Der findes ikke megen dokumentation for, at afholdenhed fremhæves som en
præventionsmetode til forebyggelse af hiv/seksuelle sygdomme og uønskede
graviditeter. Lucinda Farmer, der er praktikant i seksuel og reproduktiv sundhed, rapporterede i
sit læserbrev om resultatet om klamydia og gav
flere opdateringer fra Opinions Survey Report No. 41 Contraception and
Sexual Heath, 2008/09. Denne rapport om forskningsresultater, herunder den
National Statistics Opinions Survey, er udarbejdet på vegne af NHS
Information Centre for Health and Social Care af Deborah Lader fra
Office for National Statistics. Desuden har Sundhedsministeriet i Det Forenede Kongerige i sin nationale strategi for seksuel sundhed og hiv skitseret målene om at reducere forekomsten af udiagnosticerede seksuelt overførte infektioner og antallet af ufrivillige graviditeter. Men det spørgsmål, jeg gerne vil stille
, er, hvor er afholdenhed placeret i de præventionsmæssige diskussioner om
forebyggelse og/eller behandling af alle hiv/seksuelle infektioner og/eller
forebyggelse af uønskede graviditeter? Er det sådan, at enkeltpersoner ikke længere har behov for at
overveje afholdenhed som præventionsmetode, eller er det sådan, at det er
urealistisk, eller er det sådan, at ingen væsentlige forskningsresultater taler for en
politik, et program eller en uddannelse om afholdenhed? Uanset dit svar er
afholdenhed stadig ikke blevet fremhævet som en præventionsmetode, der
vil kunne løse problemerne med hiv/seksuel sundhed og uønskede graviditeter.
The Guttmacher Report on Public Policy on Understanding ‘Abstinence’:
Implications for Individuals, Programs and Policies af Cynthia Dailard
gør min pointe klart. I rapportens resumé hedder det: “For at fremme afholdenhed
henviser fortalerne ofte til den påståede høje fejlprocent for andre
forebyggende metoder, især kondomer. Ved at sætte den perfekte
brug af afholdenhed i kontrast til den typiske brug af andre præventionsmetoder
sammenligner de imidlertid æbler med pærer. Ud fra et folkesundhedsmæssigt
perspektiv er det vigtigt både at underkaste afholdenhed de samme
videnskabelige standarder, som gælder for andre præventionsmetoder, og at foretage
konsekvente sammenligninger på tværs af metoderne. Forskere har dog aldrig
måling af afholdenhedens effektivitet ved typisk brug. Derfor ved man ikke, hvor ofte afholdenhed fejler i den virkelige verden, eller hvor effektiv den er sammenlignet med andre præventionsmetoder. Dette udgør en alvorlig
videnskløft. Folk fortjener at få konsekvente og præcise oplysninger
om effektiviteten af alle præventionsmetoder. Hvis de f.eks. får at vide, at afholdenhed er 100 % effektiv, bør de også få at vide, at kondomer, hvis de bruges korrekt og konsekvent, er 97 % effektive til at forhindre graviditet. Hvis de får at vide, at kondomer fejler helt op til 14% af
tiden, bør man give dem en tilsvarende fejlprocent ved typisk brug for
afholdenhed”. Rapporten styrker ikke blot mit synspunkt, men viser også klart, at der ikke er truffet alle mulige foranstaltninger til at håndtere brugen af afholdenhed som præventionsmetode. Jeg er stadig af den opfattelse, at denne
metode vil bidrage til at løse problemerne med hiv/seksuel sundhed og uønskede
graviditeter.
Mange eksperter har en tendens til at antyde, at det betragtes som en traditionel metode
, der er forældet. Et andet argument er dog, at personer, der følger
afholdenhed, er fra kulturelle og religiøse baggrunde, hvor denne holdning
bruges til at påvirke deres adfærd, når det gælder prævention og sex
efter ægteskab. Ikke desto mindre har disse argumenter stadig ikke komplimenteret
afholdenhed som et præventionsmiddel. Individer pådrager sig stadig seksuelle
infektioner, og der forekommer stadig uønskede graviditeter. Verdenssundhedsorganisationen rapporterede i sin oversigt over reproduktiv sundhed med henblik på opfyldelse af årtusindmålene, at de stadig står over for udfordringen med at få kontrol med seksuelle infektioner og uønskede graviditeter (WHO 2006). Det
betyder derfor, at selv om nogle programmer til opfyldelse af disse mål er blevet
implementeret, er der stadig en udfordring. De fleste unge forkaster idéen om
seksuel afholdenhed før ægteskab – over 95 % af personer ved
første ægteskab er ikke jomfruer, og mange mener, at prævention er en
prioritet for at forhindre graviditet før ægteskabet (Bakalar, 2007).
