Farerne ved glutenoverfølsomhed – Kan korn påvirke hjernen?

Posted on by admin

Glutenoverfølsomhed er et begreb, som man hører mere og mere om. Men hvad betyder det egentlig? Og hvad er konsekvenserne af at være følsom over for gluten?

Celiaki er den mest almindeligt anerkendte tilstand, der er forbundet med gluten. Det er en autoimmun tilstand, hvor gluten fremkalder et unormalt immunforsvar, hvilket resulterer i, at kroppen angriber og beskadiger tyndtarmens slimhinde. Dette fører til de almindelige fordøjelsessymptomer, som man oplever. Derudover kan der også ses ernæringsmæssige mangler, dårlig vækst, vægttab og nogle neurologiske tegn.

Glutenoverfølsomhed er forskellig fra cøliaki

Glutenoverfølsomhed kan involvere andre mekanismer end dem, der er involveret i cøliaki, og kan ofte vise sig med mere psykologiske eller neurologiske symptomer. Faktisk har glutenoverfølsomhed vist sig at være en fælles faktor, både hos børn og voksne, med tilstande som ADHD1, ASD1, kramper2, depression3, angstlidelser4 og skizofreni5. Gluten ataksi, et problem med problemer med koordination, tale og balance, er en neurologisk tilstand, der involverer en reaktion på gluten, og som er ved at blive mere anerkendt6.

Glutenfølsomhed, undertiden benævnt Non-Celiac Gluten Sensitivity (NCGS), har vist sig at være 6 gange mere udbredt end cøliaki 7. Nogle vil måske spørge, hvorfor forekomsten af glutenfølsomhed synes at være stigende? Denne tilsyneladende stigning i antallet af tilfælde kan skyldes flere faktorer, herunder en øget bevidsthed om virkningerne af gluten, korn med et højere glutenindhold eller en stigning i forbruget af glutenholdige kornsorter eller produkter. Uanset årsagen til stigningen i antallet af tilfælde er der stadig flere beviser for, at gluten har en indvirkning på hjernen.

Hvordan giver gluten problemer?

Glutenholdige kornsorter som hvede, rug, byg og spelt indeholder giftige proteinfraktioner i form af gliadiner, gluteniner og andre prolaminer. Disse giftige proteinfraktioner har vist sig at have vidtrækkende virkninger på kroppen og kan forstyrre den normale tarmbalance8 og involvere immunsystemet hos modtagelige personer9. Selv om det almindeligvis er proteinfraktionerne, der forårsager en reaktion hos følsomme personer, er det muligt at reagere på andre komponenter i gluten.

Ved fordøjelsen af gluten frigøres forbindelser såsom gluteomorfiner, også kaldet gliadorfiner. Disse har en opioidlignende virkning på hjernen og er blevet sat i forbindelse med tilstande som ASD10.

Immuninvolvering

Immunreaktionen på gluten kan være kompleks og kan eller ikke involvere specifikke antistoffer.Ved cøliaki kan der være flere antistoffer til stede, herunder anti-endomysielle antistoffer (EMA), anti-vævstransglutaminase-antistoffer (tTG),) eller IgE-medierede antistoffer. Ved glutenfølsomhed kan disse antistoffer være fraværende, og der er dokumentation for en stigning i anti-gliadin-antistoffer11. Antistoffer mod deamiderede gliadinpeptider kan også være forhøjet, og testning for deres tilstedeværelse kan være særlig nyttig hos små børn12. Man mener, at anti-gliadin-antistoffer kan påvirke et protein, der er involveret i frigivelse af neurotransmittere, negativt og derved direkte interferere med neurotransmittere og potentielt påvirke den psykologiske funktion13. Gliadin kan i sig selv aktivere produktionen af kemiske budbringere kaldet cytokiner, som er involveret i det inflammatoriske respons, hvilket kan danne grundlag for et øget inflammatorisk respons14. Der er blevet skabt forbindelser mellem øgede cytokinniveauer og udviklingen af tilstande som ADHD og ASD15.

