Store effektundersøgelser har vist, at blodtryksreduktion med angiotensin-konverterende enzymhæmmere (ACE-hæmmere) eller calciumkanalblokkere (CCB’er) er forbundet med reducerede kardiovaskulære komplikationer i forbindelse med hypertension. Sammenlignende forsøg i forhold til konventionelle lægemidler og mellem ACE-hæmmere og CCB’er har ikke afsløret afgørende forskelle i årsagsspecifikke resultater. Undersøgelser hos højrisikopatienter tyder på, at ACE-hæmmere er bedre end CCB’er og andre lægemidler med hensyn til beskyttelse mod kardiovaskulære hændelser og nyresygdom. Meget langsigtede prospektivt indsamlede observationsdata fra Glasgow Blood Pressure Clinic og UK General Practice Research Database understøtter kraftigt en fordel for ACE-hæmmere i forhold til CCB’er med hensyn til kardiovaskulær morbiditet og mortalitet. I betragtning af alle de foreliggende oplysninger kan det konkluderes, at brugen af CCB’er i rutinemæssig behandling af hypertension ikke kan anbefales, mens en bredere anvendelse af ACE-hæmmere sammen med lavdosisdiuretika og betablokkere synes berettiget.