J,
Du skriver: “Ud fra hvad jeg
J,
Du skriver: “Jeg har forstået fra en af mine leverandører her i DFW, at tømmerkerne har færre hulrum end finerkerner, hvilket altid er et plus. Jeg har dog en mistanke om, at tømmerkerne ikke er lige så strukturelt stærk som finerkernen.”
I praksis varierer de to typer af kunstfiberplader meget i kvalitet, ligesom med andre kunstfiberplader. Generelt set får man, hvad man betaler for. Huller og styrke varierer i både krydsfiner og trækerneplader, og det samme gælder deres andre kvaliteter. Jeg har brugt både krydsfiner og blokbrædder (som trækerne ofte kaldes her i Storbritannien) til møbler, og jeg lærte hurtigt at undgå det billige materiale. Selv om sidstnævnte kan være fint til rent konstruktionsarbejde, der er usynligt, når først et stykke er lavet.
Med krydsfiner er det bedst at gå efter det, der ofte kaldes birchply eller (så vidt jeg husker) applecore (i USA). Det er krydsfiner fremstillet med indre finer af høj kvalitet og har flere lag pr. tykkelse. De bedste er garanteret fri for huller. De mange lag, samt den bedre kvalitet af tømmeret i dem, giver normalt et bedre bræt. Ethvert overfladefinér er generelt også af god kvalitet – ingen tjek fra finérskæringsmaskinen, ingen vilde farvevariationer osv. En sådan krydsfiner er ofte tung i forhold til det billigere materiale – måske en afspejling af indholdet: birk frem for unavngivne (og ofte meget bløde) nåletræer.
Blockboard varierer også i kvalitet, men jeg er ikke bekendt med en “type” eller et mærke, der er af bedste kvalitet (det betyder ikke, at der ikke findes et sådant mærke). Personligt foretrækker jeg blokplader frem for krydsfiner til fremstilling af møbler (i modsætning til indbygningsmaterialer), fordi det kan bearbejdes som om det var massivt træ; prøv dog ikke at høvle finéren 🙂 Du kan lave skævhaler og M&T’er med det, forudsat at du kan skjule alle de dele af tømmerkernen, der bliver udsat ved skæring af samlinger. Du kan skrue i det, som om det var massivt træ. Ofte er det lettere i vægt for en tilsvarende tykkelse/stivhed, sammenlignet med krydsfiner.
Mærker, du skal holde øje med i blokplader, er:
* Er blokkene limet op uden hulrum, masser af knaster, sprækker, tynde/fede/korte stykker eller andre defekter?
* Er der to passende finérlag – det tynde “udstillingsfinér” og et tykkere for at forhindre, at blokmønstret går igennem til udstillingsfinéret? (Se nedenfor)
* Er blokmønsteret således, at det øger pladens stivhed? Blokplader kan være meget stivere end krydsfiner, hvis de har et blokmønster, som producenten har valgt til det formål.
****
Jeg har lavet en hel del kabinetter og lignende med blokplader. Med de ting af højere kvalitet er det umuligt at se hvilke dele der er massivt træ og hvilke der er blokplader, når et stykke er færdigt. For at få denne effekt skal man undgå rotationsskåret show-finer til fordel for et finermønster, der ligner sammenlimede planker – bogmatchede finerskiver ligner generelt mest massivt træ, som om man havde savet en tyk planke om.
Dertil kommer, at man skal passe på den frygtede telegrafering. Jeg lavede engang et stykke med ahornfinerede blokplader, som så ud til at have en tilpas tyk “underfinér” mellem showfinéret og blokkene. Underfinéret var imidlertid for blødt træ, og på trods af at det var næsten 1/8″ tykt, telegraferede klodserne alligevel. Det var en meget svag effekt, der kun var synlig i et stærkt lys, men den var umiskendelig. Doh!
Selv om det lykkes mig at skaffe alt mit tømmer gratis, er jeg nødt til at købe blokplader. Et helt ark (8′ X 4′) af 3/4″ gode ting kan koste over £100 ($150) i Storbritannien. Men det får du finér af meget høj kvalitet, normalt på begge sider. At købe en lignende kvalitet af korn/farve i massivt træ ville koste en del mere. En plade på 8′ x 4′ rækker langt i et kabinet, da der (med omhyggelig planlægning) er meget lidt spild.
Lataxe