Tarmforing

Et interessant resultat, som forskerne har fundet, er, at tarmslimhinden hos personer med glutenoverfølsomhed kan være markant anderledes end hos personer med cøliaki. Der synes ikke altid at være en udfladning af villiene på tarmslimhinden, og det er muligt at have normal tarmpermeabilitet16 og en sund tarmslimhinde17 i tilfælde af glutenfølsomhed. Når det er sagt, er der en høj forekomst af utæt tarm i forbindelse med ASD og ADHD18.

Mikrobiomforstyrrelser

Mikrobiomet er kendt for at bidrage til den generelle tarmsundhed og spille en rolle i immunsystemets funktion. Deres forbindelse til et godt helbred er ubestridt, og der er blevet etableret en direkte forbindelse mellem tarmen og hjernen. Mikrobiotaen kan sende signaler til hjernen via flere mekanismer, herunder aktivering af den vagale nerve og gennem hormoner19. En ubalance i mikrobiomet er blevet sat i forbindelse med flere psykologiske problemer, herunder depression og angst20.

Både gluten og gliadin har vist sig at forstyrre mikrobiomet hos modtagelige personer21. Der er dokumentation for, at brugen af probiotika for at genoprette balancen i tilfælde af dysbiose, i ADHD og ASD giver forbedringer af symptomerne22.

Risikofaktorer – Hvorfor er nogle mennesker mere modtagelige?

Genetik – Forbindelsen mellem cøliaki og arvelige DNA-variationer er velkendt, og næsten alle cøliakiramte har HLA-DQ2 og HLA-DQ8 haplotyper (En haplotype er en gruppe af gener, der nedarves sammen fra en enkelt forælder). Forekomsten af disse haplotyper i forbindelse med glutenoverfølsomhed findes, men varierer fra 50 %23-25 til 90 %26

Mikrobiomoverførsel – Børn fødes med en steril tarm og er afhængige af moderens overførsel af mikrobiota gennem vaginal fødsel og amning, for at de kan udvikle et sundt mikrobiom. Mikrobiota spiller en afgørende rolle for hjernens udvikling og funktion, og forstyrrelser i mikrobiomet i en tidlig alder kan have langsigtede konsekvenser, herunder øget modtagelighed for glutenfølsomhed.

Toksisk belastning – Ophobning af toksiner i kroppen er blevet forbundet med overfølsomhed og nedsat tolerance i immunsystemet. En eller flere udløsende faktorer, som f.eks. gluten, synes at fremkalde en reaktion hos personer med en høj toksisk belastning27. Arvelig giftbelastning i livmoderen kan også være en faktor hos børn, der har udviklet glutenoverfølsomhed.

Nøglepunkter:

  • Glutenfølsomhed er kompleks og kan vise sig med forskellige tegn i forhold til cøliaki
  • Glutenfølsomhed har vist sig at være en fælles faktor i ADHD, ASD, depression, angst og ataksi
  • Proteinfraktioner i gluten kan forstyrre den normale tarmbalance og involvere immunsystemet
  • Morfinlignende forbindelser, der frigives under fordøjelsen af gluten, har opioid-lignende virkninger på hjernen
  • Tarmslimhindenes sundhed og mikrobiotabalancen kan spille en afgørende rolle for glutenfølsomhed
  • Der er en genetisk forbindelse til glutenfølsomhed
  • Den høje toksiske belastning kan påvirke immuntolerancen over for gluten

Glutenfri

Gluten udgør risici for nogle børn og voksne og kan have en stor indvirkning på hjernens funktion. Det er klart, at mange mennesker med glutenoverfølsomhed får lindring af mange af deres symptomer på en glutenfri diæt. For nogle er fordelene inden for et par dage eller uger, for andre tager det længere tid. Det er også værd at overveje et probiotisk tilskud for at genoprette eventuelle ubalancer. Hvis du overvejer en glutenfri diæt eller et probiotisk kosttilskud, er det altid bedst at samarbejde med en veluddannet og erfaren funktionel sundhedspraktiker.

