Vidste du, at mennesker, mus, aber og andre pattedyr har to puberteter?
Det er den anden, du uden tvivl er klar over. I en proces, der begynder i de tidlige teenageår, bliver drenge og piger oversvømmet med hormoner, der produceres af deres kønskirtler. Resultatet er en mental og fysisk forvandling. Drenge får ansigtshår, udvikler en dybere stemme og fordobler deres skeletmuskulatur. Pigernes bryster bliver større, og deres hofter bliver bredere. Både drenge og piger får kønsbehåring, bliver seksuelt frugtbare, får en “voksen” kropslugt og generer generelt deres forældre.
Men mere end et årti før denne anden pubertet, som er den, der igen og igen bliver beskrevet i film om at blive voksen, er der en første pubertet, en såkaldt “mini-pubertet”. Den blev oprindeligt beskrevet tilbage i 1970’erne, og forskerne arbejder stadig i dag på at forstå den. Her er, hvad de ved: Cirka en til to uger efter fødslen oplever nyfødte drenge og piger et hormonrus, en proces, der kaldes den postnatale endokrine bølge. Luteiniserende hormon og testosteron dominerer den mandlige mini-pubertet, mens follikelstimulerende hormon og østradiol (østrogen) kendetegner den kvindelige mini-pubertet. Processen varer omkring fire til seks måneder hos drenge og lidt længere hos piger og slutter med, at hormonniveauet falder til det typiske barndomsniveau.
Den præcise årsag til mini-puberteten er uklar, men de kropslige ændringer, den forårsager, er ganske tydelige. I en kommentar, der for nylig blev offentliggjort i tidsskriftet Pediatrics, beskrev børnelægerne Kenneth Copeland og Steven Chernausek fra University of Oklahoma et par af dem.
“De deraf følgende virkninger på forplantningsorganerne omfatter testikel-, penis- og prostatavækst hos drenge, livmoder- og brystforstørrelse hos piger samt udvikling af talgkirtler og akne hos begge køn.”
I henhold til en nylig undersøgelse er den testosteronforøgelse, som drenge oplever i denne fase, sandsynligvis årsagen til, at drenge i puberteten er lidt højere end piger i puberteten. Denne stigning forklarer også omkring femten procent af højdeforskellen mellem voksne mænd og kvinder.
Forskning viser i stigende grad, at mini-puberteten er en følsom udviklingsperiode, der fungerer som en slags “stresstest” for det endokrine system, der sætter det i sving for at sikre livslang funktion. Den forbereder også målvæv – især i det reproduktive system – til vækst og modning senere i livet. Endelig, og mere kontroversielt, kan mini-puberteten være et tidspunkt, hvor seksuel orientering og adfærd præges, og hvor hormoner spiller en afgørende rolle. Flere undersøgelser viser denne påstand hos dyr, men der mangler forskning på mennesker.
Mini-puberteten er ikke nær så iøjnefaldende som dens ældre, mere modne søskende, men dens virkninger kan være lige så følsomme. Yderligere forskning vil utvivlsomt afsløre dens overdimensionerede rolle i menneskets udvikling.
(Sandra J. Milburn/The Hutchinson News via AP)