Husk, at engelsks kompleksitet i past-tense giver dig et valg af forskellige engelske måder at oversætte tysks simple past-tense på. I betragtning af ich hatte skal du overveje konteksten for at vælge mellem: “I had,” “I was having,” eller “I did have,”. Under alle omstændigheder angiver tysk fortid altid, at handlingen eller tilstanden er afsluttet og gjort.
Regulære verber
De fleste engelske verber danner deres fortid ved at tilføje suffikset -ed (eksempel: played), og tyske regulære verber opfører sig på samme måde ved at tilføje suffikset -t- (eller, når udtaleligheden kræver det, -et-). I modsætning til engelske verber, som mister deres person/antal-suffiks i fortid (eksempel: jeg spillede, hun spillede), har tyske verber dog person/antal-suffiks: De er blot knyttet til suffikset i fortid. Sammenlign de person/tal-suffikser, som du allerede har lært i enhed 2 på s. 12, og læg mærke til lighederne mellem disse endelser i nutid og disse endelser i datid. Brug således spielen (at spille) og warten (at vente) som vores eksempler:
| Person | Singular | Plural | ||
|---|---|---|---|---|
| 1st | ich | spielte (jeg spillede) | wir | spielten |
| 2nd | du | spieltest | ihr | spieltet |
| 3rd | er/sie/es | spillet | sie/Sie | spilten |
| Person | Singular | Plural | ||
| 1st | ich | wartete | wir | warteten |
| 2nd | du | wartetest | ihr | wartetetet |
| 3rd | er/sie/es | wartete | sie/Sie | warteten |
Notes
- Den tredje person ental fortid er det samme som den første person ental.
-
Hold øje med mulig forvirring mellem nutids- og fortidsformer af regelmæssige verber. Overvej:
Wartest du? (Venter du?)
Wartetest du? (Ventede du?)Lad os undersøge wartetest: Først kan du genkende endelsen -est som person/antal-markør, da den passer til subjektet du. Det efterlader dig med en stamme af wartet-. Din ordbog vil fortælle dig, at der ikke findes et verbum i infinitivform som warteten, og der findes et ord som warten, så derfor må roden til dette ord være wart-, og endelsen -et- må være en fortidsmarkør.
Uregelmæssige verber
Disse verber danner deres simple fortid ved at undergå en vokalændring, ligesom “swim” og “give” gør på engelsk (swam, gave). Ændringerne er altid angivet i listen over uregelmæssige verber i din ordbog. Med få undtagelser har disse verber alle det samme mønster af endelser. Lad os bruge schwimmen (at svømme) som vores typiske eksempel:
| Person | Singular | Plural | ||
|---|---|---|---|---|
| 1st | ich | schwamm | wir | schwammen |
| 2st | du | schwammst | ihr | schwammt |
| 3rd | er/sie/es | schwamm | sie/Sie | schwammen |
Note: Både første og tredje persons ental i fortid i ental af uregelmæssige verber har ingen endelser.
Udtagelser fra reglen
Der er nogle få almindelige verber i tysk, som ikke følger den generelle regel i dannelsen af deres simple fortidsformer. Disse er opført i listen over uregelmæssige verber, fordi de har en ændring af vokal i fortidsformerne. Nogle almindelige eksempler er:
| Infinitiv | Past Tense 3. person Singular | |
|---|---|---|
| brennen | (at brænde) | brannte |
| bringen | (at bringe) | bragte |
| denken | (at tænke) | dachte |
| senden | (at sende) | sandte |
| wenden | (at vende) | wandte |
| wissen | (at kende en kendsgerning) | wußte |
| kennen | (at kende en person/et objekt) | kannte |