Det gode, det dårlige og det grimme ved brystultralyd

Af Rebekah Moan, AuntMinnie.com staff writer
4. marts 2015
Når det kommer til screening af kvinder for brystkræft, har kvinder med tætte bryster eller vævsafvigelser tendens til at være de mest besværlige, men brystultralyd har bevist, og fortsætter med at bevise, sin nytteværdi for disse kvinder, siger førende forskere.

Overslagene for mammografiens følsomhed varierer fra 65 % til 91 %, og den maskerende effekt af tæt brystvæv er den mest relevante årsag til falsk negative resultater, ifølge Dr. Veronica Girardi fra Istituti Ospedalieri Bresciani i Brescia, Italien, en taler på dagens ECR 2015 genopfriskningskursus.

“Når vi overvejer brysttæthed, er der to forskellige problemer: Det ene er, at den påvirker kræftdetektion på mammografisk billeddannelse, og det andet er dens mulige uafhængige effekt på brystkræftrisikoen”, bemærkede hun. “Brysttæthed er signifikant forbundet med en øget risiko for brystkræft i alle aldre, men det ser ikke ud til at påvirke ultralyds nøjagtighed. Af denne grund har mange forfattere foreslået, at ultralyd tilknyttes mammografi hos kvinder med tætte bryster, selv om der ikke er noget bevis for en reduktion af dødeligheden.”

Girardi er fortaler for ultralyd, fordi det, især sammenlignet med mammografi og MRT, er hurtigt, bredt tilgængeligt, veltolereret, meget sikkert og relativt billigt. Desuden kan det øge opdagelsen af kræft med ca. 2,9 %, som det blev konstateret i en nylig undersøgelse foretaget af hendes gruppe. Ultralyd kan dog øge antallet af falsk-positive biopsier.

En 62-årig kvinde med ikke-palpable 9-mm invasivt duktalkarcinom, der kun kunne ses på ultralyd (nedenfor). Et radialt sonogram, der er taget ved 5-urspositionen i venstre bryst, viser en hypoekkoisk uregelmæssig masse. Alle billeder er venligst udlånt af Dr. Veronica Girardi.

“Vi har ikke tilstrækkelige oplysninger til en grundig analyse af omkostningerne, men det er helt klart, at ultralyd indebærer en relevant meromkostning sammenlignet med mammografi alene og medfører en betydelig forøgelse af invasive diagnostiske procedurer”, sagde hun.

Det krævede omkring 540 ultralydsundersøgelser at opdage én ekstra kræft, hvilket naturligvis afhænger af patientkarakteristika såsom alder, tidligere kræfttilfælde eller tætte bryster.

“Tidligere undersøgelser viser, at yderligere kræftdetektion ved hjælp af ultralyd sandsynligvis vil forbedre screeningsfordelene i tætte bryster og støtter gennemførelsen af et randomiseret forsøg med supplerende ultralyd hos kvinder med øget brystvævstæthed,” forklarede hun. “Forsøg til evaluering af mortalitetsreduktion er i gang i Japan og Sverige.”

Den beslutning om, hvorvidt der skal anvendes brystultralyd, bør være individuel og bør tage hensyn til patientens kontekst, især specifikke fordele og ulemper.

“Selv om supplerende screening med bryst MR-billeddannelse normalt foretrækkes for kvinder, der har en meget høj risiko for brystkræft (dvs, kvinder med en livstidsrisiko på over 20 %, kvinder, der er BRCA-positive, eller som har flere førstegradsslægtninge med en historie af brystkræft før overgangsalderen), bør screening med brystultralyd overvejes hos kvinder med meget høj risiko for brystkræft, som ikke kan tåle MR-billeddannelse af brystet, samt hos kvinder med tæt brystvæv og mellemliggende risiko eller endda gennemsnitlig risiko”, udtalte Girardi.

Fremtidige undersøgelser bør etablere strategier til at reducere falsk-positive resultater og fortsætte med at optimere både teknikerudført håndholdt screeningsultralyd og automatiseret helbrystultralyd hos kvinder med mammografisk tæt brystvæv.

