Undervisning af unge om formel seksuel sundhedsundervisning
– “Formel” seksuel sundhedsundervisning er undervisning, der generelt finder sted i en struktureret ramme, f.eks. en skole, et ungdomshus, en kirke eller et andet sted i lokalsamfundet. Denne type undervisning er en central kilde til information for unge.
– I 2011-2013 havde mere end 80 % af de unge i alderen 15-19 år modtaget formel undervisning om kønssygdomme, hiv og aids eller om, hvordan man siger nej til sex. I modsætning hertil havde kun 55 % af de unge mænd og 60 % af de unge kvinder modtaget formel undervisning om præventionsmetoder.1
– Mellem 2006-2010 og 2011-2013 var der et betydeligt fald i antallet af unge kvinders rapporter om at have modtaget formel undervisning om prævention, kønssygdomme, hiv og aids og om at sige nej til sex. Der var også et signifikant fald i unge mænds rapporter om at have modtaget formel undervisning om prævention.1
– Andelen af unge i alderen 15-19 år, der havde modtaget formel undervisning om, hvordan man siger nej til sex, men som ikke havde modtaget undervisning om præventionsmetoder, steg mellem 2006-2010 og 2011-2013, fra 22 % til 28 % blandt kvinder og fra 29 % til 35 % blandt mænd.1
– Faldet i formel seksualundervisning var koncentreret blandt unge, der bor i landdistrikterne. F.eks. faldt andelen af unge i landdistrikterne, der havde modtaget undervisning om prævention, fra 71 % til 48 % blandt kvinder og fra 59 % til 45 % blandt mænd.1
– Den formelle undervisning er muligvis ikke baseret på færdigheder; i 2011-2013 rapporterede kun 50 % af kvinderne og 58 % af mændene i alderen 15-19 år, at de havde modtaget formel undervisning om, hvordan man bruger kondom.1
– Den formelle undervisning er muligvis ikke baseret på færdigheder.
– Kun omkring halvdelen af de unge (57 % af kvinderne og 43 % af mændene) modtog formel instruktion om prævention, inden de havde sex for første gang; omkring fire ud af ti (46 % af kvinderne og 31 % af mændene) modtog instruktion om, hvor man kan få prævention.1
– I 2015 rapporterede mindre end seks procent af lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelle (LGBT) elever i alderen 13-21 år, at deres sundhedsundervisning havde indeholdt positive repræsentationer af LGBT-relaterede emner.2
EFFEKTIVITETEN AF FORMELLE SEXUDDANNELSESUDDANNELSESPROGRAMMER
– Førende folkesundhedsmæssige og medicinske faglige organisationer – herunder den amerikanske lægeforening; American Academy of Pediatrics; American College of Obstetricians and Gynecologists; American Public Health Association; Health and Medicine Division of the National Academies of Science, Engineering, and Medicine (tidligere Institute of Medicine); American School Health Association og Society for Adolescent Health and Medicine – støtter omfattende seksualundervisning.3-9
– Der er sket et skift i retning af evidensbaserede interventioner i USA i løbet af de sidste par årtier. Den første dedikerede føderale finansieringsstrøm til evaluering af programmer for seksuel sundhed for unge blev etableret i 2010 og har bidraget til forbedring af kvaliteten og kvantiteten af evalueringsforskningen.10
– Der er stærke beviser for, at tilgange til seksualundervisning, der omfatter oplysninger om både prævention og afholdenhed, hjælper unge mennesker med at udskyde sex og også med at have sunde forhold og undgå kønssygdomme og utilsigtede graviditeter, når de bliver seksuelt aktive. Mange af disse programmer har resulteret i forsinket seksuel debut, reduceret hyppigheden af sex og antallet af seksuelle partnere, øget brug af kondom eller prævention eller reduceret seksuel risikotagning.11,12
– Den føderale regering yder i øjeblikket midler til at evaluere nye og innovative metoder til forebyggelse af graviditet blandt unge, både i og uden for skolen, samt til at gentage eksisterende programmer.13 Evalueringer af programmer, der er finansieret under dette initiativ, har vist, at ca. en ud af tre havde en positiv effekt – en større andel end den, der typisk findes i evalueringsindsatser af denne art.14
