Formål: At estimere antallet af dødfødsler og levendefødsler under 28 svangerskabsuge i en 2-årig periode i Danmark, og at bestemme, hvordan de beregnede overlevelsesrater varierer ved hjælp af tre forskellige nævneresultater: 1) antallet af spædbørn, der aktivt behandles på neonatalafdelinger, NNU’er, 2) antallet af alle levendefødte spædbørn og 3) antallet af alle fødsler, herunder dødfødte.
Metoder: Antallet af dødfødte og levendefødte spædbørn ved 20 til 27 svangerskabsuge blev estimeret over en 2-årig periode i Danmark. Data om levendefødte spædbørn og overlevelsesrater blev indhentet fra en national prospektiv undersøgelse og det nationale fødselsregister. Antallet af kvinder, der blev indlagt på hospitalet på grund af spontan abort, blev indhentet fra det danske sundhedsregister; antallet af dødfødte blev beregnet ud fra disse data.
Resultater: Det estimerede antal af både dødfødsler og levendefødsler var ens i hver uge fra 20 til 27 svangerskabsuge; ca. 1 pr. 1000 levendefødsler i hver svangerskabsuge. Fra 23 til 25 svangerskabsuge varierede de samlede chancer for overlevelse betydeligt afhængigt af nævneren: aktivt behandlede spædbørn 46 % (CI 95 %; 37 %-54 %), alle levendefødte spædbørn 34 % (CI 95 %; 27 %-41 %), alle fødsler inklusive dødfødte 14 % (CI 95 %: 11-17 %).
Konklusion: Overlevelsesmulighederne for intrauterine fostre under 26 ugers gestation er betydeligt lavere end de rapporterede overlevelsesrater fra NNU’erne. Den lave procentdel af fostre, der fødes før 26 ugers gestation, og som klassificeres som levendefødte, gør de rapporterede fødselsrater følsomme over for forskelle i den måde, hvorpå “levendefødt” fortolkes.