“Den gennemsnitlige alder ved første sex varierede med etnicitet, fra 15,2 år til
17,5 år, hvor sorte havde sex i den yngste alder og asiater i den ældste
og lavere familieindkomst forudsagde også sex i en tidligere alder” (Bakalar,
2007).
Men for at afholdenhed kan være effektiv, skal den have støtte fra
individer, strategiske sundhedsprogrammer og sundhedspolitikker. Dette vil ikke
nødvendigvis opnå en 100% effektivitetsgrad, men det vil helt sikkert spille en
rolle i forbedringen af hiv/seksuel sundhed og uønskede graviditeter, som fortsat er
høje. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen står de stadig over for
udfordringen med at omsætte idealerne i millennium-
udviklingsmålene i praksis og tage fat på de seksuelle og reproduktive sundhedsbehov
og problemer hos unge, hvilket er et afgørende element i WHO’s globale strategi for reproduktiv sundhed, da der er voksende beviser for, at denne forsømmelse kan bringe de unges sundhed og fremtidige velfærd alvorligt i fare.
Uddannede pædagoger kan ved hjælp af udformede aktiviteter give
effektiv seksualundervisning, som vil være en fortaler for afholdenhed, især i
forebyggelse af uønsket graviditet og forebyggelse af hiv/STI. Disse kunne
inkludere:
-Skab informationsressourcer om kulturelt hensigtsmæssig seksuel
sundhedsinformation.
-Arbejde med disse programmer i samarbejde med lokalsamfundet, sundhedsorganisationer og ikke-statslige organisationer, der ønsker at fremme denne form for budskab, især unge mennesker;
-Fremme afklaring af værdier og holdninger på individ-,
familie- og samfundsniveau;
-Give nøjagtig information om både afholdenhed og også
kontraception, herunder kondomer;
-Oplyse klare mål for forebyggelse af hiv, andre kønssygdomme og/eller teenage-
graviditet;
-Undervise ansvarlig seksuel sundhedsadfærd i forbindelse med målene med
klare budskaber om denne adfærd;
-Identificere psykosociale risici og implementere beskyttende faktorer med
aktiviteter for at kanalisere uansvarlig seksuel adfærd.
Hvor vanskeligt det end er, vil det være nødvendigt at besvare nøglespørgsmål vedrørende afholdenhed
på sigt for at kunne udvikle sunde og effektive
programmer og politikker for som et minimum, den nuværende mangel på fælles
forståelse hindrer offentligheden og de politiske beslutningstagere i fuldt ud at
vurdere, om afholdenhed og undervisning i afholdenhed er levedygtige og
realistiske tilgange til folkesundhed og offentlig politik med henblik på at reducere
utilsigtede graviditeter og hiv/STD’er (Dailard, 2003). Hvorfor så ikke lægge
meget mere vægt på afholdenhed, så det kan fungere som en effektiv
forebyggende metode til at forebygge hiv/sexsygdomme og uønskede
graviditeter.
1.Bakalar, N. (2007) “New Findings Add Nuance to Discussion of Early
Sex,” New York Times, 2007-JUN-05, at: http://www.nytimes.com/
2.Prævention og seksuel sundhed, 2008/09. Opinionsundersøgelsesrapport nr.
41. Tilgængelig på www.statistics.gov.uk/downloads/theme_health/contra2008-
9.pdf.
3.Dailard, C. Guttmacher (2003).Report on Public Policy on
Understanding ‘Abstinence’ (Rapport om offentlig politik om
Understanding ‘Abstinence’): Implikationer for enkeltpersoner, programmer og
politikker. December 2003, bind 6, nummer 5. Hentet 22. juni 2010 fra
www.guttmacher.org/pubs/journals/gr060504.html.
4.Department of Health. Den nationale strategi for seksuel sundhed og
HIV. Tilgængelig på: www.medfash.org.uk/publications/documents/nat_shs-
2001.pdf.
5.Verdenssundhedsorganisationen, Afdeling for Reproduktiv Sundhed og
Forskning. (2004) Global strategy for the prevention and control of
sexually transmitted infections: 2006 – 2015. Breaking the chain of
transmission. Hentet den 22. juni 2010 fra www.who.int ‘ … ‘ Seksuel og
reproduktiv sundhed.
6.Verdenssundhedsorganisationen, afdeling for reproduktiv sundhed og
forskning. (2006)
Fremme og beskytte
unges seksuelle og reproduktive sundhed
. Hentet den 22. juni 2010 fra www.who.int
Konkurrerende interesser:
Ingen anmeldte