– “Afholdenhedsundervisning”-programmer, der fremmer afholdenhed udelukkende indtil ægteskab – nu kaldet “seksuel risikoforebyggelse” af fortalerne – er blevet beskrevet som “videnskabeligt og etisk problematiske”. De ignorerer eller stigmatiserer systematisk mange unge mennesker og opfylder ikke deres sundhedsbehov.15
– Fortalere for “seksuel risikoforebyggelse”-programmer har tilegnet sig udtrykkene “medicinsk korrekt” og “evidensbaseret”, selv om eksperter på området er enige om, at sådanne programmer hverken er fuldstændige i deres medicinske korrekthed eller baseret på den bredt accepterede videnskabelige dokumentation.16
– Programmer, der kun omfatter afholdenhed indtil ægteskab, truer de grundlæggende menneskerettigheder ved at tilbageholde oplysninger om menneskelig seksualitet og potentielt give medicinsk upræcise og stigmatiserende oplysninger.15
– Forskning viser, at programmer, der fremmer afholdenhed indtil ægteskab og samtidig tilbageholder information om præventionsmetoder, ikke forhindrer eller endog forsinker sex.17,18 Desuden kan programmer, der kun fremmer afholdenhed indtil ægteskab, faktisk udsætte unge mennesker for øget risiko for graviditet og kønssygdomme.19,20
– En stor mængde forskning har ikke fundet beviser for, at det at give unge mennesker seksuel og reproduktiv sundhedsinformation og uddannelse resulterer i øget seksuel risikotagning.12
– De fleste evalueringer af programmer for seksuel sundhed fokuserer på at reducere niveauet af graviditet blandt unge, kønssygdomme og den adfærd, der fører til dem. Men det bredere mål med omfattende seksualundervisning er at støtte unges udvikling til seksuelt sunde voksne.5,15
SKOLESUNDHEDSPOLITIKKER OG -PROGRAMMER
– Ifølge Centers for Disease Control and Prevention (CDC) er det mere almindeligt at kræve undervisning i seksuelle sundhedsemner (herunder menneskelig seksualitet og forebyggelse af kønssygdomme og graviditet) i gymnasiet end i mellemskolen eller folkeskolen.21
– I 2014 gav mindre end halvdelen af gymnasierne og kun 20 % af mellemskolerne undervisning i alle de 16 emner, som CDC anser for væsentlige for seksuel sundhedsundervisning.21
– I 2014 underviste 72 % af de amerikanske offentlige og private gymnasier i forebyggelse af graviditet som en del af den obligatoriske undervisning; 76 % underviste i, at afholdenhed er den mest effektive metode til at undgå graviditet, hiv og kønssygdomme; 61 % underviste i præventionens effektivitet; og 35 % underviste eleverne i korrekt brug af kondom.21
– På mellemskoleniveau underviste 38 % af skolerne i graviditetsforebyggelse som en del af den obligatoriske undervisning; 50 % underviste i, at afholdenhed er den mest effektive metode til at undgå graviditet, hiv og kønssygdomme; 26 % underviste i præventionseffektivitet; og 10 % underviste eleverne i korrekt brug af kondom.21
– Blandt de skoler, der krævede undervisning om forebyggelse af graviditet i 2014, var den gennemsnitlige undervisningstid, der årligt blev brugt på dette emne, 4,2 timer på gymnasier og 2,7 timer på mellemskoler.21
– I 2014 tillod 88 % af skolerne forældrene at fritage deres børn for undervisning i seksuel sundhed.21
– Andelen af skoler, der tilbød undervisning i seksuel sundhed, faldt mellem 2000 og 2014, på tværs af emner lige fra pubertet og afholdenhed til hvordan man bruger et kondom.21,22
– Inden for hver stat var der relativt få gymnasier, der i 2014 tilbød undervisning om hiv, kønssygdomme eller forebyggelse af graviditet specifikt relevant for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transseksuelle, queer eller spørgende (LGBTQ) unge; andelen varierede fra 11 % i South Dakota til 56 % i Vermont.23
Andre kilder til information om seksuel sundhed
Unge kan modtage information om emner vedrørende seksuel sundhed fra en række kilder ud over formel undervisning. Her ser vi på den rolle, som forældre, sundhedsplejersker og digitale medier spiller som potentielle kilder til information om seksuel sundhed for unge.
