Alias:
- A dicto simpliciter ad dictum secundum quid1
- Sweeping Generalization2
Taxonomi: Logical Fallacy > Informal Fallacy > Accident
Etymologi:
Ordet der oversættes med “accident” er fra det klassiske græsk af Aristoteles, til hvem denne fejlslutning kan spores – se afsnittet Historie. Forvirrende nok har den almindelige nuværende betydning af det engelske ord “accident” næsten intet at gøre med hverken denne fejlslutning eller Aristoteles’ filosofiske begreb. Af denne grund bør man, selv om der findes en fejlslutning, der ofte kaldes “accident”, ignorere den engelske betydning af ordet: fejlslutningen “accident” har ikke noget at gøre med bilulykker eller folk, der glider på bananskræller.
Den latinske sætning “a dicto simpliciter ad dictum secundum quid”, eller blot “dicto simpliciter” forkortet, er mindre et navn og mere en beskrivelse af en fortolkning af Aristoteles’ fejlslutning. Desværre beskriver det ikke den fejlslutning, som jeg vil diskutere i dette indlæg, så det bør også ignoreres. Jeg medtager det som et alias for fejlslutningen af samme grund som jeg medtager “accident”, da man af historiske årsager ofte vil støde på fejlslutningen under dette navn.
Historie:
Accident er en af de tretten fejlslutninger, som Aristoteles diskuterer i sin bog On Sophistical Refutations3, som var den første bog i historien om logiske fejlslutninger. Desværre er tilfældighed den mest vanskelige af de tretten at forstå. For en moderne logiker kan de eksempler, som Aristoteles giver, ofte let forklares, men de synes ikke at have noget til fælles. Aristoteles synes at have ment, at eksemplerne kunne forklares ud fra hans filosofiske skelnen mellem essentielle og “tilfældige” – eller ikke-essentielle – egenskaber, men det er svært at se, hvordan man skal anvende denne skelnen, og Aristoteles forklarer ikke meget om, hvordan man skal gøre det. I stedet synes eksemplerne at være et sammensurium, der for det meste kan forklares på andre måder; for eksempel synes et eksempel at være et eksempel på den maskerede mands fejlslutning og et andet på bunkefejlslutningen4.
På grund af denne manglende klarhed har der været flere fortolkninger af denne fejlslutning i den efterfølgende historie. Der findes således i en vis forstand ikke én fejlslutning om “tilfældighed”, men en række forskellige fejlslutninger er blevet diskuteret under dette navn. Dette indlæg diskuterer en sådan fortolkning på grund af dens relation til den seneste udvikling inden for logik og kunstig intelligens, men det skal bemærkes, at den har lidt andet end en historisk relation til Aristoteles.
Citat…
Ingen regel er så generel, som ikke indrømmer nogle undtagelser.5
…Unquote
X’er er normalt Y’er.
A er et X. (Hvor A er unormalt.)
Derfor er A et Y.
Eksempel:
Fugle kan normalt flyve.
Pingvinen Tweety er en fugl.
Derfor kan Tweety flyve.
Udtalelse:
Opmærksom på generaliseringen “fugle kan flyve” ud fra eksemplet. Nu er det ikke sandt, at alle fugle kan flyve, da der findes fugle uden flyveevne. “Nogle fugle kan flyve” og “mange fugle kan flyve” er for svage, mens “de fleste fugle kan flyve” er tættere på det, vi mener. Men “fugle kan flyve” er en “tommelfingerregel”, dvs. en regel, der generelt er sand, men som har undtagelser. Tilfældighedsfejlen i vores forstand opstår, når man forsøger at anvende en sådan regel på en indlysende undtagelse, f.eks. ved at konkludere, at en pingvin kan flyve, fordi pingviner er fugle, og fugle kan flyve.
Udsættelse:
Den sunde fornuft er fuld af tommelfingerregler, der ikke gælder universelt, men som gælder “generelt” eller “som en generel regel”, som man sommetider siger. Logikere har haft en tendens til at ignorere tommelfingerregler, sandsynligvis fordi de virker uvidenskabeligt upræcise. I de sidste par årtier har der imidlertid, primært på grund af forskning inden for kunstig intelligens, som har vist betydningen af sådanne generelle regler for praktiske ræsonnementer, været en stigende interesse for såkaldt “default”- eller “defeasible”-ræsonnementer, som tommelfingerregler er en del af.
Den forskel mellem tommelfingerregler og universelle generaliseringer er, at førstnævnte har undtagelser. F.eks. er flydeløse fugle undtagelser fra tommelfingerreglen om, at fugle kan flyve. Man kunne håbe på at repræsentere denne tommelfingerregel med den universelle generalisering “alle ikke-flyvefærdige fugle kan flyve”, men selv dette er ikke korrekt, for flyvefærdige fugle med knækkede vinger kan ikke flyve. Man kunne stadig håbe på, at en lang liste over undtagelser ville gøre det. Man kan imidlertid forestille sig mange forskellige scenarier, hvor en fugl ikke ville kunne flyve: dens fødder sidder fast i kviksand, al luften omkring den er pludselig strømmet ud i rummet, den har udviklet en fobi for at flyve osv. Man kan så forsøge at samle denne mangfoldighed af tilfælde under betegnelsen “atypisk” eller “unormalt” og sige: “Alle typiske eller normale fugle kan flyve”. Dette er præcis, hvad en tommelfingerregel er.
Tommelfingerregler adskiller sig fra statistiske generaliseringer som “90 % af fuglene kan flyve” ved, at der ikke er noget bestemt forhold mellem flyvende og flyvningsløse fugle, der bestemmer normaliteten. Tommelfingerreglen indebærer ikke engang nødvendigvis, at flertallet af fugle kan flyve, selv om det ville være usædvanligt, hvis dette ikke var tilfældet. Vi kan f.eks. forestille os, at der kan være så mange pingviner i Antarktis, at størstedelen af fuglene ville være flyvevåger. Vores opfattelse af normalitet gælder imidlertid for de velkendte, dagligdags fugle, som vi ser i vores baghave, snarere end for “eksotiske” fugle på fjerne kontinenter. Det er således klart, at tommelfingerregler er specifikke for en kulturel og tidsmæssig kontekst.
Da tommelfingerregler har undtagelser, vil de af og til føre os på afveje. Men så længe de fungerer med succes det store flertal af tiden, er sådanne regler nyttige. Når vi forsøger at anvende reglen på et atypisk, unormalt tilfælde, vil reglen fejle, og det er her, ulykkesfejlen opstår.
Noter:
- Oversættelse:
- “Fra et ukvalificeret udsagn til et kvalificeret udsagn”. (Latin) Også kendt som: “Dicto Simpliciter”, forkortet: “Dicto Simpliciter”. Se: Simon Blackburn, Oxford Dictionary of Philosophy (1996).
- S. Morris Engel, With Good Reason: An Introduction to Informal Fallacies (6. udgave, St. Martin’s, 2000), s. 147-150.
- Aristoteles, On Sophistical Refutations, oversat af W. A. Pickard-Cambridge.
- Se: ibid., afsnit 24.
- Robert Burton, The Anatomy of Melancholy, Partition 1, afsnit 2, medlem 2, underafsnit 3.