Tandlægeuddannelsen anses for at være en kompleks, krævende og ofte stressende pædagogisk procedure. Studerende, der er indskrevet i programmer af 4-6 års varighed, skal opnå en unik og forskelligartet samling af kompetencer. På trods af de store forskelle i uddannelsessystemer, filosofier, metoder og ressourcer, der er til rådighed på verdensplan, synes de tandlægestuderendes syn på deres uddannelse at være relativt ensartede. Denne artikel opsummerer tandlægestuderendes syn på deres studier, viser deres erfaringer i forskellige uddannelsesmiljøer og diskuterer de karakteristika, der kendetegner et positivt akademisk miljø. Der er enighed om, at der bør tages hensyn til “de studerendes perspektiv” i alle diskussioner og beslutninger vedrørende tandlægeuddannelsen. Desuden foreslås det, at de foreslåede anbefalinger kan forbedre de studerendes livskvalitet og trivsel, forbedre deres samlede uddannelsesoplevelse og have en positiv indflydelse på deres fremtidige karriere som tandlæger. Det “ideelle” akademiske miljø kan defineres som et miljø, der bedst muligt forbereder de studerende på deres fremtidige arbejdsliv og bidrager til deres personlige udvikling og psykosomatiske og sociale velvære. En række forskellige faktorer har stor indflydelse på den måde, som de studerende opfatter og oplever deres uddannelse på. Disse faktorer spænder fra “klassestørrelse”, “fritid” og “evalueringsprocedurer” til “forholdet til jævnaldrende og fakultetet”, “etisk klima” og “ekstracurriculære muligheder”. Forskning har vist, at stresssymptomer, herunder psykologiske og psykosomatiske manifestationer, er udbredt blandt tandlægestuderende. Nogle stressfaktorer er tilsyneladende indbygget i tandlægestudier. Ikke desto mindre kan foreslåede strategier og forebyggende indgreb reducere eller fjerne mange kilder til stress, og der bør være passende støttetjenester let tilgængelige. Et centralt punkt for arbejdsgruppen har været forskellen mellem “undervisning” og “læring”. Det foreslås, at uddannelsesindholdet bør gøres tilgængeligt for de studerende gennem en række forskellige metoder, da individuelle læringsstile og præferencer varierer betydeligt. Uanset hvilken uddannelsesfilosofi der anvendes, bør de studerende sættes i centrum for processen. Desuden er det afgørende, at de opmuntres til at tage ansvar for deres egen læring. Andre forbedringer, der foreslås, omfatter øgede muligheder for formativ vurdering og selvevaluering, reflekterende porteføljer, læring i samarbejde, kendskab til og øget anvendelse af informations- og kommunikationsteknologiske applikationer, tidlig klinisk eksponering, større vægt på kvalitative kriterier i den kliniske uddannelse, praktikophold i lokalsamfundet og andre ekstracurriculære erfaringer såsom internationale udvekslinger og bevidsthed om minoriteters og globale sundhedsspørgsmål. Der er stor opbakning til oprettelsen af et globalt netværk inden for tandlægeuddannelsen, men hvis det skal være effektivt, skal det have en aktiv repræsentation og inddragelse af de studerende.