Chordata Elasmobranchii Lamniformes Lamnidae Lamnidae Lamna nasus
Beskrivelse &Adfærd
Porbeaglehajer, Lamna nasus (Bonnaterre, 1788), også kendt som blå hunde, beaumarishajer (UK) og makrelhajer, er nært beslægtet med laksehajer, Lamna ditropis, der måler op til 3.7 m i længden og vejer op til 230 kg. Levetiden for denne art er ca. 30 år. Porsehajer er kraftige store hajer med store sorte øjne, spids snude (lidt længere og mere spids end laksehajens) og små, glatte, smalle tænder. De er mørkeblå til grå på rygsiden (oversiden) og hvide på mavesiden (undersiden) og på de nederste bagkanter af deres første rygfinne.
Som alle hajer i familien Lamnidae opretholder porbeaglehajer deres kropstemperatur over den omgivende vandtemperatur ved hjælp af termoregulering. Kun få andre fisk har denne evne, bortset fra hurtige svømmere som f.eks. tun. Deres kropstemperatur reguleres af vaskulære modstrømsvarmevekslere (retia mirabilia), der findes i musklerne og indvoldene sammen med vaskulære shunts, der leder blodstrømmen. Disse gør det muligt for hajerne at holde på den varme, der produceres af stofskifteprocesser. Porrehajer kan øge deres kropstemperatur op til 7-10 °C over temperaturen i det omgivende vand. Dette hjælper dem med at tilpasse sig til det kolde vand, som de foretrækker, og gør det lettere for dem at svømme hurtigt.
Verdens udbredelse &Habitat
GBIF-netværk OBIS-udbredelseskort AquaMaps
Porbeaglehajer, Lamna nasus, findes i det vestlige Atlanterhav fra Newfoundland, Canada, til New Jersey, USA, og muligvis til det sydlige Brasilien og Argentina. I det østlige Atlanterhav findes porbeagler omkring Island og i det vestlige Barentshav til Sydafrika samt i Middelhavet. I det sydvestlige Stillehav findes sildehajer ud for Australien og New Zealand og i det sydøstlige Stillehav ud for Chile. I det sydlige ocean findes denne art ud for Sydgeorgien og Kerguelen-øerne.
Porbeagler lever i farvande både over kontinentalsokler og i havbassiner. Den foretrækker koldt vand på mellem 1-18 °C, men der er dog rapporteret om observationer i vand på op til 23 °C. Dybdeområdet for sildehajen synes at ligge mellem 0-715 m.
Fødeadfærd (Økologi)
Sildehajerne lever af små pelagiske stimefisk som f.eks. lancetfisk, sild, sild, sej, makrel og bundfisk som f.eks. sandart, klumpfisk, skrubber, skrubber, hakes og torsk. De lever også af andre hajer og blæksprutter.
Livshistorie
Porbeaglehajer, Lamna nasus, er ægløsende. Ligesom for andre hajarter begynder parringsritualet med, at hanhajen griber fat i hunnen ved at bide hende, mens han fører sin klamper ind i hendes kloak for at befrugte hende. Hunnerne har ofte ar som følge heraf, hvilket nogle gange hjælper forskerne med at afgøre, om hunnerne har parret sig for nylig eller ej. Man mener, at drægtigheden varer 8-9 måneder, hvorefter der fødes kuld på 1-6 unger. Gennemsnittet er fire hvalpe med 2 hvalpe pr. livmoder. Hvalpene fødes med en længde på ca. 68-80 cm.
Hunner på den nordlige halvkugle bliver kønsmodne ved en længde på ca. 2,32-2,59 m, og hunner på den sydlige halvkugle ved en længde på ca. 1,85-2,02 m. Hanner på den nordlige halvkugle bliver kønsmodne ved en længde på ca. 1,65-2,07 m. I det nordvestlige Atlanterhav er hunnerne i hvert fald ca. 13 år gamle og hannerne ca. 8 år gamle.
På den nordlige halvkugle parrer sildehajerne sig mellem efterår og vinter og føder mellem forår og sommer. Det menes, at populationer på den sydlige halvkugle i New Zealand og Australien føder om vinteren.
