En analyse af, hvorfor moderne musik er så forfærdelig

Her er en populær video på YouTube, der diskuterer kvaliteten af nutidens musik sammenlignet med tidligere årtiers musik:

Videoen citerer en undersøgelse fra 2012 fra det spanske nationale forskningsråd, der konkluderede, at moderne musik synes at blive dårligere for hvert år. Helt konkret tog forskerne 500.000 optagelser af alle musikgenrer mellem 1955 – 2010. De kørte hver enkelt sang gennem et komplekst sæt algoritmer. Disse algoritmer målte tre forskellige parametre: (1) klanglig mangfoldighed; (2) harmonisk kompleksitet; og (3) lydstyrke. Her er, hvad de fandt:

1. I løbet af de sidste par årtier er musikkens klangfarve faldet drastisk. “Timbre” er tekstur, farve og kvalitet af lydene i den musik, der lyttes til. Timbrevariationen toppede i 1960’erne og har siden været støt faldende. Sange har i stigende grad mindre variation i deres instrumentering og indspilningsteknikker. I stedet for at eksperimentere med forskellige instrumenter og indspilningsteknikker bruger langt størstedelen af popmusikken i dag det samme instrumentarium: et keyboard, en trommemaskine, en sampler og computersoftware. Derfor lyder al moderne popmusik ens.
2. Siden 1960’erne har sangenes melodier, rytmer og vokal i stigende grad lydt ens, og mange moderne popsange bruger nøjagtig den samme sekvens af toner i en given toneart: fra den 5. tone til den 3. tone og tilbage til den 5. tone. Det vil sige, at musikken er blevet mindre harmonisk kompleks. Hvorfor? Fordi det er en velkendt musikalsk sekvens, som musiklytterne er trygge ved.
3. I de sidste 20 år har musikproducenter bevidst gjort sangene højere ved at bruge kompressionseffekter i studiet. Kompression er en proces, hvor man forstærker de stille dele af en sang, så de svarer til de højeste dele, hvorved man reducerer det dynamiske område eller “afstanden” mellem de højeste og de stille dele. Effekten af denne anvendelse er at få hele sangen til at lyde højere, uanset hvor højt lytteren indstiller lydstyrken. Dette gøres for at få en sang til at “skille sig ud” blandt en flok enslydende sange – dvs. til konkurrenceformål. Kompromiset er, at kompressionen reducerer sangens klanglige kvalitet.

Dertil kommer nogle yderligere observationer i videoen:

1. Den lyriske kvalitet af sangene er blevet dårligere i løbet af de sidste 10 år – teksterne er blevet mere banale og forenklede.
2. Da teknologien gør det muligt for musikfans at få adgang til så mange sange, er nutidens popsange fyldt med hooks, der dukker op i en sang så hurtigt som muligt for at holde lytteren ved lige, ellers springer han eller hun over til den næste sang.
4. Den klanglige, harmoniske og dynamiske homogenisering af nutidens popmusik (som beskrevet ovenfor) er et resultat af risikoaversion fra musikindustriens side. Fordi det kræver så mange penge at investere i at udvikle nye musikalske talenter (hvoraf mange bliver opdaget i talentshows som America’s Got Talent eller X-Factor), ønsker pladeselskaberne at satse på en sikker sag ved ikke at tage nogen kunstnerisk risiko.
5. Den musiklyttende offentlighed er blevet “hjernevasket” til at kunne lide denne musik, fordi den bliver spillet overalt – i radioen, i indkøbscentre, på internettet, i film og i tv-shows. Videoens fortæller beskriver dette som “Mere-Exposure Effect”, som er “et psykologisk fænomen, hvorved folk udvikler en præference for ting, som de ser og hører ofte”. Mere specifikt frigiver vores hjerne dopamin, når vi hører en sang, som vi har hørt et par gange før, og effekten bliver stærkere for hver gang vi hører den.

Jeg er stort set enig i alle de observationer, der gøres i denne video. Men det spørgsmål, der ikke bliver besvaret i denne video, er “hvorfor sker det her”?

Hvorfor er musikken blevet så bevidst forfærdelig i løbet af de sidste to årtier? Hvad ændrede sig mellem slutningen af det 20. århundrede (dvs. 1990’erne, som efter min mening var det sidste store årti for musik) og begyndelsen af det 21. århundrede?

Det startede med Napster

Napster opstod i 1999 som et peer-to-peer-fildelingsnetværk udviklet af brødrene Shawn og John Fanning og Sean Parker (som senere blev den første formand for Facebook). Det var gratis at tilmelde sig en Napster-konto, og brugerne havde adgang til gratis lydfiler, som kunne deles med andre Napster-medlemmer. Da Napster var på toppen af sin popularitet, var ca. 80 millioner brugere registreret på netværket.

Napster blev til sidst lukket som følge af en retssag anlagt mod det af Recording Industry Association of America for uautoriseret distribution af ophavsretligt beskyttet materiale. Men ånden var ude af flasken – millioner af mennesker ønskede ikke længere at betale for musik, når de bare kunne downloade den gratis fra internettet.

En ødelagt pladeindustri

I løbet af det første årti af det 21. århundrede var pladeindustrien tilsyneladende i sin dødskamp – mellem 1999 og 2010 faldt det amerikanske musiksalg med 50 %, fra 14,6 mia. dollars til 6,3 mia. dollars i 2009. Det var først med Apples introduktion af iPod og iTunes i 2003, at folk begyndte at betale for musik igen. Apple tog dog en klækkelig andel på ca. 30 % af hvert salg på deres iTunes-platform, hvilket efterlod færre indtægter til pladeselskaber, der solgte sange gennem Apple.