Forældre
– I 2011-2013 rapporterede 70 % af mænd og 78 % af kvinder i alderen 15-19 år, at de havde talt med en forælder om mindst et af seks emner inden for seksualundervisning: hvordan man siger nej til sex, præventionsmetoder, kønssygdomme, hvor man kan få prævention, hvordan man forebygger hiv-infektion og hvordan man bruger kondom.1
– Unge kvinder var mere tilbøjelige end unge mænd til at tale med deres forældre om hvert af disse emner om seksuel sundhed undtagen om, hvordan man bruger kondom, som var mere almindeligt diskuteret blandt mænd (45 %) end blandt kvinder (36 %).1
– På trods af fald i unges modtagelse af formel seksualundervisning mellem 2006-2010 og 2011-2013 ændrede andelen af unge, der havde talt med deres forældre om de fleste emner om seksualundervisning, sig ikke.1
–
– Selv om de fleste forældre giver oplysninger om prævention eller andre seksuelle sundhedsemner, kan deres viden om disse emner være unøjagtig eller ufuldstændig24 .
– Mere end 93 % af forældrene siger, at seksualundervisning i mellemskolen og gymnasiet er vigtig, og de fleste mener, at seksualundervisning bør omfatte undervisning om prævention.25
Sundhedsplejersker
– Både American Medical Association og American Academy of Pediatrics anbefaler, at unges besøg i den primære sundhedspleje omfatter tid alene med sundhedsplejersker til at drøfte seksualitet og modtage rådgivning om seksuel adfærd.26,27 American College of Obstetricians and Gynecologists anbefaler, at rådgivning om prævention indgår i hvert besøg med unge, herunder dem, der endnu ikke er seksuelt aktive.28
– På trods af disse anbefalinger rapporterede kun 45 % af unge i alderen 15-17 år i 2013-2015, at de tilbragte tid alene med en læge eller anden sundhedsplejerske under deres seneste besøg i det foregående år.29
– Mange sundhedsplejersker taler ikke med deres unge patienter om seksuelle sundhedsspørgsmål under besøg i primærsektoren. Når disse samtaler finder sted, er de normalt korte; i en undersøgelse varede samtaler med patienter i alderen 12-17 år i gennemsnit 36 sekunder.30
– Mange unge føler sig utrygge ved at tale med deres sundhedsplejerske om seksuelle sundhedsspørgsmål, og mange sundhedsplejersker har også betænkeligheder ved at drøfte disse spørgsmål.31
– Bekymringer om fortrolighed begrænser adgangen til seksuel og reproduktiv sundhedspleje, især når unge mennesker er afhængige af deres forældres sygeforsikring. I 2013-2015 rapporterede 18 % af alle unge i alderen 15-17 år og 12 % af unge voksne i alderen 18-19 år, der var dækket af deres forældres forsikring, at de ikke ville søge seksuel eller reproduktiv sundhedspleje, fordi de var bekymrede for, at deres forældre kunne finde ud af det.29
– Blandt kvinder i alderen 15-17 år, der nogensinde havde haft sex, var der en tredjedel så stor sandsynlighed for, at de, der rapporterede bekymringer om fortrolighed, havde modtaget en præventionstjeneste i det foregående år som dem, der ikke havde disse bekymringer.29
– Mange unge falder igennem informationskløften. Blandt unge i alderen 15-19 år, der nogensinde havde haft sex, og som ikke fik instruktion i prævention fra hverken formelle kilder eller en forælder, talte kun 7 % af kvinderne og 13 % af mændene med en sundhedsplejerske om prævention i 2006-2010.32
Digitale medier
– Adgang til internettet er næsten universel blandt unge i USA. Digitale medier giver unge mulighed for i fortrolighed at søge efter oplysninger om følsomme emner og er således en sandsynlig kilde til seksuel sundhedsinformation for unge.33,34
– Onlinekilder kan være særligt vigtige for LGBTQ-unge, hvis behov kan blive udeladt af den traditionelle seksualundervisning.35 Internettets fortrolighed kan også være særlig attraktiv for disse unge, som måske ikke er trygge ved at diskutere seksuelle sundhedsemner med forældre eller venner.36
– I 2010 rapporterede 19 % af heteroseksuelle unge, 40 % af spørgende unge, 65 % af biseksuelle unge og 78 % af lesbiske/homoseksuelle/queer unge i alderen 13-18 år, at de havde brugt internettet til at søge oplysninger om seksuel sundhed inden for det seneste år.37
– 73 % af unge i alderen 13-17 år ejer en smartphone.38 Der er behov for mere opdateret forskning for at dokumentere, hvordan og i hvilket omfang unge får adgang til og bruger seksuel sundhedsinformation online med smartphones og andre nye mobile teknologier.
