Den etymologiske oprindelse af udtrykket diuretikum er den første ting, vi skal vide for at finde ud af dets betydning. I dette tilfælde kan vi fastslå, at det stammer fra græsk, nærmere bestemt fra “diuretikós”, som senere skulle overgå til latin som “diureticus”.
Et diuretikum er et middel, der øger udskillelsen af urin.
Det skal huskes, at urin er den gullige væske, der udskilles af nyrerne og oplagres i blæren, indtil den udstødes fra kroppen gennem urinrøret. Med udskillelsen af urin fjernes forskellige toksiner og andre elementer fra kroppen, hvilket giver mulighed for at kontrollere blodtrykket og elektrolytterne.
Diuretika er stoffer, der fremmer udskillelsen af urin ved at tilskynde til vandladning. På denne måde bidrager de til at reducere væskeophobning og minimere f.eks. hypertension.
Der findes forskellige klasser af diuretika: der findes bl.a. osmotiske diuretika, kaliumsparende diuretika, diuretika med kulsyreanhydrasehæmmere og thiaziddiuretika. Naturlige diuretika er dagligdags stoffer, der har evnen til at fremme vandladning, såsom kaffe, ananas, øl og te.
Stress, manglende motion, overvægt og endda hormonelle ændringer kan forårsage væskeophobning hos en person. Derfor skal du vælge at indtage vanddrivende fødevarer, der letter udskillelsen af disse væsker og undgår situationer som f.eks. hævede ben og fødder.
Ananas og de andre nævnte fødevarer er kendt som vanddrivende midler. Det er dog vigtigt at vide, at der er andre, som måske ikke falder ind under samme gruppe, men som har gode egenskaber til at fjerne væske.
Vi henviser f.eks. til persille, æblecidereddike, fennikel, radise og endda svampe.
Personer, der ønsker at tabe et par pund, tyer normalt til at inkludere såkaldte diuretiske fødevarer i deres kost, men det er nødvendigt, at de gør det under lægeligt tilsyn for at undgå negative konsekvenser. Specifikt omfatter sådanne diæter ofte ananas, vandmelon, sorte druer, asparges og citrusfrugter som f.eks. appelsiner.
Tomater, artiskokker og selleri er også meget sunde produkter.
Selv om vanddrivende midler er nyttige i forskellige medicinske behandlinger, kan de også have negative virkninger. Derfor skal deres indtagelse nøje overvåges af en læge. Mulige negative konsekvenser af diuretika omfatter overdreven natrium- og kaliumudskillelse og forstyrrelser i glukosemetabolismen. Diuretika kan forårsage hypotension, dehydrering og andre lidelser.
Et andet forhold, der skal tages i betragtning, er, at virkningen af diuretika kan øges eller mindskes afhængigt af interaktioner med andre lægemidler. Derfor bør patienten fortælle lægen, hvilke lægemidler eller kosttilskud han/hun tager.