Anvendelse: Nankin er en kyllingerace, der primært anvendes som udstillingshøns, selv om hønsene er gode æglæggere af små, lækre, cremehvide æg. Racen er meget brunlig og udmærker sig som surrogatklækkerier.
Historie: Nankin er en naturligt lille hønserace, der har sin oprindelse i Sydøstasien, men den blev importeret til England før 1500-tallet. Den blev opkaldt efter den gamle indlandshavneby Nanking (nu Nanjing), der ligger ved Yangtze-floden i det østlige og centrale Kina. Racen var udbredt i hele Europa i det 18. århundrede, især i England, hvor Nankin-høner blev brugt til at ruge fasan-, vagtel- og agerhønseæg. I midten af 1800-tallet begyndte racen imidlertid at gå tilbage.
Konformation: Nankinhaner vejer kun 24 ounces og høner vejer 20 ounces. Hønseracen er anerkendt af American Bantam Association og findes i nuancer af Chestnut med sort hale og sort i vingerne. Der findes to Nankin-varianter, som adskiller sig efter kamtypen: den ene har en stor, femtakket kam og den anden en mellemstor rosenkam, der ender i en enkelt spids. Hver Nankin-sorts kam, især den store kammes kam, er udsat for frostskader, hvilket gør hønseracen uegnet til de nordlige klimaer.
Særlige overvejelser/bemærkninger: Nankinhøns er rolige, ultravenlige høns; nogle siger, at de er de bedste af alle gårdens kæledyr. De bliver hurtigt kønsmodne og er nemme at opdrætte. De trives godt i indhegning og har tendens til ikke at vandre rundt, når de får lov til at gå frit omkring. Den lille Nankin-høne er opført på listen over kritiske høns på American Livestock Breeds Conservancy’s liste over prioriterede bevaringsområder.