Bodhinatha læser op fra et syvogtredive år gammelt foredrag om den fjerde dimensions natur. Han forklarer, at den er “vidnet”, og at det er meget let at komme ind i den. Han berører også, hvordan den er i stand til at se de tre første dimensioner såvel som den højere femte. Det er et indre perspektiv, der er i stand til at fungere inden for et bredere område end de lavere dimensioner, samtidig med at det forbliver løsrevet fra deres magnetiske funktioner. Dette foredrag var en del af en større serie af foredrag om sindets syv dimensioner.
Unedited Transcript:
Overgangen fra den tredje dimension til den fjerde kommer, når vores underbevidsthed har frigjort sig fra modsatrettede kræfter i tilstrækkelig grad til at erkende, at bevidstheden rejser i sindet, og til at identificere sig med bevidstheden i stedet for de følelses- og intellekttilstande, som den passerer igennem. Vi opnår da en vis kontrol over tidligere overbelastede områder i den tredje dimension. Der kommer mere perception. Vi er i stand til at se den tredje dimension klart, til i længere tid at fastholde vores rette forhold til den anden, tredje og fjerde dimension i længere perioder. De dobbelte identiteter af det underbevidste og det bevidste sind harmoniseres, og vi oplever en clearing, der tillader det superbevidste sind at strømme igennem. Vi kalder dette åndelig opvågnen, for bevidstheden er på det tidspunkt ikke længere bundet, men fri til at flyde med nyfundne lethed ind på alle områder.
Den fjerde dimension er altså menneskets underbevidste evne. Det er et smukt sted at være, og du kan være der hele tiden ved at mærke kraften i din rygsøjle. I det øjeblik du føler den strålende energi i rygsøjlen, er du koblet fra den tredje dimension og svæver ind i den fjerde.
Kunstnere befinder sig i den fjerde dimension. Hver gang du designede eller skabte noget, bragte du skønheden i det indre gennem dit nervesystem til manifestation. Havde hele dit nervesystem det ikke godt? Det var den underbevidste fjerde dimension af dig. Den kommer til udtryk i det kreative intellekt, som ønsker at vide til gavn for den anden, som søger at vide. Vi siger, at en person, der er åbenhjertig, mere villig til at lytte end til at svine dig til med sine egne idéer, er bevidst i den fjerde dimension. Han er en person fra den nye tidsalder. Når han siger noget, er det fordi han har noget at sige, og generelt er hans perspektiv på at se på verden helt anderledes end de materielle holdninger, som folk omkring ham har. Han er i stand til at se alle fire sider af et emne på samme tid og til at forstå, hvad folk mener, selv om deres synspunkt adskiller sig fra hans eget. Han er inspirerende. Han har og nyder lykken. Han er kreativ, unik og arbejder ud af boksen. Han er uafhængig og stoler på sig selv og sin rygsøjles kraft. Han er hurtig til at hjælpe andre, men er langsom til at blive viklet ind i deres tredimensionelle kræfter. Han er meget motiveret med veldefinerede formål og mål. Han bruger sin energi godt, idet han ikke spilder eller dræner den kraft, der driver ham fremad og indad. Han er begejstret, charmeret af livet, ladet med et stort ønske om at forfølge den åndelige vej.
Det er sindets fjerde dimension – et vidunderligt sted at leve og bringe den indre udfoldelse igennem, for du har så kontinuiteten i den kreative tanke. Fra den fjerde dimension kan du se livets panorama, der udfolder sig fejlfrit fra dag til dag. Du kan se dybt ind i det underbevidste, erkende og forstå kemien i følelser, tanker og reaktioner. Du kan se ind i de magnetiske kraftfelter i den tredje dimension og forstå de processer, hvormed forskellige mennesker forholder sig til hinanden. Det er meget let at komme ind i den fjerde dimension, meget let. Det er lidt mere udfordrende at holde det distancerede perspektiv, når tingene ikke går så godt, som vi gerne ville have det, men så er det let at vende tilbage, når kræfterne glatter ud.
