Køn skulle være simpelt – i det mindste på molekylært niveau. De biologiske forklaringer, der optræder i lærebøgerne, går ud på, at X + X = ♀ og X + Y = ♂. Venus eller Mars, lyserød eller blå. Når videnskaben ser nærmere efter, bliver det imidlertid mere og mere klart, at et par kromosomer ikke altid er tilstrækkeligt til at skelne pige/dreng – hverken ud fra et kønsmæssigt synspunkt (biologiske træk) eller et kønsmæssigt synspunkt (social identitet).
På det kulturelle område har dette perspektivskifte allerede fået en bred omfavnelse. “Ikke-binære” definitioner af køn – transfeminin, genderqueer, hijra – er kommet ind i folkemunde. Mindre synlige er måske de ændringer, der finder sted inden for de biologiske videnskaber. Det nye billede, der viser, at der er tale om “pige-” eller “drengerøvsagtighed”, afslører, at komplekse gennetværk er involveret – og hele processen synes at strække sig langt ud over et specifikt øjeblik seks uger efter svangerskabets afslutning, hvor kønskirtlerne begynder at blive dannet.
I varierende grad er mange af os biologiske hybrider på et kontinuum af mandlig og kvindelig karakter. Forskere har fundet XY-celler i en 94-årig kvinde, og kirurger har fundet en livmoder i en 70-årig mand, der er far til fire børn. Nye beviser tyder på, at hjernen består af en “mosaik” af celletyper, hvoraf nogle er mere yin, mens andre ligger længere fremme på yang-skalaen.
Disse resultater har vidtrækkende konsekvenser, der rækker ud over blot at opdatere lærebøgerne i biologi. De har særlig betydning for spørgsmål om personlig identitet, sundhed og kvinders økonomiske velfærd. Det skyldes, at argumenter om medfødte biologiske forskelle mellem kønnene har holdt ved længe efter det tidspunkt, hvor de burde være blevet aflivet.
I 1895 rejste en artikel i Scientific American – “Woman and the Wheel” – spørgsmålet om, hvorvidt kvinder burde have lov til at cykle af hensyn til deres fysiske sundhed. Når alt kommer til alt, konkluderede artiklen, er den krævede muskelanstrengelse helt anderledes end den, der er nødvendig for at betjene en symaskine. Just Championnière, en fremtrædende fransk kirurg, som var forfatter til artiklen, svarede bekræftende på det stillede spørgsmål, men skyndte sig at tilføje: “Selv når hun er helt hjemme på hjulet, bør hun huske på, at hendes køn af natur ikke er beregnet til voldsom muskeludfoldelse…. Og selv når en kvinde har forberedt sig forsigtigt og trænet sig selv til arbejdet, bør hendes hastighed aldrig være den samme som en voksen mand i fuld muskelstyrke.”
Naturligvis kan holdninger fra det 19. århundrede afvises på grund af deres pudsige særpræg. Men som det fremgår af Scientific Americas aktuelle årlige dybdegående undersøgelse af et emne af presserende interesse, er der stadig indlejrede forestillinger om kvinders underlegenhed langt ind i det 21. århundrede. Denne tilbøjelighed gælder selv inden for videnskaberne, hvor nogle områder lægger vægt på intellektuel genialitet – der fejlagtigt forbindes med hvide mænd – som en forudsætning for at få succes, en holdning, der afskrækker kvinders muligheder inden for fysik og matematik.
Siden Championnière skrev for Scientific American, er kvinders status unægteligt blevet forbedret. Globalt set, i rige og fattige lande, har kvinder gjort fremskridt inden for uddannelse og reproduktiv sundhed og påtaget sig flere beslutningstagende roller. Det er dog ikke nok. Der findes stadig økonomiske barrierer, som forhindrer kvinder i at få adgang til kapital og job og i at få en anstændig løn for de job, de finder. Der skal også bruges mere energi på at forske i, hvordan sygdomme påvirker kønnene forskelligt – og på at tilpasse de medicinske behandlinger til kvinders behov. For at en sammenkoblet verden kan trives, skal kvinderne have mere magt til at holde deres halvdel af himlen oppe – et spørgsmål, der bør kræve lige så meget opmærksomhed som klimaændringer og atomvåbenkontrol.
Forandringer vil kun fortsætte, hvis de institutioner, der betyder noget, forbliver åbne for dem. De republikanske lovgiveres angreb på kvinders sundhed i Washington tegner sig som en formidabel hindring. Kvinders velfærd skal ses som et anliggende for alle, uanset politisk tilhørsforhold. Den nye videnskab om sex og køn har udsigt til at hjælpe med at forme den offentlige opfattelse og den politiske beslutningstagning til at anerkende denne virkelighed.
1. Promiskuøse mænd, kyske kvinder og andre kønsmyter
af Cordelia Fine og Mark A. Elgar
2. Er der en “kvindelig” hjerne?
af Lydia Denworth
3. Når køn og køn kolliderer
af Kristina R. Olson
4. Bag XX og XY
af Amanda Montañez
5. Not Just for Men
af Marcia L. Stefanick
6. Life before Roe
af Rachel Benson Gold og Megan K. Donovan
7. The Brilliance Trap
af Andrei Cimpian og Sarah-Jane Leslie
8. Girl Code
af Reshma Saujani
9. Bloggeren og troldene
af Emily Temple-Wood
10. Kvinders arbejde
af Ana L. Revenga og Ana Maria Munoz Boudet
11. Mind the Gap
af Amanda Montañez
12. Return of the Missing Daughters
af Monica Das Gupta
13. Kvinden der reddede planeten
Jen Schwartz