstavelige som Audi Cabriolet.
Audi Cabriolet, der blev lanceret i Europa som model i 1991, var Audi’s første cabriolet, da bilproducentens sidste drop-top var 1000 SP roadsteren, der blev solgt under Audi’s tidligere Auto Union-mærke fra 1961-1965. Cabrioleter, eller “cabrioleter”, som de kaldes i Europa, var dyrere at producere og blev typisk solgt i mindre antal end deres kolleger med fast tag, og de havde derfor ikke været en prioritet for de fleste bilproducenter i 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne. Med den generelle velstand i 1980’erne i de udviklede lande oplevede friluftsmobilisme en genopblomstring af populariteten, og da Audi i slutningen af 1980’erne søgte at opnå mere luksuriøse ambitioner, lå et cabrioletudbud i kortene.
Og selv om den i vid udstrækning var baseret på B3-generationen af Audi Coupé, svarede Cabriolettens introduktion til introduktionen af den stærkt opjusterede B3-sedan, som Audi betragtede som en ny generation, og derfor fik den internt kodenavn som B4. Derfor bliver den reviderede B3 Coupé og B3 Cabriolet fra 1991 og frem ofte samlet under betegnelsen B4, selv om de teknisk set stadig internt var kendt som B3 Typ 8B (Coupé) og B3 Typ 8G (Cabriolet) .
For at komplicere tingene yderligere blev B3- og B4-sedaner solgt samtidig i slutningen af 1991 til begyndelsen af 1992 på nogle markeder, og mens B3 blev solgt på de fleste markeder under både 80- og 90-betegnelsen, blev alle europæiske B4-sedaner solgt som 80, mens nordamerikanske B4-sedaner udelukkende blev mærket som Audi 90. Mens B4-sedaner sidst blev solgt i Europa som 80’eren i 1994 og i Nordamerika som 90’eren i 1995 – begge erstattet af den nye B5 Audi A4 – blev cabriolet-karrosserietypen desuden solgt stort set uændret i betydeligt længere tid. For at undgå yderligere forvirring var det måske et klogt træk blot at kalde den “Cabriolet”.
I modsætning til sin søskende med fast tag blev B4 Cabriolets karrosseri strukturelt forstærket i store længder, hvilket sikrede dens stivhed og integritet i både hverdags- og performancekørsel, og den udviste ikke mærkbart større NVH end Coupe. Faktisk blev forruden alene gjort stærk nok til at beskytte passagererne i tilfælde af en væltning uden at det var nødvendigt med en væltebøjle.
Med hensyn til taget var Cabriolet som standardudstyr udstyret med et manuelt betjent foldbart stofsofttop, der kunne gemmes pænt væk under et hårdt tonneaucover over lastrummet. Som ekstraudstyr, og udstyret på de fleste Cabriolets med nordamerikansk specifikation, var der en elektrisk foldbar soft top. Som det er tilfældet med de fleste moderne elektriske foldetelte, skulle der foretages et par til tider besværlige sikkerhedskontroller for at gøre det nødvendigt at sænke toppen. I Audi Cabriolet’s tilfælde krævede det, at nøglen skulle være i tilbehørsels- eller kørepositionen, at gearkassen skulle være i parkerings- eller neutral position, at bagagerummet ikke blot skulle være lukket, men også låst, og at nødbremsen skulle være aktiveret.
Som følge af dens allerede mere førsteklasses placering end dens 80/90 sedan-modstykker var Cabriolets typisk udstyret med højere specifikationer, især de eksemplarer, der var bestemt til Nordamerika. Afhængigt af modelåret havde Cabriolets med nordamerikansk specifikation næsten altid standardudstyr som Kodiak-læderindtræk, indvendige accenter i burl valnøddetræ, aircondition, automatisk transmission, V6-kraft, dobbelte airbags foran og et premium-lydsystem med en valgfri pakke til alle vejrforhold, der omfattede opvarmede forsæder, opvarmede vaskedyser og opvarmede dørlåse.
Der var ved den første introduktion på de europæiske markeder kun en 2,3-liters benzin I5-motor (131 hk/137 lb-ft) i Cabriolet, men i løbet af årene blev motorvarianterne udvidet til også at omfatte en 1.8-liters I4, 1,9-liters turbodiesel I4, 2,6-liters benzin-V6 og en 2,8-liters V6 (172 hk/184 lb-ft), hvor sidstnævnte var det eneste valg for Nordamerika. I modsætning til andre B4-karrosserier tilbød Audi aldrig den forhjulstrukne Cabriolet med Quattro-firehjulstræk, da Cabriolet allerede havde en vægt på lige under 3.500 lbs., ca. 300 pund mere end Coupe. Tilføjelsen af mekanik med firehjulstræk ville have tilføjet yderligere ca. 200 lbs. eller deromkring, hvilket yderligere begrænsede Cabriolettens ydeevne og sandsynligvis krævede en yderligere opgraderet drivlinje.
Mens Europa først modtog Cabriolet som en 1991-model, begyndte salget i Nordamerika ikke før modelåret 1994, hvilket faldt sammen med B4 80 sedanens sidste modelår for det europæiske marked. I betragtning af Audis fortsatte opadgående ambitioner var det ud fra et massemarkedssedan-perspektiv klart, at B4’s opgraderinger i forhold til B3 simpelthen ikke var nok til at opretholde konkurrenceevnen på lang sigt over for nyere rivaler som E36 BMW 3-serie og W202 Mercedes-Benz C-klasse. På trods af at dens design og generelle teknik var ved at blive gammel, blev Audi Cabriolet typisk rost for dens høje niveau af køreegenskaber og generelle rolighed for en cabriolet samt for dens komfort, støjsvaghed og pasform og finish.
Den nordamerikanske B4 90 sedan fulgte snart trop og udgik efter modelåret 1995 for at gøre plads til den helt nye og langt mere hovedrystende B5-platform Audi A4. Ikke desto mindre fortsatte den aldrende Cabriolet på de fleste markeder, da Audi ikke planlagde nogen direkte efterfølger til Coupe eller Cabriolet. Faktisk holdt den ret gammeldags udseende Cabriolet kun fire modelår på det nordamerikanske marked, og da Audi importerede mindre end 1.400 enheder om året, blev det samlede salg af Cabriolet i USA kun på 5.445 enheder, hvilket gjorde den til en af de fire ringers sjældneste seværdigheder på de amerikanske kyster.
Det endnu mere forbløffende er, at Audi i Europa fortsatte med at sælge Cabriolet hele vejen igennem modelåret 2001 og dermed gav Audi en 4-sædet cabriolet at sælge, indtil den første A4 cabriolet (B6) kom til modelåret 2002. På trods af en meget lille visuel ansigtsløftning i 1998 er det ikke til at benægte, at Cabriolet var stærkt forældet på det tidspunkt, især ved siden af Audis anden droptop, den 2-sæders TT roadster.
Selv da den blev solgt her i USA i midten af 1990’erne, så Cabriolettens styling allerede noget forældet ud, da den trods alt stammede fra slutningen af 1980’erne. Med sine meget nøgterne linjer fra slutningen af 1980’erne lignede Cabriolet det køretøj, som jeg plejede at tegne som barn i folkeskolen, hvis nogen havde bedt mig om blot at tegne en “cabriolet”. I den henseende var “Cabriolet” måske alligevel et meget passende navn.
Fotograferet i Falmouth, Massachusetts – september 2019
Relateret læsning:
1993 Audi 90