Også på den videnskabelige session sagde dr. Corinne Balleyguier fra afdelingen for diagnostisk billeddannelse på Gustave Roussy Cancer Campus i Villejuif, Frankrig, planlægger at diskutere, om elastosonografi giver sande fremskridt eller et falsk håb.

“B-mode ultralyd (US) er et etableret og udfordrende billeddannelsesværktøj til diagnosticering af brystvævsafvigelser”, bemærkede hun. “US giver en høj grad af følsomhed ved differentiering af maligniteter; ikke desto mindre udgør falsk-positive resultater en ulempe for US.”

Elastografi forbedrer ultralyds specificitet. Den mest almindelige teknik til afbildning af elasticitet er frihåndselastografi, som kræver manuel kompression på en læsion med ultralydssonden.

“Denne teknik er let gennemførlig med en indlæringskurve, men er fortsat afhængig af operatøren,” fortsatte hun. “Shear-bølgeelasticitetsafbildning er en ny teknologi, som giver kvalitativ og kvantitativ analyse af en læsion og er mindre afhængig af operatøren.”

Shear-bølgeelasticitet eller elastografi kan forbedre karakteriseringen af brystlæsioner og bidrage til en bedre kategorisering af ubestemte læsioner såsom BI-RADS 4a og 3 knuder. Faktisk er elasticitetsafbildningskarakteristika blevet tilføjet i den seneste version af BI-RADS ultralydsleksikonet.

“Elasticitetsafbildning er ikke obligatorisk, men kan bruges som et ekstra værktøj til at hjælpe med karakteriseringen,” sagde hun. “Under alle omstændigheder bør B-mode-billeddannelsesfunktioner i tvivlstilfælde stadig overvejes med prioritet i forhold til elasticitetsresultater. Principperne for elasticitetsafbildning med en oversigt over de forskellige elasticitetsmodes, der kan anvendes, vil blive præsenteret under denne session.”

I mellemtiden vil Dr. Suzanne Diepstraten fra radiologisk afdeling på University Medical Center Utrecht i Nederlandene præsentere, om nodal staging af brystkræft stadig er nødvendig.

“Ved brystkræft er axillær lymfeknude-status en vigtig prognostisk faktor og en vejledende faktor i behandlingsbeslutninger,” sagde hun. “Sentinel node biopsi, efterfulgt af axillær lymfeknude dissektion i tilfælde, hvor sentinel node viser sig at være positiv, har været standardbehandling for axillær nodal staging i mere end et årti. En ulempe ved denne fremgangsmåde er behovet for tofasekirurgi hos patienter med axillær involvering.”

Nyere undersøgelser har vist, at hos patienter med begrænset axillær involvering, der gennemgår brystbevarende behandling, forbedrer efterfølgende axillær lymfeknudeudskillelse ikke den samlede overlevelse eller reducerer lokalrecidiv, hvilket betyder, at en revurdering af værdien af præoperativ axillær stadieinddeling for denne undergruppe af patienter er nødvendig.

“Fremtidige undersøgelser, der undersøger præoperativ axillær stadieinddeling, bør være rettet mod metoder, der gør det muligt at skelne mellem begrænset versus udvidet axillær involvering eller specifik identifikation og prøvetagning af sentinel lymfeknude,” konkluderede hun.

Originalt offentliggjort i ECR Today den 4. marts 2015.

Copyright © 2015 European Society of Radiology

Post-Connecticut, hvordan klarer brystultralyd sig?
CHICAGO – Fem år efter at den første lov om anmeldelse af brysttæthed blev vedtaget i Connecticut, har 18 andre stater skrevet under på deres egne versioner af lovgivningen….

ABUS plus mammografi øger kræftopsporingsraten med mere end 30 %
Tilførsel af automatiseret brystultralyd (ABUS) til mammografi til screening for brystkræft øger opsporingsraten af invasive kræftformer med mere end 30 %,…

Nippelproblemer, automatiseret bryst-US kommer under intens kontrol
VIENNA – En præsentation på torsdagens kursus i brystultralyd ved ECR 2014 har til formål at besvare spørgsmål omkring brystvorten og areolarområdet og vil også…

Sidst opdateret rm 3/24/2015 9:35:29 AM