Denne skelnen mellem konflikt- og radikal (marxistisk) kriminologi svarer til en skelnen, der længe har været anerkendt i sociologien mellem to grene af konflikttraditionen – konfliktideologier og sociologiske konfliktteorier. Den radikale kriminologi er en konfliktideologi, der baserer sine perspektiver på kriminalitet og lovgivning på den overbevisning, at kapitalistiske samfund fremskynder og definerer kriminalitet, idet ejerne af produktionsmidlerne bruger deres magt til at vedtage love, der vil kontrollere arbejderklassen og undertrykke trusler mod den herskende klasses magt. Ifølge den radikale kriminologi er løsningen på kriminalitetsproblemet at omstyrte de kapitalistiske systemer og etablere sociale systemer, hvor klassekonflikter og økonomiske konflikter er elimineret. Sociale konfliktteorier deler på den anden side den radikale kriminologis synspunkt, at kriminalitet defineres af love, der vedtages af magtgrupper, som ønsker at kontrollere adfærd, der udfordrer deres værdier og interesser, men hævder samtidig, at denne underliggende dynamik i lovgivningsprocessen er karakteristisk for alle store, komplekse samfund, hvor grupper med forskellige værdier og interesser konkurrerer på magtens arenaer om at vedtage love, der udfordrer trusler mod deres levevis. Mens de radikale kriminologer har et ideologisk grundlag for deres kriminologiske principper, hævder de sociale konfliktteoretikere at basere deres teorier på empirisk baserede sociologiske undersøgelser. Der er fodnoter.