Det 20. århundrede viste sig at være mindst lige så rigt på matematiske genier som det 19. århundrede, hvis ikke endnu mere rigt. Det er slet ikke mærkeligt, især ikke hvis vi tænker på, hvor vigtig matematikken er blevet i verden, med tusindvis af ph.d.er i netop dette erhverv hvert år. En sådan stigning i interessen er sandsynligvis et resultat af de mange nye områder og studieområder som f.eks. sheafteori, knudeteori, grafteori, gruppeteori, funktionel analyse og modelteori.
Hvem var de mest betydningsfulde matematiske videnskabsmænd i det 20. århundrede? Læs videre.
G.H. Hardy og Srinivasa Ramanujan
Begyndelsen af det 20. århundrede vil blive husket af den britiske matematiker og hans indiske protegé. I første omgang arbejdede de to på at løse Riemann-hypotesen fra det foregående århundrede, men det lykkedes ikke. Hardy er dog stadig akkrediteret for at have reformeret den britiske matematik, mens Ramanujan er kendt som en af de mest geniale hjerner i det 20. århundrede.
David Hilbert
Den forelæsning, som Hilbert holdt på Sorbonne i Paris i år 1900, er en af de mest populære i matematikkens verden. David Hilbert, en tysk matematiker, talte om de 23 uløste matematiske problemer og kaldte dem “Hilbert-problemerne”. Dette var det tidspunkt, hvor dagsordenen for det 20. århundredes matematik blev sat og gav idéer til eksperter inden for alle matematikrelaterede områder. På dette tidspunkt er 10 af de 23 problemer allerede fuldstændig løst, mens der arbejdes på resten.
Denne matematiker havde en noget anderledes tilgang, der skiftede til den aksiomatiske metode. Han var ophavsmand til flere sætninger og matematiske begreber samt en berømt leder af samfundet.
John von Neumann
Da det anti-jødiske nazistiske regime kom til magten i 1930’erne og 1940’erne, flyttede hele fokus for matematikken som videnskab til Amerika. Det var her, at mange af de bedste matematikere, som var kendt i Europa, såsom Einstein og Godel, besluttede at flytte til Amerika. En af disse førende eksperter inden for matematikkens verden var John von Neumann.
Neumann ydede ikke kun store bidrag til matematikken, men også til kvanteteori og atomfysik. Han deltog i Manhattan-projektet og i udviklingen af brintbomben, hvilket gjorde ham til en af de mest populære og intelligente matematikere i det 20. århundrede. Endelig skabte han en designmodel for en digital computer, der fungerer ved hjælp af en separat lagringsstruktur til data og instruktioner og en behandlingsenhed.
Claude Shannon
Kendt som informationsteoriens fader, er Claude Shannon en amerikansk matematiker, der startede århundredets digitale revolution. Han arbejdede med den boolske algebra og grundlagde det digitale kredsløb i 1937 samt informationsteorien og redegørelsen for kommunikation i 1948.
Andre Weil
Andre Weil var også en europæisk flygtning, der er kendt som en af de største bidragydere til den moderne matematik. Hans sætninger gjorde det muligt for os at skabe forbindelser mellem algebra, topologi, talteori og geometri.
Dertil kommer, at Weil oprettede den hemmelige gruppe af franske matematikere under pseudonymet Nicolas Bourbaki og gav os enorm hjælp til matematiske problemer i de mange bøger om det 20. århundredes matematik.
Arvingen efter denne matematiker var Grothendieck.
Alexander Grothendieck
Arvingen efter Weil, Alexander Grothendieck var en populær og elsket matematiker i det 20. århundrede. Det var i 1950, at han skabte et nyt sprog, som giver os mulighed for at se matematiske strukturer på en ny måde, og som gav os mulighed for at løse problemer inden for talteori, fundamental fysik og geometri.
Den “teori om topoi” anses nu for at være af stor betydning for den matematiske logik, mens “teorien om schemed” hjalp med at løse nogle af Weils talteoretiske formodninger.
Dertil kommer, at Grothendieck gav os et bevis for Riemann-Roch-sætningen og en algebraisk definition af en kurves fundamentale gruppe.
Paul Cohen
Paul Cohen beviste, at de mulige størrelser af uendelige mængder, dvs. Cantors kontinuumshypotese, kunne være sande og ikke sande, hvilket var løsningen på et af de 23 problemer, som Hilbert præsenterede. Siden denne vigtige opdagelse blev der indført en ny matematisk verden, hvor moderne matematikere skal kontrollere, om deres resultater afhænger af denne særlige hypotese. Hypotesen kaldes “kontinuumshypotesen”.
John Horton Conway
Conway skabte i 1970 det såkaldte “Game of Life” og dets regler, som præsenterer et eksempel på en automatisering, hvor celler udvikler sig og vokser i et gitter. Denne særlige ‘celleautomatik’ er nu meget populær blandt forskere, især dataloger.
Dertil kommer, at Conway har ydet mange bidrag til spilteori, talteori, gruppeteori og geometri og har skabt begreber som det store antiprisme, surreelle tal og matematiske spil.
En stor del af de største hjerner i matematikkens verden blev født, levede og skabte i det 20. århundrede. Med fremgangen inden for matematik og informationsteknologi er verden i stand til at bevæge sig hurtigt og udvikle sig mere og mere hver dag.