Overblik

Gluten kan være en fare og have en stor indvirkning på hjernens funktion. Hvis man undgår glutenholdige fødevarer, kan man dramatisk reducere både psykologiske og neurologiske symptomer.

  1. Niederhofer H, Pittschieler K. (2006) A preliminary investigation of ADHD symptoms in persons with celiac disease (En foreløbig undersøgelse af ADHD-symptomer hos personer med cøliaki). Journal of Attention Disorders. 10:200-204.
  2. Peltola M, Kaukinen K, Dastidar P, Haimila K, Partanen J, Haapala AM, et al. (2009) Hippocampal sclerosis in refractory temporal lobe epilepsy is associated with gluten sensitivity. Journal of Neurology, Neu-rosurgery and Psychiatry. 80:626-630.
  3. Ruuskanen A, Kaukinen K, Collin P, Huhtala H, Valve R, Maki M, et al. (2010) Positive serum antigliadin antistoffer uden celiac sygdom i den ældre befolkning: Har det nogen betydning? Scandinavian Journal of Gastroenterology. 45:1197-1202.
  4. Jackson, J. R., Eaton, W. W., Cascella, N. G., Fasano, A., & Kelly, D. L. (2012). Neurologiske og psykiatriske manifestationer af cøliaki og glutenfølsomhed. Psychiatric Quarterly, 83(1), 91-102.
  5. Dickerson F, Stallings C, Origoni A, Vaughan C, Khushalani S, Leister F, et al. (2010) Markers of gluten sensitivity and celiac disease in recent-onset psychosis and multi-episode schizophrenia. Biological Psychiatry. 68:100-104.
  6. Hadjivassiliou M, Boscolo S, Davies-Jones GA, Grunewald RA, Not T, Sanders DS, et al.(2002) The humoral response in the pathogenesis of gluten ataxia. Neurology. 58:1221-1226.
  7. Hadjivassiliou M, Grunewald RA, Davies-Jones GA. (2002) Glutenfølsomhed som en neurologisk sygdom. Journal of Neurology, Neurosurgery and Psychiatry. 72:560-563.
  8. Hollon J., et al. (2015) Effect of Gliadin on Permeability of Intestinal Biopsy Explants from Celiac Disease Patients and Patients with Non- Celiac Gluten Sensitivity (Effekten af Gliadin på permeabilitet af intestinale biopsieksplorater fra patienter med cøliaki og patienter med ikke-cøliaki glutensensitivitet). Nutrients 7.3 1565-76.
  9. Palova-Jelinkova L, Rozkova D, Pecharova B, Bartova J, Sediva A, Tlaskalova-Hogenova H, et al. (2005) Gliadin-fragmenter inducerer fænotypisk og funktionel modning af humane dendritiske celler. Journal of Immunology. 175:7038-7045
  10. Cooper, E. L. (2003). Neuroimmunologi af autisme: en multifacetteret hypotese. International journal of immunopathology and pharmacology, 16(3), 289-292.
  11. Hadjivassiliou M, Williamson CA, Woodroofe (2004) N. The immunology of gluten sensitivity: Beyond the gut. Tendenser inden for immunologi. 25:578-582.
  12. Amarri, S., Alvisi, P., De Giorgio, R., Gelli, M. C., Cicola, R., Tovoli, F., … & Volta, U. (2013). Antistoffer mod deamiderede gliadinpeptider: en præcis prædiktor for cøliaki i spædbarnsalderen. Journal of clinical immunology, 33(5), 1027-1030.
  13. Jackson, J. R., Eaton, W. W., Cascella, N. G., Fasano, A., & Kelly, D. L. (2012). Neurologiske og psykiatriske manifestationer af cøliaki og glutenfølsomhed. Psychiatric Quarterly, 83(1), 91-102.
