Infrastruktur er for Karl Marx det materielle grundlag, som samfundet er bygget på, og som kort sagt omfatter økonomien: produktionskræfterne og produktionsforholdene. Herfra opretholdes den sociale struktur, og derudover overbygningen, som også afhænger af infrastrukturen, og hvor f.eks. det kulturelle og ideologiske liv findes. Der er imidlertid andre betydninger af begrebet, som når vi ønsker at henvise til bygningskonstruktion, så siger vi, at “der er blevet investeret i infrastruktur”.
Så for marxistisk teori er økonomien, det konstituerende element i infrastrukturen, det, der opretholder al mulig social udvikling og forandring. Når infrastrukturen ændres, vil komponenterne i overbygningen derfor uundgåeligt også ændre sig. Heraf følger, at overbygningen (ideologier, kulturelle bevægelser osv.) ikke har nogen autonomi, ingen egen “historie”, men er underlagt de skiftende kræfter og produktionsforhold i infrastrukturen.
Men vi sagde også, at infrastruktur kan være hele sættet af fysiske og materielle elementer som bygninger og værker, der er placeret i et givet rum. Et nyttigt begreb til at illustrere dette er byinfrastruktur, og det omfatter hele det bygningsdesign, der understøtter en bestemt by. Dette design planlægges af fagfolk som arkitekter, byplanlæggere og civilingeniører. Byplanlægning er grundlaget for, at aktiviteterne i en by kan fungere og udvikles, og derfor tænkes den strategisk, således at den kan fremme f.eks. cirkulationen i byen.
Der er tale om en differentieret transportinfrastruktur, der vedrører transportnet og -ruter både til lands, til vands og i luften (ruter, veje, havne, kanaler og lufthavne). Så er der infrastrukturen i forbindelse med energinet, f.eks. distribution af varme til opvarmning, distribution af brændstof og elnet til husholdninger. Der er også vandinfrastruktur i forbindelse med drikkevandsnet, kloaksystemer og vandgenvindingsnet. Og vi må ikke glemme telekommunikationsnettene: fastnettelefoni, kabel-tv, internetnet og mobiltelefonnet.
Bygningsinfrastruktur omfatter alle former for byggeri til brug for mennesker, lige fra boliger eller lejlighedsbygninger til hospitaler, offentlige bygninger, skoler, universiteter, parker og rekreative områder samt byggeri til kommerciel aktivitet (f.eks. butiksarkader eller indkøbscentre).
.