Ovovivivipar: Æggene holdes inde i hunnens krop i et ynglekammer, hvor embryoet udvikler sig og får næring fra en blommesæk. Dette er reproduktionsmetoden for de “levendefødte” fisk, hvor ungerne udklækkes fra ægkapsler inde i moderens livmoder og fødes kort efter. Også kendt som aplacental viviparous.
Bevaringsstatus & Kommentarer
Nuværende IUCN-bevaringsstatus for sildehajer Bevaringsbeviser NOAA UNEP World Conservation Monitoring Centre: Porbeagle Sharks Tjek Seafood Watch List for denne art
Porbeaglehajer, Lamna nasus, er potentielt farlige for mennesker på grund af deres store størrelse, men konflikter mellem mennesker og hajer med denne art er ekstremt sjældne. Der er kun blevet rapporteret om to uprovokerede bid. Hjejlehajen jages kommercielt og fanges som bifangst i kommercielt fiskeri, og derfor er bestandene i Nordatlanten faldet betydeligt.
Hjejlehajer jages kommercielt i Norge og Canada, hvor fiskeriet er reguleret. De fanges også der som bifangst og er den næstmest almindelige bifangstart i Norge. De fanges også ofte som bifangst af japanske langlinefartøjer. De jages for deres kød, finner, olie og fiskemel. Der foregår også i et vist omfang rekreativt fiskeri efter sildehaj i Det Forenede Kongerige, Irland, USA og Canada.
Sildehajer er blevet observeret i færd med at lave hurtige overhalinger mod dykkere på olieplatforme i Nordsøen, men de angreb ikke. Dette er sandsynligvis agonistisk (defensiv) eller udforskende adfærd.
Overordnet er sildehajer opført som sårbare (VU A2bd+3d+4bd) på IUCN’s røde liste over truede arter, men tre delpopulationer af sildehajer er kritisk truede og truede:
Sildehajle Middelhavet delpopulation: Critically Endangered A2bd;
Porbeagle Northheast Atlantic subpopulation: Critically Endangered A2bd;
Porbeagle Mediterranean subpopulation: Critically Endangered A2bcd+3d+4bd; og
Porbeagle Northwest Atlantic subpopulation: Critically Endangered A2bcd+3d+4bd; og
Porbeagle Northwest Atlantic subpopulation: En taxon er sårbar, når de bedste tilgængelige oplysninger tyder på, at den opfylder et af kriterierne A til E for sårbar (se afsnit V), og den derfor anses for at have en høj risiko for at uddø i naturen.
Kritisk truet (CR)
En taxon er kritisk truet, når de bedste tilgængelige oplysninger tyder på, at den opfylder et af kriterierne A til E for kritisk truet (se afsnit V), og den anses derfor for at stå over for en ekstremt høj risiko for udryddelse i naturen.
Udsat (EN)
En taxon er truet, når de bedste tilgængelige oplysninger tyder på, at den opfylder et af kriterierne A til E for truet (se afsnit V), og den anses derfor for at være udsat for en meget stor risiko for udryddelse i naturen.
Referencer & Yderligere forskning
Biologi for porshalehajen (Lamna nasus) – ReefQuest Centre for Shark Research
Porshalehaj – Fisheries and Oceans Canada
Elasmodiver.com – billeddatabase med billeder af hajer, rokker og rokker, og chimaera’er fra hele verden af Andy Murch
Research Lamna nasus @
Barcode of Life BioOne Biodiversity Heritage Library CITES Cornell Macaulay Library Encyclopedia of Life (EOL) ESA Online Journals FishBase Florida Museum of Natural History Ichthyology Department GBIF Google Scholar ITIS IUCN RedList (Threatened Status) Marine Species Identification Portal NCBI (PubMed, GenBank, osv.) Ocean Biogeographic Information System PLOS SIRIS Tree of Life Web Project UNEP-WCMC Species Database WoRMS
Søg efter Porbeagle Sharks @
Flickr Google Picsearch Picsearch Wikipedia YouTube
Chordata Elasmobranchii Lamniformes Lamnidae Lamna Lamna nasus