En tand (flertal tænder) er en hård, forkalket struktur, der findes i munden på mange hvirveldyr og bruges til at nedbryde maden. Tænder hjælper ikke kun med at tygge maden til videre fordøjelse, men de hjælper også med at udtale ord og forbedre din tale.
Overordnet set findes der fire typer tænder i mundhulen.
Først kommer “fortænderne”, smalrandede tænder forrest i munden, der er tilpasset til at skære. Der er otte fortænder placeret i den forreste del af munden. Du har fire af dem i din overkæbe og fire i din underkæbe. Fortænderne er formet som små mejsler. Fortænderne er skarpe og spidse, hvilket gør dem velegnede til at bide, hakke og skære din mad. I gennemsnit er fortænderne 9,10 til 9,24 mm lange.
Tænderne efterfølges derefter af hjørnetænderne (også kendt som hjørnetænder, hundetænder, øjentænder eller hugtænder), som spiller en vigtig rolle i forbindelse med at skære og rive mad. Der er fire hjørnetænder i mundhulen, to i overkæbebuen og to i underkæbeområdet. Disse er enkeltrodfæstede og har en spids hjørnetand. De er de største og de skarpeste i kroppen.
Efter hjørnetænderne følger yderligere præmolarerne (eller bikuspiderne). Præmolarernes hovedfunktion er at hjælpe hjørnetænderne med hensyn til at rive og gennembore maden og supplere slibningen under mastikken. Der er otte præmolarer i mundhulen, dvs. to i hver kvadrant af den menneskelige mund. Dine præmolarer er brede, ujævne og har en okklusal overflade. I daglig tale er den diamantformet med huller og grøfter. Dine præmolarer er omkring 0,7 mm i størrelse. Det er overgangstænder mellem hjørnetænder og kindtænder. Præmolarerne har som regel to hakker og en enkelt rod.
Sidst er kindtænderne placeret i den bageste del af din mund. Der er otte kindtænder i munden, som hjælper med at tygge, kværne og knuge maden. De mest bagvedliggende tænder i munden er kindtænderne. De har som regel fire til fem hakker, er rektangulært formet med huller og sprækker på dem. Backetændernes okklusale overflade er bred og jævn.
Tænder kan genkendes og analyseres ved hjælp af et “nummereringssystem”, som er med til at forbedre kommunikationen og øge effektiviteten blandt tandlæger.
Flere lande har deres eget specifikke nummereringssystem. Australien bruger f.eks. det tocifrede FDI-tandnummersystem, mens Storbritannien bruger Palmer-notationsmetoden.
En tand (flertal af tænder) er en hård, forkalket struktur, der findes i munden på mange hvirveldyr, og som bruges til at nedbryde føde. Tænder hjælper ikke kun med at tygge maden til videre fordøjelse, men de hjælper også med at udtale ord og forbedre din tale.
Overordnet set findes der fire typer tænder i mundhulen.
Først kommer ‘incisiverne’, smalrandede tænder forrest i munden, der er tilpasset til at skære. Der er otte fortænder placeret i den forreste del af munden. Du har fire af dem i din overkæbe og fire i din underkæbe. Fortænderne er formet som små mejsler. Fortænderne er skarpe og spidse, hvilket gør dem velegnede til at bide, hakke og skære din mad. I gennemsnit er fortænderne 9,10 til 9,24 mm lange.
Tænderne efterfølges derefter af hjørnetænderne (også kendt som hjørnetænder, hundetænder, øjentænder eller hugtænder), som spiller en vigtig rolle i forbindelse med at skære og rive mad. Der er fire hjørnetænder i mundhulen, to i overkæbebuen og to i underkæbeområdet. Disse er enkeltrodfæstede og har en spids hjørnetand. De er de største og de skarpeste i kroppen.
Efter hjørnetænderne følger yderligere præmolarerne (eller bikuspiderne). Præmolarernes hovedfunktion er at hjælpe hjørnetænderne med hensyn til at rive og gennembore maden og supplere slibningen under mastikken. Der er otte præmolarer i mundhulen, dvs. to i hver kvadrant af den menneskelige mund. Dine præmolarer er brede, ujævne og har en okklusal overflade. I daglig tale er den diamantformet med huller og grøfter. Dine præmolarer er omkring 0,7 mm i størrelse. Det er overgangstænder mellem hjørnetænder og kindtænder. Præmolarerne har som regel to hakker og en enkelt rod.
Sidst er kindtænderne placeret i den bageste del af din mund. Der er otte kindtænder i munden, som hjælper med at tygge, kværne og knuge maden. De mest bagvedliggende tænder i munden er kindtænderne. De har som regel fire til fem hakker, er rektangulært formet med huller og sprækker på dem. Backetændernes okklusale overflade er bred og jævn.
Tænder kan genkendes og analyseres ved hjælp af et “nummereringssystem”, som er med til at forbedre kommunikationen og øge effektiviteten blandt tandlæger.
Flere lande har deres eget specifikke nummereringssystem. Australien bruger f.eks. det tocifrede FDI-tandlægenummereringssystem, mens Storbritannien bruger Palmer-notationsmetoden.