Den katolske kirkes syv sakramenter og deres betydning

Hvor vi begynder at forklare noget andet, skal vi begynde med betydningen af ordet “sakramente”. Det blev indført i år 200 e.Kr. af Tertullianus og stammer fra det kirkelige latinske ord ‘sacrāmentum’, hvor sacer betyder hellig. I det gamle Rom blev dette udtryk brugt til at omtale en soldats troskabsløfte. Tertullian, en historisk kristen forfatter, foreslog, at sakramenterne er lige så symbolske som en soldats ed om at hengive sig til et nyt liv. Udtrykket ex opere operato, som betyder “fra det udførte arbejde”, bruges normalt i forbindelse med de hellige sakramenter for at underbygge deres effektivitet, både hvad angår stof og form. Det betyder, at et sakramente anses for at være uafhængigt af præstens eller modtagerens fortjenester.

Den katolske kirkes katekismus (KKK) siger følgende med henvisning til de syv sakramenter: “Hele kirkens liturgiske liv drejer sig om det eukaristiske offer og sakramenterne. Der er syv sakramenter i kirken: Der findes syv sakramenter i kirken: dåb, konfirmation eller kristiansættelse, eukaristien, bod, de syges salvelse, hellige vielser og ægteskab.” I det følgende afsnit forklares disse sakramenter og deres betydning hver for sig.

Dåben, som er den første af de syv og åbningsporten til den nåde og barmhjertighed, som vi vil modtage i hele vores levetid, finder normalt sted i barndommen, selv om mange ikke-troende, der ønsker at acceptere kristendommen senere i deres liv, også gennemgår dette sakramente som voksne. Vi fødes med byrden af den evige synd, men det er kun gennem dåben, at vores synder vaskes væk, og vi bliver fornyet, klar til at blive medlem af Kristi kirke.

Denne ceremoni finder sted af en præst, hvor barnet eller kandidaten føres ved siden af døbefonten, og der hældes vand på ham/hende, hvilket symboliserer, at synden bliver vasket væk. I nødstilfælde kan selv en lægmand udføre dette ritual, forudsat at han eller hun bruger dåbsformen “I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn”.

KONFIRMATION

Da apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde modtaget Guds ord, sendte de Peter og Johannes til dem, og de kom ned og bad for dem, at de måtte modtage Helligånden, for den var endnu ikke faldet på nogen af dem, men de var kun blevet døbt i Herren Jesu navn. Så lagde de deres hænder på dem, og de modtog Helligånden.
– ApG 8:14-17 (English Standard Version)

EUCHARIST

Og han tog et bæger, og da han havde takket, sagde han: “Tag dette, og del det mellem jer. For jeg siger jer, at fra nu af vil jeg ikke drikke af vinens frugt, før Guds rige kommer.” Og han tog et brød, og da han havde takket, brød han det og gav dem det og sagde: “Dette er mit legeme, som er givet for jer. Gør dette til minde om mig.”
– Lukas 22:17-19 (English Standard Version)

Også kendt som den hellige nadver, er den det sidste af indvielsessakramenterne. Den minder om Kristi offer for os, en ceremoni, der forener os offentligt med ham og derved giver os den åndelige og mentale forståelse, der gør os værdige til at deltage i nadveren, til at modtage eukaristien.

Ceremonien er ganske omfattende, og ritualerne ledes af biskoppen. De førnævnte ord fortælles i messen, hvor man mindes Kristi offer, og de retmæssige kandidater – som er blevet døbt og konfirmeret – får den hellige nadver for første gang af biskoppen, efter grundige læringssessioner og forståelse af betydningen af vor Frelsers, Herre Jesu, legeme og blod.

PENANCE

Derfor skal I bekende jeres synder for hinanden og bede for hinanden, for at I må blive helbredt. En retfærdig mands bøn har stor kraft, da den virker.
– Jakob 5:16 (English Standard Version)

Også kendt som forsoningen, er dette det første af helbredelsens sakramente. De, der er bevidste om deres åndelige selv, vil vide, at byrden af skyld, eller at være ude af stand til at tilgive sig selv eller en anden, aldrig vil lade dig føle dig helt fri, eller for at sige, helt helbredt. Det står skrevet i Bibelen, i Det Nye Testamente, Johannes 1:8: “Hvis vi siger, at vi ikke har nogen synd, bedrager vi os selv, og sandheden er ikke i os.”

