Jeg har netop læst i NATURE af 26. februar (s. 715) et brev af W. B. Alexander om opdagelsen af Australien og den første beskrivelse af en kænguru. Det hedder der, at den første opdagelse af dette dyr ikke blev gjort af Sir Joseph Banks på kaptajn Cooks første rejse i 1770, men af Pelsart i 1629. Jeg tillader mig at påpege, at der findes en beskrivelse af en kænguru på et langt tidligere tidspunkt, nemlig i Peter Martyrs “Decades”, som blev udgivet kort efter 1500. Desværre er denne bog ikke tilgængelig for mig i øjeblikket, så jeg må nøjes med at henvise til adskillige publikationer af Edward A. Petherick, fra Federal. Government Library, Melbourne, om opdagelsen af Australien, som hævder, at Amerigo Vespucci har fået denne ære. Ifølge hr. Petherick hævder Peter Martyr, at der i 1499 blev opdaget en sydlig kyst: (sandsynligvis af Vespucci), hvor der voksede træer af en sådan størrelse, at seksten mænd, der stod rundt om et, næppe kunne omslutte det (dette ville svare til det sydvestlige Australien, mellem King George’s Sound og Cape Leeu-win). Blandt disse store træer fandt man et uhyrligt dyr med et rævehoved, en mands hænder, en abes hale og denne naturens vidunderlige bestemmelse, en pose, hvori den kunne bære sine unger. Det således beskrevne dyr blev fanget levende sammen med sine unger, men under den lange rejse døde begge to. Kadaveret af moderen blev bragt til Ferdinand og Isabella’s hof i år 1500. Denne beskrivelse er ikke så detaljeret som den af Pelsart; ikke desto mindre kan det ikke let betvivles, at den henviser til en kænguru, som synes at have været kendt for første gang så langt tilbage som i slutningen af det femtende århundrede.