Den fjerde dimension udelukker ikke intellektuel aktivitet. Men det betyder, at man har et intelligent intellekt, et kreativt intellekt, som ikke er indespærret af begrebsmæssige mure. Et ydmygt intellekt, der er villigt til at sige: “Jeg ved det ikke” i ny og næ i stedet for at foregive at vide mere end sit eget område. Et uselvisk intellekt, der foretrækker at bruge sine evner til gavn for menneskeheden og ikke i tjeneste af personlig ego-opbygning.
Når denne overgang sker, ses det første glimt af indre lys i hovedet. Det er normalt en bleg, månelignende glød, der ses øverst på hovedet fra den fjerde dimension, der kigger ind i den femte. Dette lys oplyser mørket i den tredje dimension. Den tredje dimension er sindets mørke område, og vi ser kun vores vej klart i det gennem de to lys i den fjerde dimension, sollyset eller det elektriske lys, som mennesket selv har opfundet for at oplyse den tredje dimension og fjerne frygten for uvidenhed, som er lig med frygten for mørket.
Den fjerde dimension interagerer ikke meget med den første. Den ser ind i den tredje og anden og indadtil ind i den femte. Når disse dimensioner opleves samtidig fra den fjerde, svarer det til at stå i en åben døråbning og se ud i et lille rum og ind i et stort rum i den femte dimension. Det er her, livet bør leves hver dag, idet man har den “bjergtopbevidsthed”, der ser over, i og gennem alting og giver mulighed for at nyde og deltage fuldt ud i verden, samtidig med at man til enhver tid ved præcis, hvor vi befinder os i sindet.
Forståelser opnået fra den fjerde dimension har en tendens til at gøre en til en god lærer og filosof. Alligevel er den ikke kraftfuld som den femte dimension, men fredfyldt og rolig. Den giver oplevelsen af en ren bevidsthedstilstand, der flyder gennem sindet, og den er tærsklen til et større indre rum og åndelig erkendelse.
Fra den fjerde dimension har man her og nu-bevidsthed og er i stand til at opfatte et omfang på ni dage på én gang, mens man fra den tredje dimension grundlæggende ser mønstret for den aktuelle dag og fra den anden et spænd på kun få minutter eller timer. Dette tidsrum på ni dage ser fra nuet ind i fortiden og fremad mod fremtiden, ca. fire og en halv dag eller 108 timer i begge retninger. Det er grunden til, at vi kan foretage præcise og gyldige vurderinger fra den fjerde dimensions diskriminerende bevidsthed, for den ser totaliteten af sammenblandede tidligere handlinger og fremtidige virkninger fra et bjergtagende perspektiv. Det er lettere at bevare overblikket i den fjerde dimension, når den ser ind i og gennem den anden og tredje dimension, hvis vi øver os i at holde bevidstheden inden for grænserne af ni-dages-perioden og ikke taler eller tænker unødigt om begivenheder eller oplevelser, der ligger mere end fire og en halv dag i fortiden eller fire og en halv dag i fremtiden. Bevidstheden kan så koncentrere sig om aktuelle hændelser og bringe aspiranten ind i den intuitivt inspirerede bevidsthed om at være her og nu, ikke der og da, eller endda hvor og hvornår.
Fra dette udsigtspunkt kan vi se opbygningen af følelsesmæssige involveringer i den tredje dimension, idet vi kan iagttage funktionerne i de følelsesmæssige og intellektuelle enheder hos os selv og andre. Fra denne løsrivelse opnår vi evnen til at opløse forvirringer, konflikter og de forskellige og varierede forviklinger, som vi møder dagligt. Og hvis de blot bliver set, er det i sig selv den nødvendige opklaring, for overbelastning kan ikke eksistere, når den opfattes med klarhed. Fra den fjerde dimension har vi også valget med hensyn til, hvilke former for tredimensionelle skabelser vi involverer bevidstheden i. Vi ser præcist vejen forude og er i stand til at undgå uønskede områder og karmiske sidespor. Ved at rydde ophobninger på det tidspunkt, hvor de opstår, uden at lade dem sætte sig fast og på en måde “hærde” i underbevidste hukommelsesceller, og ved at bevare overblikket over den optimale handlemåde baseret på en erkendelse af fortid og fremtid, holdes bevidstheden således frit flydende i den åndelige intensitet i nuet.