Derfor må vi bekende de synder, der ligger tungt på vores hjerte og forhindrer os i at forene os med vores Fader i himlen. Dette sakramente finder sted med præsten, der optræder som Guds repræsentant. Han giver derefter syndsforladelse og giver en bod for at rette op på eller kompensere for den synd, man har tilstået. Dette sker for at den angrende får tilfredsstillelse og fred indefra. Præsten er bundet af skriftemålets segl, hvori det, der er blevet drøftet mellem den skriftefrygtige og ham, forbliver skjult for verden.

SALVNING AF DE SYGE

Er nogen blandt jer syg? Lad ham kalde på de ældste i menigheden, og lad dem bede over ham og salve ham med olie i Herrens navn. Og troens bøn vil frelse den syge, og Herren vil oprejse ham. Og hvis han har begået synder, vil han blive tilgivet.
– Jakob 5:14 (English Standard Version)

Også kendt som den yderste salvelse, er dette det sidste af helbredelsessakramentet. Dette sakramente er begrænset til dem, der er kritisk syge, og som søger Jesu velsignelse for at blive helbredt gennem syndernes forladelse.

Dette sakramente udføres af en præst, der salver personen med den velsignede olie. Han salver normalt på panden og hænderne; stedet for salvning kan dog skifte alt efter sygdommens art. Hvis sygdommen f.eks. er relateret til synet, salves øjnene. Brugen af olie blev også administreret af Kristi disciple til at helbrede de syge og uddrive dæmoner.

HOLDERE

Og forsøm ikke den gave, I har, som blev givet jer ved profetikken, da ældrerådet lagde hænderne på jer.
– Timotheus 4:14 (English Standard Version)

Også kendt som Ordinationen, er dette det første af tjenestens sakramente. Selv om alle, der er troende i Kristus, deler ansvaret for at tjene andre i nød, er der nogle, der er kaldet af den Almægtige til at blive ordineret og forpligter sig fuldt ud til at tjene andre under Kristi autoritet.

Hellige Ordner omfatter mænd, der bliver ordineret som præster, diakoner eller biskopper. Kirken har brug for at være sikker på, om den interesserede kandidat virkelig har fået et kald fra Gud til dette sakramente. Først efter en omhyggelig vurdering udføres dette ritual på personen. Biskoppen er den eneste person, der har lov til at ordinere personen og velsigne ham, så han er i stand til at blive et levende eksempel på Kristus. Biskoppen lægger sine hænder og salver personen med olie.

MATRIMONIUM

Derfor skal en mand forlade sin far og sin mor og holde fast ved sin hustru, og de skal blive ét kød.
– 1. Mosebog 2:22-24 (English Standard Version)

Det sidste af sakramenterne er ægteskabet, som med enkle ord betyder ægteskab. Når to døbte mennesker beslutter sig for at blive forenet i dette bånd, med deres behørige samtykke og lykke, afgiver de løfter til hinanden foran præsten, og vigtigst af alt, foran Gud. Formålet med at gennemgå dette sakramente er ikke kun juridisk, men også åndeligt. For der findes ikke noget jordisk bånd, der er så vigtigt som dette.

Dette sakramente er et ansvar, som en mand og en kvinde har over for hinanden og over for deres børn. De skal vokse tæt sammen i Kristi kærlighed og opdrage en familie, der trives under Guds omsorg. Dette er en uopløselig hellig kontrakt (kun ugyldig i tilfælde af ægteskabsbrud), og udvekslingen af ringe er et tegn på dens begyndelse.

Disse syv sakramenter repræsenterer det uundværlige behov for Guds nåde i vores liv. De er ikke blot en åben accept af Herrens veje, men også en personlig og åndelig forbindelse med ham, som det er usandsynligt, at man ellers kan opleve. Disse sakramenter lærer os at leve og holde fast ved Guds ord, at leve og elske som hans eneste søn, Jesus Kristus. Det første sakramente er nødvendigt for at blive fri for synder; det andet for at blive bekræftet i vores beslutning om at følge ham; det tredje sakramente gør os i stand til at deltage i nadveren; det fjerde giver os mulighed for at tilgive og blive tilgivet; det femte giver os mulighed for at blive fri for sygdom; det sjette gør os i stand til at være en del af den store tjeneste, hvis vi er kaldet til det; og endelig lærer det syvende sakramente os at være trofaste og forpligtede over for den livslange ven, kammerat, partner, som Herren har valgt til os.