Summary:
Ezra Pound har sandsynligvis baseret dette digt på myten om solguden Apollon og nymfen Daphne. Den traditionelle myte går ud på, at Apollon fornærmede Eros (eller Amor, hans romerske navn), idet han sagde, at han ikke var værdig til sin krigeriske bue og pil. Som svar herpå skød Eros vredt Apollon med en pil for at fremkalde hans kærlighed, og derefter skød han nymfen Daphne med en pil for at få hende til at føle had. Apollon faldt hovedkulds for Daphne og fulgte hende konstant, mens hun afskyede ham (og alle mænd) og desperat forsøgte at ryste hans forfølgelse af sig. Til sidst greb Eros ind for at hjælpe Apollon med at fange Daphne, men hun bad sin far, Peneus, om at ændre hendes skikkelse. Han indvilligede, og således forvandlede Daphne sig til et træ. I “En pige” beskrives hendes forvandling i detaljer. I digtet accepterer Apollon Daphne som hun er, men beklager i de sidste to linjer hendes tåbelige valg om at forvandle sig til et træ: “Et barn – så højt du er/og det er tåbelighed for verden.”
Analyse
Ezra Pound har valgt at anvende delt fortælling i dette digt. Den første strofe på fem linjer læses som om Daphne fortæller. Hun beskriver nøje sin forvandling og beskriver følelsen af træet, der trænger ind i hendes hænder og vokser i hendes bryst. Pound skrev imidlertid den anden halvdel af digtet fra en tredjepersons tilskuerperspektiv, sandsynligvis Apollo.
Mens dette digt har et stærkt grundlag i mytologien, og Pound skrev det tydeligvis med denne særlige historie i tankerne, er der også mere nutidige fortolkninger. Den første fortæller kunne være et ældre barn, der beskriver sin figurative forvandling til et træ og lader sin fantasi få frit løb. Den anden strofe kunne være fra en voksens perspektiv, som forstår hendes behov for at flygte ind i drømmeriet og forsikrer pigen om, at selv om verden finder hendes forestillede forvandling “tåbelig”, skal hun ikke lade det dæmpe hendes kreative instinkter.
Det frie vers-formen i dette digt er yderst effektiv, især fordi det er så kort. Den manglende stive struktur gør det lettere at forestille sig dette digt som en samtale mellem de to forskellige fortællere. Det frie vers bidrager også til den finurlige, barnlige fornemmelse af den fortolkning af digtet, der ikke er centreret omkring mytologi; et barns fantasi er ikke begrænset af nogen form for struktur, så det er dette digt heller ikke.
Men selvom kritikere og forskere fortsat diskuterer, om den sande fortolkning af dette digt ligger i mytologien eller om det er en lektion om barndommens fantasi, er det muligt, at Pound havde begge betydninger i tankerne. Pound brugte sandsynligvis den velkendte myte om Apollon og Daphne til at viderebringe et bredere budskab om den måde, som samfundet ser på fantasi og kreativitet.