Madeline Schwartz, Pace University
Abstract
Med den hurtige stigning i teenageres deltagelse i websteder som Facebook, og med den kritiske udviklingsopgave med identitetsdannelse i ungdomsårene, er der vitale spørgsmål til yderligere undersøgelse vedrørende brugen af sociale netværkssteder, udviklingen af følelser om selvet og personlighedstræk. Den foreliggende undersøgelse undersøgte forholdet mellem ældre teenageres brug af Facebook og deres selvværd, graden af narcissisme og vurderinger af ensomhed. Undersøgelsen beskæftigede sig mere specifikt med brugen af statusopdateringsfunktionen i Facebook. Der blev foreslået flere hypoteser vedrørende korrelationerne mellem Facebook-brug/statusopdateringsbrug og de tre konstruktioner. Derudover foreslog vi hypoteser vedrørende relationerne mellem selve konstruktionerne. Undersøgelsen blev gennemført ved hjælp af en stikprøve bestående af 218 Pace-studerende på bachelorniveau. Efter at have indhentet informeret samtykke fik deltagerne (via direkte uddeling) selvrapporteringsmålinger til vurdering af arten af den generelle Facebook-brug; tid brugt på Facebook; meningsfuldhed af Facebook-brug, hyppighed og meningsfuldhed af statusopdateringer og antal dannede relationer. Desuden fik deltagerne selvrapporteringsmålinger af selvværd, narcissisme og ensomhed. Vores resultater viste, at selvværd var negativt relateret til hyppighed af statusopdateringer, Facebook-intensitet og opdateringsintensitet; hvilket tyder på, at jo hyppigere folk går på Facebook og opdaterer deres status, og jo mere mening de tillægger det at have Facebook/statusopdateringer i deres liv, jo lavere er deres selvværd. Med hensyn til narcissisme viser vores resultater meget få statistisk signifikante sammenhænge med aspekter af Facebook-brug; et resultat afslørede dog, at de, der er mere narcissistiske, har tendens til at samle flere Facebook-venner end de, der er mindre narcissistiske. I lighed med resultaterne vedrørende selvværd var der statistisk signifikante resultater for det positive forhold mellem ensomhed og næsten alle komponenter af Facebook-anvendelse. Hvad angår forholdet mellem selve konstruktionerne, viste vores resultater et statistisk signifikant positivt forhold mellem narcissisme og selvværd, et statistisk signifikant negativt forhold mellem narcissisme og ensomhed og et statistisk positivt forhold mellem selvværd og ensomhed. Dette peger på en psykologisk sundere eller måske grandios konceptualisering af narcissisme og bekræfter tidligere forskning vedrørende betydningen af tilhørsforhold for udvikling af positivt selvværd. Denne undersøgelse har forskellige implikationer for klinikere inden for skolepsykologi og klinisk psykologi. Mere specifikt vil klinikere i lyset af de drastiske stigninger i Facebook-brugen nu være nødt til at blive velbevandret i at forstå deres klienters brug af Facebook for at få en bedre forståelse for det bredere sociale liv og forholdsstatus. De bliver også nødt til bedre at forstå kvantiteten og kvaliteten og de tekniske aspekter af online-relationer for at hjælpe deres klienter med at opnå bedre resultater som f.eks. højere selvværd med mindre narcissisme og ensomhed. Baseret på vores resultater betyder dette, at klinikere bør acceptere Facebook-brug som en naturlig del af unges sociale udvikling; de overvåger dog omhyggeligt brugen og fraråder overdreven tidsforbrug på webstedet, overdreven selvafsløring og overdreven betydning, der tilskrives webstedet, for at fremme en sundere udvikling.
Fagområde
Socialpsykologi|Udviklingspsykologi|Klinisk psykologi
Anbefalet citat
Schwartz, Madeline, “The usage of Facebook as it relates to narcissism, self-esteem and loneliness” (2010). ETD-samling for Pace University. AAI3415681.
https://digitalcommons.pace.edu/dissertations/AAI3415681