Forsker mener at have identificeret et mønster af hjerneaktivitet, der forudsiger den vrede, der opleves under drømme.
Hvis de har ret, kan det være med til at forklare det neurale grundlag for det følelsesmæssige indhold af mareridt, som er forbundet med psykiske lidelser og søvnforstyrrelser som angst, depression og søvnløshed.
Mens mennesker oplever følelser både i vågen tilstand og under drømme, har der kun været begrænset forskning i de hjernemekanismer, der ligger til grund for den affektive komponent i drømme.
I den nylige undersøgelse har Pilleriin Sikka og kolleger fra University of Turku, Finland, University of Skövde, Sverige, og University of Cambridge, Storbritannien, opdaget en fælles følelsesmæssig mekanisme mellem de to bevidsthedstilstande.
Forskerne fik elektroencefalografiske optagelser fra 17 raske personer i løbet af to forskellige nætter i et søvnlaboratorium.
Når deltagerne nåede REM-søvn (rapid eye movement) – det punkt, hvor drømme er mest levende – blev de vækket og bedt om at beskrive deres drømme og vurdere de følelser, de oplevede.
Det blev opdaget, at de, der udviste større alfa-bånds hjerneaktivitet i den højre frontale cortex sammenlignet med den venstre, både under vågen tilstand om aftenen og under REM-søvn, oplevede mere vrede i drømme.
Denne neurale signatur – kaldet frontal alfa-asymmetri (FAA) – er blevet forbundet med vrede og selvregulering under vågen tilstand.
“Vi viser, at personer med større FAA (dvs. større højresidig alfaeffekt) under hurtig øjenbevægelse (REM) søvn og under aftenvågenhed oplever mere vrede i drømme,” skriver forskerne i en artikel offentliggjort i tidsskriftet JNeurosci.
“FAA kan således afspejle evnen til at regulere følelser ikke kun i den vågne tilstand, men også i drømmetilstanden.”
Der var begrænsninger i undersøgelsen – især at den blev udført under laboratorieforhold – men forskerne foreslår, at deres resultater “giver støtte til teorier, ifølge hvilke drømme er en realistisk simulering af det vågne liv”.
De understreger dog, at det på baggrund af denne undersøgelse alene ikke er muligt at sige, om den særlige neurale aktivering, der ledsager drømmes vrede, understøtter en bestemt funktion, f.eks. at opleve truende situationer eller negative affektive tilstande for bedre at kunne håndtere dem i det vågne liv.