Skjoldbruskkirtelhormoner er afgørende for testis’ strukturelle og funktionelle udvikling, og Sertoli-celler betragtes som egentlige målceller for trijodthyronin (T3). Imidlertid synes skjoldbruskkirtelhormonernes rolle i de voksne testikler at være minimal, og den mekanisme, hvormed de påvirker testikelfunktionen, er ukendt. På grund af den eksisterende barriere mellem blod og testikler holdes koncentrationen af skjoldbruskkirtelhormoner i sædplasmaet lavere end i blodplasmaet. Vi har fundet ud af, at T3 ikke kun kan nå testiklerne fra cirkulationen, men også fra lokal enzymatisk omdannelse af thyroxin til T3. Tilstedeværelsen af den enzymatiske aktivitet, der er ansvarlig for 5’deiodering af thyroxin og for lokal dannelse af T3, blev også fundet i vildsvinssædplasma. 5′-deiodinase (5′-D) i seminalplasmaet viste sig overvejende at være det propylthiouracil (PTU)-ufølsomme type II-isoenzym, som hidtil er fundet i væv, hvor det spiller en rolle i parakrin signalering. Det indeholder selenocystein i sit molekyle (hæmning ved aurothioglucose) og har en tilsyneladende Km for reverse-T3 som substrat på 0,36 nM og en Vmax på 23,8 fmol I-/mg protein/min. Da 5′-D i seminalplasmaet hæmmes delvist, men ukompetitivt, af PTU, kan det ikke udelukkes, at der i seminalplasmaet findes to 5′-D-isoenzymer (type I og II). 5′-D-aktiviteten i testiklerne steg betydeligt mellem uge 3 og 4, og denne stigning gik hånd i hånd med en stigning i testikelstørrelsen. Forholdet mellem vægtforøgelse i testiklerne og alder viste en lignende karakteristisk ændring og svarede til ændringen i 5′-D-aktiviteten. I modsætning til gnavere har testiklerne hos den præpubertære gris skjoldbruskkirtelhormonreceptorer i Sertoli-cellerne, og det tyder på, at hos grise i vækst er 5′-D i testiklerne en nøglefaktor, der regulerer den lokale forsyning af biologisk aktiv T3, og er en væsentlig faktor i testiklernes parakrine funktion. De foreliggende resultater er den første påvisning og karakterisering af 5′-deiodinase i seminalplasma.