Når vi kan holde os selv i bevidstheden stabil nok til at se i går og i morgen lige i samme øjeblik, er vi i den fjerde dimension. Når vi kan holde os selv rolige nok til at se strømmen af kraft og vibrationer i den indre atmosfære mellem andre mennesker og os selv, er vi i den fjerde dimension. Det er ikke så svært, som vi nogle gange får det til at se ud til, at være i den fjerde dimension. De fleste mennesker tilbringer en hel del af deres tid i den fjerde dimensions rige uden at være klar over det. Men opdagelsen af den fjerde dimension eller enhver anden dimension er opdagelsen af, at vi allerede er der, og at vi ved, hvornår vi er der, og hvornår vi ikke er der. Hvis vi ved det, ved vi automatisk, hvordan vi skal være der, når vi finder ud af, at vi ikke er der. Når vi er følelsesmæssigt forvirrede eller oprørte, og vi ser, at vi er følelsesmæssigt oprørte, er vi i den fjerde dimension. Den fjerde dimension er observatøren. Hvis vi var helt indviklet i den tredje dimension, ville vi være oprevet, men ville være for identificeret med følelsen til samtidig at kunne observere: “Jeg er oprevet. Jeg føler mig forvirret og forfærdelig!” Når vi ser sindet tænke, bruger vi en evne fra den fjerde dimension. Kun den fjerde dimension kan observere den arbejdende tankeproces. Det er en god og klar måde at betragte den fjerde dimension på, nemlig som blot observatøren, vidnet. Der er millioner af forskellige måder, hvorpå bevidstheden kan fungere og fungerer i den fjerde dimension, men dette er den bedste måde at definere og lære om den på.
Det er jnani’ens hjemmebase. Han bevæger sig aldrig længere ud i bevidstheden end til den fjerde dimension, han bliver aldrig knyttet eller identificeret med tanker, følelser eller endog de mangfoldige former for overbevidsthed. Han er observatøren, og hans bevidsthed er centreret, svævende som en kolibri, der styrer strømmen af livets ydre ting, mens han hviler i fred og oplysning i sit eget væsen. Fra sit etablerede tavse center ser han på og ind i alle aspekter af de indbyrdes forbundne sindstilstande, nervesystemets indbyrdes forbundne tilstande set fra den fjerde dimension. Bevidstheden forbliver grundlæggende inden for den fjerde dimension og behøver ikke at flyde ud i den tredje eller anden, fordi de visionære kræfter og evnen til indre syn allerede ser ud gennem den tredje og anden dimension, handler og styrer disse dimensioner såvel som personligheden effektivt fra den fjerde uden nogensinde at forlade den.
Det aktinodiske legeme, vi henviser til, er et legeme af lys. Det kaldes også for astrallegemet. Det er ikke et højt åndeligt legeme. Det er blot en kopi af det fysiske legeme og eksisterer inden for det fysiske i det tredje dimensionsplan. Astralplanet er en nøjagtig kopi af dette plan, men når du ser ind i det fra den fjerde dimension, kan du se, hvad der vil ske tre eller fire dage i forvejen. Du ser faktisk begivenheder, der sker på astralplanet, som vil finde sted tre eller fire dage fra nu af på dette plan. Skabelser på det fysiske plan sker først på astralplanet, som altid er 72 timer forud for dette plan. Når I er i den fjerde dimension, er I uden for tids- og rumkontinuummet, som vi normalt kender det. Det hele er der. Du rejser ikke i den fjerde dimension. Du er der. Ting dukker bare op. Omkring klokken to hver morgen, når skolerne på det indre plan finder sted, og de studerende samles i den fjerde dimension, kan jeg, hvis jeg er vågen, lukke øjnene, og de dukker indadtil op i mit sind. Jeg kan identificere mange af dem den ene efter den anden. Selv de hengivne, som jeg ikke har tænkt på i otte eller ni år, deltager stadig indvendigt. De er der i en krop, der ligner en mannequin lavet af gennemsigtig plastik. Det er ikke en kødfyldt krop, det er en lys krop, der lyser af sig selv. Jeg kan se alle deres træk, når den ene dukker op og så forsvinder, så den næste kommer frem. Så de kommer direkte ind i sindet, kommer for at lære om det indre, de indre verdener.
