Diabas

Diabas /ˈdaɪ./ eller dolerit eller mikrogabbro er en mafisk, holokrystallinsk, subvulkanisk sten, der svarer til vulkansk basalt eller plutonisk gabbro. Diabasdiger og diabasskiller er typisk lavvandede intrusive legemer og udviser ofte finkornede til afanitisk afkølede rande, som kan indeholde tachylit (mørkt mafisk glas).

Petrografi

Diabas har normalt en fin, men synlig tekstur af euedriske lathformede plagioklaskrystaller (62%) i en finere matrix af clinopyroxen, typisk augit (20-29%), med mindre mængder olivin (3% op til 12% i olivin-diabas), magnetit (2%) og ilmenit (2%). Tilbehør og alterationsmineraler omfatter hornblende, biotit, apatit, pyrrhotit, chalcopyrit, serpentin, chlorit og calcit. Teksturen kaldes diabasisk og er typisk for diabaser. Denne diabasiske tekstur kaldes også interstitial. Feltspaten har et højt indhold af anorthit (i modsætning til albit), det kalciumholdige endemedlem af plagioklas-anorthit-albit fasteløsningsserien, oftest labradorit.

Lokaliteter

File:Dike diabase AZ.jpg

Diabas findes normalt i mindre relativt lavvandede intrusive legemer såsom diger og sills. Diabasdiger forekommer i områder med udvidelse af jordskorpen og forekommer ofte i digesværme af hundredvis af individuelle diger eller sveller, der udstråler fra et enkelt vulkansk center.

Palisades Sill, der udgør New Jersey Palisades ved Hudson-floden nær New York City, er et eksempel på en diabas-sill. Dikkekomplekserne i den britiske tertiære vulkanske provins, som omfatter Skye, Rum, Mull og Arran i det vestlige Skotland, Slieve Gullion-området i Irland og strækker sig over det nordlige England, indeholder mange eksempler på diabasdikkesværme, mod Midlands er der andre eksempler, bl.a. Rowley Rag. Dele af Deccan Traps i Indien, der blev dannet i slutningen af kridttiden, indeholder også dolerit. Den er også udbredt i store dele af Curaçao, en ø ud for Venezuelas kyst.

I Vestaustralien er et 200 km langt doleritdige, Norseman-Wiluna-bæltet, forbundet med det ikke-alluviale guldmineområde mellem Norseman og Kalgoolie, som omfatter den største guldmine i Australien, Super Pit-guldminen. Vest for Norseman-Wiluna-bæltet ligger Yalgoo-Singleton-bæltet, hvor komplekse doleritdikesværme skjuler de vulkanklastiske sedimenter.

De store områder med mafisk vulkanisme/plutonisme i forbindelse med Gondwanalands opbrud i Jura på den sydlige halvkugle omfatter mange store diabas/dolerit-sværme og dikesværme. Disse omfatter Karoo-doleritterne i Sydafrika, Ferrar-doleritterne i Antarktis, og den største af disse, ja den mest omfattende af alle doleritformationer på verdensplan, findes i Tasmanien. Her kan mængden af magma, der er trængt ind i en tynd fernis af permiske og triassiske bjergarter fra flere tilførselssteder over en periode på måske en million år, have oversteget 40.000 kubikkilometer. På Tasmanien alene dominerer dolerit landskabet. ringdiger er store, næsten lodrette diger, der viser sig over jorden som cirkulære udgravninger med en diameter på op til 30 km og en dybde på mellem hundreder af meter og flere kilometer. Tykkere diger består af plutoniske bjergarter snarere end hypabyssale og er centreret omkring dybe intrusioner.

Anvendelse

Diabas anvendes som knust sten og som prydsten.

Se også

• Liste over bjergarter