Og selv om disse to ord bruges uden forskel uden forskel, er der en stor forskel mellem at høre og lytte, som er afgørende for den store fejl, der begås i deres ubevidste brug.
Man kan høre uden at lytte, men aldrig omvendt.
I denne artikel finder du:
Hvad er at høre?
At høre er at opfatte lyde gennem høresansen, uden at man nødvendigvis forstår, hvad der bliver hørt. Hørelse sætter det auditive system i gang.
Mennesker kan høre ord, lyde, stemmer, lyde osv.
Hvad er hørelse?
Lytte er at have andre sanser aktiveret, når man hører, for at kunne forstå det, man hører. At lytte bringer nogle kognitive funktioner i spil, såsom at være opmærksom, tænke, huske og ræsonnere, hvilket sætter hjernen og nervesystemet på arbejde.
Mennesker kan lytte efter beskeder, signaler, musik osv.
Forskelle mellem at høre og lytte
I ovenstående definitioner kan du bemærke den grundlæggende forskel mellem disse begreber, men der er andre forskelle mellem at høre og lytte, som jeg præsenterer nedenfor i henhold til forskellige nøgleaspekter.
Begrebet
Høre: En af sanserne, det er evnen til at registrere vibrationer gennem høreorganet, som værdsættes som lyde. Vibrationerne registreres af ørerne og omdannes derefter til nerveimpulser, som sendes til hjernen. Hørelse forekommer også, når personen sover, da øret opfatter lyde og fortsætter med at sende dem til hjernen.
Lytte: En kommunikationsteknik, der kræver lytterens opmærksomhed, således at personen ikke blot hører, men gennem opmærksomhed kan forstå, analysere budskabet og i nogle tilfælde reagere. Det er det, der er kendt som feedback af information.
Involverede organer
Hørelse: Hørelse aktiverer kun det auditive system, at høre er nok til at have en sund hørelse.
Lytte: Lytte aktiverer det auditive system, hjernen, nervesystemet. At høre kræver mere end blot et sundt øre, det kræver koncentration, i nogle tilfælde kræver det en ekstra indsats for at forstå.
Som en handling
Høre: Det er en ufrivillig handling. Det er et fysiologisk fænomen, der ligger inden for sansningens område. Høresansen gør det muligt at opfatte lyde i større eller mindre grad. At høre er en passiv handling.
Lytte: Udgør en frivillig handling og indebærer intentionalitet. Det er et erhvervet fortolkningsfænomen med evnen til at være opmærksom på, opfatte og fortolke et budskab fra en hvilken som helst samtalepartner gennem ord, tonefald og endda kropssprog. At lytte er en aktiv handling, der indebærer at høre plus at udlede, forstå, fortolke og give mening til det hørte.
Generelle forhold mellem at høre og lytte
En person kan høre dig, men hvis vedkommende ikke er opmærksom, vil han eller hun ikke forstå, hvad du siger, og derfor hørte han eller hun dig, men lyttede ikke til dig.
For at se dette let har vi et ret almindeligt eksempel: I en overfyldt restaurant hører du støjen fra flere samtaler, men du hører kun den, som du er interesseret i, nemlig den, som dine ledsagere fører. Du hører og opfatter den omgivende støj, du hører endda nogle ord tydeligt, men du lytter og er kun opmærksom på det, der betyder noget for dig, og det er det, du er opmærksom på og gør en indsats for at lytte til midt i al den støj. Du kan sagtens høre samtalen ved nabobordet, men hvis du ikke er opmærksom, kan du ikke forstå, høre eller gentage den.
På den anden side er det tydeligt, at den mest almindelige fejl i brugen af disse udtryk er, når man spørger modtageren eller samtalepartneren, det er ikke det samme, og det er heller ikke ligegyldigt brugen af: kan du høre mig? eller kan du høre mig?
- Kan du høre mig? Det henviser til at vide, om lyden når lytteren på passende vis.
- Kan du høre mig? Henviser til, om du forstår budskabet.
Når man taler i telefon, kan der opstå tekniske problemer, og hvis der opstår nogle forstyrrelser, så lyden ikke når frem til den anden person, og derfor hører man ikke, selv om man har den nødvendige opmærksomhed, og modsat lytter man (man er interesseret), men man hører ikke (ingen lyde, ingen stemme når frem til høresansen).
Et andet meget unikt tilfælde opstår, når du besøger et land, hvor der tales et andet sprog, og du kan høre, hvad de taler, men de ord, de siger, giver ingen mening for dig. Dit øre giver dig mulighed for at modtage deres lyde, men da du ikke kender deres betydning på forhånd, vil de kun være lyde for din hjerne. At lytte til budskaber på et andet sprog bliver en kompleks proces, man skal have evnen til at fortolke og give dem mening, enten ved hjælp af sin hukommelse eller ved hjælp af talerens kropssprog.
For at slutte skal man vide, at mange mennesker tror, at høre og lytte er det samme, og at det er en naturlig og normal handling, at de for at undgå at gøre det bare skal holde sig for ørerne, så de udvikler aldrig en ægte evne til at lytte og begrænser dermed deres sanser og viden.
De er ikke i stand til at høre, hvad de siger, men de er i stand til at høre, hvad de siger.