Demokratisk Aktion (AD), spansk Acción Democrática tidligere (1936-41) Nationaldemokratisk Parti, socialdemokratisk politisk parti i Venezuela.
Demokratisk Aktion blev grundlagt i 1936-37 som Nationaldemokratisk Parti i en periode, hvor Venezuelas regering havde lempet sine restriktive love, der regulerede politiske organisationer. I slutningen af 1937 havde diktaturet imidlertid i frygt for, at oppositionen var ved at blive for stærk, slået hårdt ned på politiske aktiviteter. Da Rómulo Betancourt, en venstreorienteret antikommunist, der var blevet sendt i eksil, vendte tilbage til Venezuela i 1941, blev partiet omdøbt til Demokratisk Aktion, og Betancourt overtog ledelsen af partiet.
AD støttede det militærkup, der væltede præsident Isaias Medina Angaritas regering i 1945, og det kom efterfølgende til magten som leder af en civil-militær junta og vandt mere end 70 procent af Venezuelas befolkningers støtte ved demokratiske valg. Med sin særligt stærke opbakning blandt arbejderne indførte AD en række økonomiske reformer, som de konservative var imod. I 1948, efter at Betancourt havde trukket sig tilbage for at give mulighed for at vælge en efterfølger, blev den AD-ledede regering væltet ved et militærkup; det efterfølgende militærdiktatur forbød og undertrykte partiet.
Med omstyrtelsen af Marcos Pérez Jiménez’ diktatur i 1958 genopstod AD igen og blev landets dominerende parti i det meste af de næste 30 år. I slutningen af 1980’erne var AD imidlertid begyndt at miste popularitet, hovedsagelig som følge af Venezuelas forværrede økonomiske situation. Partiet led også under intern splittelse, især i 1988, hvor rivaliserende fraktioner var uenige om, hvem der skulle nomineres til præsidentposten. Selv om partiets endelige kandidat, Carlos Andrés Pérez, blev valgt til præsident, fortsatte splittelsen i partiet med at ulme, især efter at Pérez støttede en gruppe i et mislykket forsøg på at vælte partiets ledelse. Da landet var hærget af optøjer og vold som følge af regeringens gennemførelse af spareforanstaltninger, og Pérez var indblandet i anklager om korruption, blev Pérez tvunget til at træde tilbage fra præsidentposten inden udløbet af sin mandatperiode; partiet led efterfølgende under vælgernes utilfredshed med dets politik og korruption. I løbet af 1990’erne blev AD svækket af interne splittelser, men det forblev ikke desto mindre en vigtig kraft ved valget i Venezuela ind i det 21. århundrede.
Ad’s partiorganisation er hierarkisk opbygget; formelle beslutninger træffes af en national eksekutivkomité under ledelse af en generalsekretær, der udøver stor magt. I en stor del af sin historie gik AD ind for statsstyrede udviklingsprogrammer for at fremme en hurtig økonomisk udvikling og omfattende sociale velfærdsprogrammer. Fra 1980’erne støttede partiet imidlertid en neoliberal økonomisk politik, der krævede økonomisk deregulering og privatisering af mange statsejede virksomheder, en politik, der var dybt upopulær blandt store dele af den venezuelanske befolkning. Partiet, som har omkring en million medlemmer, har historisk set klaret sig bedst i landområderne.