Mens vi nærmer os slutningen af det andet årti i det 21. århundrede, klarer musikindustrien som helhed sig godt – den genererede 43 mia. dollar i indtægter i 2017, hvoraf 20 mia. dollar stammer fra online streamingtjenester som Spotify og Apple Music samt live-musik. Af disse 20 milliarder dollars tog pladeselskaberne dog kun 10 milliarder dollars hjem, mens musikerne kun tog 5,1 milliarder dollars hjem.

Hvorfor fremhæver jeg kun 10 milliarder dollars? Er det ikke mange penge?

Lad os regne lidt på det – i 1999 tjente pladebranchen 14,6 milliarder dollars hjem. Efter at have justeret for inflation ville det svare til 21,4 milliarder dollars i 2017. Som nævnt i det foregående afsnit tog pladeselskaberne kun 10 milliarder dollars hjem i 2017. Så reelt set blev pladeindustriens indtægter halveret mellem 1999 og 2017. Hvorfor? Fordi man i dag er nødt til at sælge sin musik online, og ejerne af disse onlineplatforme tager store bidder fra salget af musik. Hvis vi bruger Apple Music og Spotify som eksempler, kan vi se her, hvordan disse virksomheder tjener penge på kunstnernes musik:

I den populære digitale verden giver en download til 9,99 dollar på et program som iTunes kunstnerne beskedne 94 cent – mindre end 10 % af indtægterne. Pladeselskabet tager 5,35 dollars, og Apple beholder de resterende 3,70 dollars.

Spotify er gentagne gange blevet beskyldt for ikke at yde kunstnerne en rimelig kompensation. Bands som The Black Keys, Radiohead og Talking Heads har alle kritiseret tjenesten for at underbetale kunstnere, især uafhængige musikere.

Streaming-tjenesten afslørede i 2013, at den i gennemsnit kun betalte pladeselskaberne en brøkdel af en penny pr. afspilning (et sted mellem 0 kr.006 og 0,0084 dollars) – og det er kun de penge, der går til selskaberne, ikke til kunstnerne, som får endnu mindre.

Fra et forretningsmæssigt synspunkt, hvis dine indtægter falder med 50 %, skal du reducere omkostningerne med 50 % for at opretholde det samme niveau af rentabilitet. Så hvor har pladebranchen skåret sine omkostninger?

Afgang for A&R-direktøren – min kaffe med Ted

For nogle år siden mødte jeg en tidligere A&R-direktør, som jeg vil kalde “Ted” (ikke hans rigtige navn), gennem nogle fælles bekendte. Jeg siger “tidligere”, fordi Ted netop var blevet afskediget af sin arbejdsgiver, Universal Music Canada her i Toronto, Canada. Han havde planer om at flytte til USA for at arbejde sammen med sin bror og sælge brugte biler i Texas. At sælge brugte biler efter at have været A&R-chef hos et internationalt pladeselskab var tydeligvis ikke hans ideelle karrierevalg, men han måtte finde en måde at overleve på.

Han virkede som en god fyr, så jeg inviterede ham ud på kaffe for at diskutere pladeindustriens tilstand og den elendige musik, den producerede. Med hensyn til den dårlige musik forklarede Ted mig, at det skyldtes, at pladeselskaberne for at skære ned på omkostningerne havde skilt sig af med alle de A&R-chefer, som var de facto “ører” og gatekeepers hos pladeselskaberne. Han mente, at dette var en kortsigtet besparelsesforanstaltning, fordi en god A&R-ansat fungerede som et filter mod hackermusikere og som en spejder efter de sjældne kunstnere med ægte talent. Han påpegede over for mig den direkte sammenhæng mellem afskedigelserne af A&R-cheferne og den forringede kvalitet af den musik, der produceres af pladeindustrien. Det vil sige, ifølge Ted, at uden A&R-ledere har hackermusikere infiltreret pladeselskaberne.

Så, hvad er en “A&R-ledere” (Artist & Repertoire executive)? Det er et rigtig fedt job, hvor den pågældende person har til opgave at:

…finde nye numre til pladeselskaberne, skrive kontrakter med dem og derefter overvåge deres kunstneriske udvikling. De fører tilsyn med indspilningsprocessen, herunder udvælgelse af producenter, sange og singler, og de er forbindelsesled mellem kunstner og pladeselskab. Disse stort set anonyme gatekeepers har således i al stilhed påvirket vores livs soundtracks.

Som Ted beskrev for mig over en kop kaffe, er de få tilbageværende A&R-chefer blevet risikovillige og mindre villige til at tage sig af lovende talenter, fordi:

“Jeg tror, at A&R-cheferne på de store pladeselskaber i dag er bange for at sætte deres liv på spil og signe nye kunstnere af frygt for, at hvis en ny kunstners cd ikke sælger en million enheder, kan det være deres job, der er slut…”

Så er det underligt, at musikindustrien bliver ved med at pumpe sikker, men elendig musik ud?

Der bliver stadig lavet god musik

Hvis du elsker god musik, så bliver der stadig lavet masser af den i dag – du skal bare vide, hvor du skal finde den. Her er en smart artikel ovre på Lifehacker, der giver en liste og beskrivelse af nyttige websteder, som gør dig i stand til at finde den musik, du vil elske. Held og lykke! 🙂

Har du nydt denne artikel? Så vil du helt sikkert elske disse:

Fake It Until You Make It – A Guide For Aspiring Popstars (2021 Edition)

Why It’s Hard to Get Your Song on a Spotify Playlist

Og hvis du vil høre noget god musik med det samme, kan du tjekke mine egne sange ud på Spotify 😊

Vil du læse flere artikler som denne? Følg mig på Instagram, hvor jeg annoncerer nye blogindlæg samt poster original musik og guitarlektioner.