Hjernekapillære endotelceller danner blod-hjernebarrieren. De er forbundet af omfattende tætte forbindelser og er polariseret i luminal (blodvendt) og abluminal (hjernevendt) plasmamembran-domæner. Den polære fordeling af transportproteiner giver mulighed for aktiv regulering af hjernens ekstracellulære væske. Eksperimenter på isolerede membranvesikler fra kapillære endotelceller fra kvæghjerne påviste den polære placering af aminosyre- og glukosetransportører, og der er blevet foreslået en nytteværdi af sådanne placeringer. F.eks. er passive transportører for glutamin og glutamat kun fundet i den luminale membran af blod-hjernebarriereceller, mens Na-afhængige sekundære aktive transportører befinder sig i den abluminale membran. Denne organisation kunne fremme nettoudskillelsen af nitrogenrige aminosyrer fra hjernen og forklare det lave niveau af glutamatindtrængning i centralnervesystemet. Desuden kan tilstedeværelsen af en gamma-glutamylcyklus ved luminalmembranen og Na-afhængige aminosyretransportører ved abluminalmembranen tjene til at modulere bevægelsen af aminosyrer fra blod til hjerne. Passive transportører letter aminosyretransporten til hjernen. Aktivering af gamma-glutamylcyklusen ved øget plasmaaminosyrer forventes imidlertid at generere oxoprolin inden for blod-hjerne-barrieren. Oxoprolin stimulerer sekundære aktive aminosyretransportører (systemerne A og B(o)+) ved den abluminale membran og reducerer derved nettotilstrømningen af aminosyrer til hjernen. Endelig findes der passive glukosetransportører i både den luminale og abluminale membran i blod-hjernebarrieren. Det er interessant, at en Na-afhængig glukosetransportør med høj affinitet kun er blevet beskrevet i den abluminale membran. Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt glukoseindgangen kan være reguleret i et vist omfang. Immunoblotting-undersøgelser tyder på, at der findes mere end én type passiv glukosetransportør i blod-hjerne-barrieren, hver med en asymmetrisk fordeling. Konklusionen er, at det nu står klart, at blod-hjernebarrieren deltager i den aktive regulering af hjernens ekstracellulære væske, og at de forskellige funktioner i de enkelte plasmamembranområder bidrager til disse regulerende funktioner.