  14. Palova-Jelinkova L, Rozkova D, Pecharova B, Bartova J, Sediva A, Tlaskalova-Hogenova H, et al. (2005) Gliadin-fragmenter inducerer fænotypisk og funktionel modning af humane dendritiske celler. Journal of Immunology. 175:7038-7045
  15. Zubareva, O. E., & Klimenko, V. M. (2013). Stigninger i proinflammatoriske cytokinniveauer i tidlige aldre som en risikofaktor for udvikling af nervøs og mental patologi. Neuroscience and Behavioral Physiology, 43(4), 535-541.
  16. Sapone A, Lammers KM, Mazzarella G, Mikhailenko I, Carteni M, Casolaro V, et al. (2010) Differential mucosal IL-17 expression in two gliadin-induced disorders: Glutenfølsomhed og den autoimmune enteropati cøliaki. International Archives of Allergy and Immunology. 152:75-80.
  17. Marsh, M. N. (1992). Gluten, det store histokompatibilitetskompleks og tyndtarmen: en molekylær og immunbiologisk tilgang til spektret af glutenfølsomhed (“celiac sprue”). Gastroenterology, 102(1), 330-354
  19. de Magistris, L., Familiari, V., Pascotto, A., Sapone, A., Frolli, A., Iardino, P., … & Militerni, R. (2010). Ændringer af tarmbarrieren hos patienter med autismespektrumforstyrrelser og hos deres førstegradsslægtninge. Journal of pediatric gastroenterology and nutrition, 51(4), 418-424.
  20. Forsythe, P., & Kunze, W. A. (2013). Stemmer indefra: tarmmikrober og CNS. Cellular and molecular life sciences, 70(1), 55-69.
  21. Foster, J. A., & Neufeld, K. A. M. M. (2013). Gut-hjerne-akse: hvordan mikrobiomet påvirker angst og depression. Trends in neurosciences, 36(5), 305-312.
  22. Hollon J., et al. (2015) Effect of Gliadin on Permeability of Intestinal Biopsy Explants from Celiac Disease Patients and Patients with Non- Celiac Gluten Sensitivity (Effekten af Gliadin på permeabilitet af intestinale biopsieksploranter fra patienter med cøliaki og patienter med ikke- cøliakisk glutensensitivitet). Nutrients 7.3: 1565-76.
  23. Critchfield JW, van Hemert S, Ash M, Mulder L, Ashwood P. (2011) The potential role of probiotics in The management of childhood autism spectrum disorders. Gastroenterologisk forskning og praksis. 161358.
  24. Bizzaro, N., Tozzoli, R., Villalta, D., Fabris, M., & Tonutti, E. (2012). Banebrydende spørgsmål inden for cøliaki og glutenintolerance. Clinical reviews in allergy & immunology, 42(3), 279-287.
  25. Monsuur AJ, Wijmenga C (2006) Understanding the molecular basis of celiac disease: what genetic studies reveal. Ann Med 38:578-591.
  26. Mazzarella G, Maglio M, Paparo F, Nardone G, Stefanile R, Greco L, van de Wal Y, Kooy Y, Koning F, Auricchio S, Troncone R: (2003) An immunodominant DQ8 restricted gliadinpeptid activates small intestinal immune response in in vitro cultured mucosa from HLA-DQ8 positive but not HLA-DQ8 negative coeliac patients. Gut 52:57-62.
  27. Hadjivassiliou M, Grunewald RA, Chattopadhyay AK, Davies-Jones GA, Gibson A, Jarratt JA, et al. (1998) Kliniske, radiologiske, neurofysiologiske og neuropatologiske karakteristika ved gluten ataksi. Lancet. 352:1582-1585.
  28. S. J. Genuis, (2010) Sensitivitetsrelaterede sygdomme: den eskalerende pandemi af allergi, fødevareintolerance og kemisk følsomhed. Science of the Total Environment, vol. 408, no. 24, pp. 6047-6061

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.