Etisk forbrug handler om at se sammenhængen mellem et produkt, hvor det stammer fra, og i hvilken sammenhæng det er blevet produceret. Det kræver, at DU tænker dig om, før du handler, og at du overvejer, hvordan din livsstil påvirker andre mennesker og samfund samt miljøet. En etisk informeret forbruger er klar over, at når han/hun køber noget, køber han/hun ikke kun produktet.
Etisk forbrug handler IKKE om at fratage sig selv, og det er heller ikke en konkurrence om at se, hvem der har den mest dydige indkøbsliste. Det handler om at anerkende den magt, som DU som forbruger af varer og tjenesteydelser har til at påvirke virksomhederne til at være mere bæredygtige, etiske og ansvarlige.
Etisk vs. uetisk
Hvis vi taler om “etisk forbrug” eller “Fairtrade”, så må vi overveje, om der også findes “uetisk forbrug” og “uretfærdig” handel”? Og hvis de findes, hvad udgør de så? Kan vi antage, at ethvert produkt, der ikke er forsynet med fairtrade-logoet, er blevet handlet uretfærdigt?
Der er ikke noget let svar på dette spørgsmål. Den subjektive karakter af etisk forbrug betyder, at der ofte er uenighed om, hvad der gør et produkt etisk, og det er lige så vanskeligt at fastslå, hvilke produkter der er uetiske.
Etik er i bund og grund værdier og er afhængig af en kontekst. Der findes dog visse grundlæggende etiske standarder, som er universelle: Det kan f.eks. aldrig anses for forsvarligt at udsætte arbejdere for slavelignende forhold, og handel med “bloddiamanter” eller ulovlig skovhugst kan heller ikke på nogen måde anses for etisk forsvarligt. Der synes således at være visse indlysende produktionsmetoder, der er klart uetiske, selv om der findes mange gråzoner – lad os f.eks. sige, at man bor 10 km fra sit arbejde i en fjerntliggende landsby: Man kunne med en vis indsats cykle til og fra arbejde hver dag. Men hvis du vælger at køre i bil i stedet – ville det så blive betragtet som uetisk?
Et etisk forbrugs udvikling
I slutningen af 1700-tallet begyndte en række mennesker at indgive andragender til den britiske regering for at få bedre arbejdsvilkår på fabrikker. Resultatet blev i 1802 loven om fabriksarbejde og sundhed og moral (Factory and Health and Morals Act). Selv om den lå væsentligt forud for begrebet etisk forbrug, som vi kender det i dag, var den vel nok den første betydelige bevægelse for social retfærdighed i moderne tid.
Etisk forbrug i sin nuværende form begyndte at tage form i 1950’erne, da “fair trade”-initiativerne begyndte at tage form i Nordamerika. ‘Hippiebevægelsen’ i 1960’erne opfordrede den enkelte til at tænke på sig selv ikke kun i forhold til familie, arbejde og samfund, men også som forbruger i sin egen ret. Efterhånden som folk blev mere bevidste om de etiske konsekvenser af at købe et produkt og ikke et andet, begyndte den etiske forbrugsmodel for alvor at tage form. Den første alternative handelsorganisation (ATO) blev oprettet i Nederlandene i 1960’erne og blev kaldt S.O.S. Wereldhandel – “Wereldhandel” betyder “verdenshandel”, og SOS står for “Support Underdeveloped Regions”.
Hvorfor gider man det?
I vores rolle som forbrugere af varer og tjenesteydelser stemmer vi i bund og grund (træffer valg) med vores lommer. Hver gang vi foretager et køb, bidrager vi til en virksomheds overskud og giver den pågældende virksomhed (og dens arbejdsmetoder) en håndsrækning. Når du køber et stykke tøj, vil der ikke stå på etiketten, at det er blevet fremstillet i en sweatshop i Bangladesh, og det vil heller ikke fremgå af den frugt og de grøntsager, du køber, at de er blevet handlet uretfærdigt – men det ændrer ikke ved, at disse produkter meget vel kan være uetiske. At påberåbe sig uvidenhed ændrer heller ikke på dette – det betyder stadig, at hver eneste øre, der bidrages til disse praksisser, er en stemme for at fortsætte dem.
Ved ikke at handle etisk – træffer vi så et valg om at videreføre uretfærdighed og ikke-bæredygtige vækstmodeller? Der er en positiv begrundelse for etisk forbrug. Støtte til etiske virksomheder og initiativer kan fungere som en agent for en bred social og økonomisk forandring. Ved at købe fair handlede produkter begynder man at bidrage til at justere handelsubalancen mellem rige og fattige stater; ved at sikre, at dine møbler er fremstillet af genbrugstræ, tilskynder man møbelfabrikanterne til at bruge flere ressourcer på sådant træ og færre på ikke-bæredygtig og undertiden ulovlig skovhugst.
“En virksomhed, der afviger fra en accepteret social norm som miljøbeskyttelse, forsvarlig personalepolitik eller undgåelse af børnearbejde, kan risikere at blive straffet af forbrugerne.”
Glazer, Kanniainen og Poutvaara
“At stemme med lommen” indeholder en iboende fare – i et forbrugerdemokrati får de med de dybeste lommer flest “stemmer” – men ved at anerkende det potentiale, som forbrugernes magt har til at skabe socioøkonomiske forandringer, er vi bedre i stand til at kontrollere den type verden, som vi lever i.