Den fjerde dimension er menneskets naturlige tilstand, den tilstand, som det opholder sig i, medmindre ydre begivenheder opsluger bevidstheden. I en vis tænkning er det sjælens tilstand. Mens mennesket selv skaber den tredje dimension i det daglige liv, er den fjerde dimension menneskets væsen, og hvordan det forholder sig til sig selv i sig selv. Når han lever her, er han fredfyldt, levende og afbalanceret. Bevidstheden sover aldrig. Mystikere forlader deres fysiske krop om natten i en tilstand af søvn og går ind i den fjerde dimension i bevidsthed og fortsætter et meget livligt mentalt liv, idet de underviser og bliver undervist i denne og dybere dimensioners fordybninger. Dette gælder især, hvis de praktiserer den bevidste tilbagetrækning af bevidstheden fra kroppen og fra dagens vibrationsmønstre, lige før de går i seng.
Den fjerde dimension forbliver ikke altid den samme. Bevidsthed i den ændrer strømmen af strømme, der løber gennem denne dimension, ligesom de gør det i den tredje. Men mønstrene inden for den fjerde er ret faste, mere regulerede så at sige, hvorimod tredje dimensions mønstre svinger og ændrer sig. Bevidstheden tager altså et andet perspektiv eller en anden måde at se på det på.
Den fjerde dimension er allerede velkendt af alle på vejen, ellers ville de ikke engang vide, at der er en vej at være på. Det kræver ikke flere års vanskelig praksis at bryde ind i og opleve den. Det er meget enkelt. Der er ingen øvelse involveret. Det blev gjort, mens vi udviklede os. Det var øvelsen. De mange liv i evolutionen – det var øvelsen. Nu kan vi nyde det.
Den fjerde dimension går over i den femte, og på det tidspunkt er det virkelig umuligt at skelne mellem de to. Men den fjerde flyder og fungerer gennem de underbevidste evner og kan derfor observere den tredje. Det kan den femte dimension ikke. Det er grunden til, at den fjerde dimension omfatter det underbevidste, det intuitive bevidsthedsområde. Den femte dimension har ikke kontakt med den tredje. Den skærer lige igennem den.
Bodhinatha fortsætter:
Sådan, meget interessante ideer. Som du kan se, er det ikke redigeret, en af grundene til, at jeg snublede et par gange. Det er meget interessant materiale. Det er omkring seksogtredive, syvogtredive år gammelt på den fjerde dimension. Gurudevas idé er altså, at han definerer syv dimensioner af sindet, og når vi forstår dem, er det et meget nyttigt koncept i vores meditation. Vi har en idé om, hvor vi er, og en idé om, hvor vi er på vej hen. Det er en del af hele idéen med Shum-Tyaif er at forsøge at give os et kort for vores meditation; at forsøge at give os en fornemmelse af, hvad der er hvor, og hvordan vi kommer fra et sted til et andet. Så det er en del af det at erkende, hvor vi er, og så at forstå, hvordan vi skal komme et andet sted hen og så rent faktisk komme derhen, er hvordan det hele fungerer. Så konceptet med de syv dimensioner er i den henseende et nyttigt værktøj. Men ud over det er vi naturligvis nødt til at forstå visse begreber inden for hver dimension; ligesom det enkle koncept her med at mærke rygsøjlens åndelige energi, det kaldes simshumbese: at mærke rygsøjlens aktiniske energi er en af de grundlæggende øvelser. Andre grundlæggende praksisser ligner dette, og ved at gøre dem kan vi gå ind i os selv og bevæge os fra en dimension, der ikke er så dyb, til en dimension, der er meget dybere, ved hjælp af visse praksisser.