– Digitale medier, herunder sociale netværkssider, apps og sms-tjenester, bruges i stigende grad til at nå ud til unge med seksuelle sundhedsinterventioner, og undersøgelser har vist, at de er effektive med hensyn til at forbedre viden og adfærd på tværs af en række seksuelle sundhedsresultater.39
– De websteder, som unge kan henvende sig til for at få oplysninger om seksuel sundhed, indeholder ofte unøjagtige oplysninger. F.eks. indeholdt 46 % af de 177 websteder om seksuel sundhed, der blev undersøgt i en nylig undersøgelse, 46 % af dem, der omhandlede prævention, og 35 % af dem, der omhandlede abort, ukorrekte oplysninger.40
SEXUDDANNELSESPOLITIK OG FINANSIERING
– I øjeblikket er 22 stater og District of Columbia forpligtet til at give undervisning om både sex og hiv; to stater kræver kun seksualundervisning, og yderligere 12 kræver kun hiv-undervisning.41
– I alt 37 stater kræver, at seksualundervisningsprogrammer skal indeholde oplysninger om afholdenhed; 25 kræver, at der lægges vægt på afholdenhed, mens 12 blot kræver, at emnet indgår som en del af undervisningen.41
– 18 stater og District of Columbia kræver, at seksualundervisningsprogrammer skal indeholde oplysninger om prævention; ingen stater kræver, at det understreges.41
– 13 stater kræver, at de oplysninger, der præsenteres i seksual- og hiv-undervisningstimer, skal være medicinsk korrekte.41
– 24 stater og District of Columbia kræver, at al seksualundervisning skal være alderssvarende, og tre stater kræver, at hiv-undervisning skal være alderssvarende.41
– 12 stater kræver, at seksualundervisning skal indeholde en diskussion om seksuel orientering. Ni af disse stater kræver inkluderende diskussion af seksuel orientering, mens de resterende tre stater kræver, at undervisningen kun giver negative oplysninger om seksuel orientering.41
– I finansåret 2017 gav kongressen 176 millioner dollars til evidensbaserede eller evidensinformerede, medicinsk korrekte og alderssvarende programmer til forebyggelse af graviditet blandt unge, hvilket er det samme beløb, som blev givet i det foregående finansår. Denne finansiering omfattede 101 millioner dollars til Teen Pregnancy Prevention Program (TPPP), et konkurrencepræget tilskudsprogram rettet mod samfundsbaserede grupper til støtte for implementering og evaluering af evidensbaserede og innovative tilgange til forebyggelse af graviditet blandt teenagere. Det omfattede også 75 millioner dollars til Personal Responsibility Education Program (PREP), som primært finansierer statslige programmer, der informerer unge om både afholdenhed og prævention med henblik på forebyggelse af graviditet og kønssygdomme, herunder hiv, samt emner til forberedelse til voksenlivet, såsom sunde forhold.
– Kongressen gav også 90 millioner dollars til programmer for afholdenhed indtil ægteskab i finansåret 2017, hvilket er en stigning på 5 millioner dollars i forhold til det foregående års finansiering. Denne finansiering omfattede 15 millioner dollars til samfunds- og trosbaserede grupper til “seksuel risikoforebyggelse”, der udelukkende skal bruges til gennemførelse af programmer, der fremmer “frivillig afholdenhed fra seksuel aktivitet uden for ægteskab”, og 75 millioner dollars til det statsstøttede “afholdenhedsundervisningsprogram” under afsnit V, hvis ekstremt snævre ottepunktsdefinition opstiller specifikke budskaber, der skal læres, herunder at sex uden for ægteskab – for folk i alle aldre – sandsynligvis vil have skadelige fysiske og psykologiske virkninger.