Temaer er de grundlæggende og ofte universelle ideer, der undersøges i et litterært værk.
Den umulige vished
Det, der adskiller Hamlet fra andre hævnspil (og måske fra ethvert stykke skrevet før det), er, at den handling, vi forventer at se, især fra Hamlet selv, hele tiden udsættes, mens Hamlet forsøger at opnå mere sikker viden om, hvad han gør. Dette skuespil stiller mange spørgsmål, som andre skuespil blot ville tage for givet. Kan vi have sikker viden om spøgelser? Er spøgelset det, som det ser ud til at være, eller er det i virkeligheden et vildledende spøgelse? Har spøgelset pålidelig viden om sin egen død, eller er spøgelset selv vildledt? Vi går over til mere jordiske spørgsmål: Hvordan kan vi med sikkerhed kende fakta om en forbrydelse, hvor der ikke er vidner? Kan Hamlet kende Claudius’ sjæls tilstand ved at observere hans adfærd? I bekræftende fald, kan han kende kendsgerningerne om, hvad Claudius gjorde, ved at observere hans sjæls tilstand? Kan Claudius (eller publikum) kende Hamlets sindstilstand ved at observere hans adfærd og lytte til hans tale? Kan vi vide, om vores handlinger vil få de konsekvenser, vi ønsker, at de skal have? Kan vi vide noget om livet efter døden?
Mange mennesker har set Hamlet som et stykke om ubeslutsomhed, og dermed om Hamlets manglende evne til at handle hensigtsmæssigt.Det kunne være mere interessant at overveje, at stykket viser os, hvor mange usikkerheder vores liv er bygget på, hvor mange ukendte størrelser der tages for givet, når mennesker handler, eller når de vurderer hinandens handlinger.
Handlingens kompleksitet
Direkte relateret til temaet om vished er temaet om handling. Hvordan er det muligt at foretage en fornuftig, effektiv og målrettet handling? I Hamlet påvirkes spørgsmålet om, hvordan man skal handle, ikke kun af rationelle overvejelser, såsom behovet for vished, men også af følelsesmæssige, etiske og psykologiske faktorer.Hamlet selv synes at have mistillid til tanken om, at det overhovedet er muligt at handle på en kontrolleret, målbevidst måde. Når han handler, foretrækker han at gøre det blindt, hensynsløst og voldeligt. De andre personer tænker tydeligvis langt mindre over “handling” i abstrakt forstand end Hamlet gør, og er derfor mindre bekymrede over muligheden for at handle effektivt. De handler simpelthen, som de føler, det er passende. Men i en vis forstand beviser de, at Hamlet har ret, fordi alle deres handlinger mislykkes. Claudius får dronning og krone ved hjælp af en dristig handling, men hans samvittighed plager ham, og hans autoritet bliver truet (og han dør naturligvis).Laertes beslutter sig for, at intet skal afholde ham fra at udføre sin hævn, men han lader sig let påvirke og manipulere til at tjene Claudius’ mål, og hans forgiftede rapir vender han tilbage mod sig selv.
Dødens mysterium
I kølvandet på mordet på sin far er Hamlet besat af tanken om døden, og i løbet af stykket overvejer han døden fra mange forskellige vinkler. Han overvejer både dødens åndelige efterdønninger, som er legemliggjort i spøgelset, og de fysiske rester af de døde, som f.eks. i form af Yoricks kranie og de rådnende lig på kirkegården. Hele vejen igennem er tanken om døden tæt forbundet med temaerne åndelighed, sandhed og usikkerhed, idet døden kan give svar på Hamlets dybeste spørgsmål og en gang for alle gøre en ende på problemet med at forsøge at finde sandheden i en tvetydig verden. Og da døden både er årsag og konsekvens af hævn, er den tæt knyttet til temaet hævn og retfærdighed-Claudius’ mord på kong Hamlet indleder Hamlets søgen efter hævn, og Claudius’ død er afslutningen på denne søgen.
Spørgsmålet om sin egen død plager også Hamlet, da han gentagne gange overvejer, om selvmord er en moralsk legitim handling i en uudholdeligt smertefuld verden. Hamlets sorg og elendighed er så stor, at han ofte længes efter døden for at gøre en ende på sin lidelse, men han frygter, at hvis han begår selvmord, vil han blive henvist til evig lidelse i helvede på grund af den kristne religions forbud mod selvmord. I sin berømte monolog “At være eller ikke være” (III.i) konkluderer Hamlet filosofisk, at ingen ville vælge at udholde livets smerte, hvis han eller hun ikke var bange for, hvad der kommer efter døden, og at det er denne frygt, der får komplekse moralske overvejelser til at gribe ind i handleevnen.
Nationen som et sygt legeme
Alt hænger sammen i Hamlet, herunder den kongelige families velfærd og hele statens helbred. I stykkets tidlige scener undersøges den følelse af ængstelse og frygt, der omgiver magtoverdragelsen fra den ene hersker til den næste. Gennem hele stykket drager personerne eksplicitte forbindelser mellem en herskers moralske legitimitet og nationens helbred.Danmark beskrives ofte som et fysisk legeme, der er blevet sygt af Claudius’ og Gertrudes moralske korruption, og mange iagttagere tolker spøgelsens tilstedeværelse som et overnaturligt varsel, der indikerer, at “noget er råddent i staten Danmark” (I.iv.67).).Den døde kong Hamlet fremstilles som en stærk, ærlig hersker, under hvis ledelse staten var sund og rask, mens Claudius, en ond politiker, har fordærvet og kompromitteret Danmark for at tilfredsstille sine egne lyster. I slutningen af stykket antyder den retskafne Fortinbras’ magtovertagelse, at Danmark igen vil blive styrket.