Applied Behavior Analysis (ABA) er en populær interventionsmetode for personer med handicap, især små børn med autisme. Desværre er der dog udbredte misforståelser om, hvad ABA egentlig indebærer. Mange mennesker forbinder ABA med et snævert sæt af metoder i stedet for at forstå det væld af anvendelsesmuligheder, som ABA tilbyder, og de måder, hvorpå ABA kan bruges til at forbedre børns adfærd og liv. Formålet med denne artikel er at definere ABA i praktiske termer og hjælpe familierne med at søge de bedste og mest hensigtsmæssige anvendelser for deres børn.
Hvad er ABA?
Applied behavior analysis blev defineret som et område i slutningen af 1960’erne efter mange års indledende forskning (Baer, Wolf, & Risley, 1968). Det overordnede mål var at udvide de videnskabelige principper for menneskelig adfærd ud over stærkt kontrollerede eller laboratoriemiljøer til at løse problemer i det virkelige liv. De vigtigste træk ved ABA var naturligvis, at den var anvendt, adfærdsorienteret og analytisk. Anvendt betyder, at interventionerne er rettet mod at nå socialt vigtige mål og hjælpe folk til at få større succes i naturlige omgivelser som hjem, skoler og samfund. Adfærdsmæssig betyder, at ABA fokuserer på, hvad folk siger eller gør, snarere end på fortolkninger eller antagelser om adfærd. Og analytisk betyder, at vurderinger bruges til at identificere sammenhænge mellem adfærd og aspekter af miljøet (f.eks. at skrigeri forekommer mest, når Johnny får en vanskelig opgave og giver ham mulighed for at forsinke eller undgå denne aktivitet), før man går videre til intervention.
Relateret: Liste og forklaring af handicaps til Disability Awareness Month
Ud over disse grundlæggende karakteristika forventes det, at adfærdsanalytiske interventioner defineres klart, så de kan anvendes konsekvent, og at de kun omfatter adfærdsstrategier, der er sunde i både teori og praksis. ABA indebærer løbende dataindsamling for at evaluere, om adfærden ændrer sig i den ønskede retning, og om målene bliver nået. Forventningen er, at resultaterne ‘generaliseres’ på tværs af mennesker, situationer og omgivelser og fortsætter over tid.
Hvordan bruges ABA?
Igennem årene har der udviklet sig en række forskellige praksisser ud fra ABA. Disse praksisser er baseret på noget, der kaldes “den tre-tids-kontingens” – antecedenter-adfærd-konsekvenser. Det betyder i det væsentlige, at adfærd opstår som reaktion på begivenheder eller betingelser i miljøet (dvs. antecedenter) og fortsætter på grund af resultaterne (dvs. konsekvenser). Et barn kan f.eks. klynke, når det bliver bedt om at udføre en langvarig eller vanskelig opgave, og denne klynken kan resultere i, at færdiggørelsen forsinkes, mens forældrene overtaler barnet til at blive færdig.
ABA-praksis omfatter typisk følgende elementer:
- Håndtering af konsekvenserne af adfærd ved at belønne positiv adfærd, tilbageholde positive konsekvenser eller – i nogle tilfælde – bruge straf (f.eks, skældud) for at afskrække adfærd
- Omlægning af antecedenter for at fremme positiv adfærd og minimere sandsynligheden for problemadfærd (f.eks. ved at tydeliggøre forventninger, forenkle opgaver, give valgmuligheder)
- Undervisning i færdigheder, der gør det muligt for den enkelte at få større succes og være mindre afhængig af problemadfærd for at opfylde sine behov
Populære metoder baseret på ABA-principperne har indarbejdet nogle af eller alle disse elementer. For eksempel er belønningssystemer, adfærdskontrakter, time-out og fjernelse af privilegier almindeligt anvendt i skolerne. Når de anvendes korrekt (f.eks. ved at sørge for, at belønninger faktisk er tiltrækkende for eleverne), kan disse 
strategier fremme positiv adfærd. Programmer for tidlig intervention og programmer for børn med autisme lægger ofte vægt på at indrette klasselokalet eller hjemmemiljøet (f.eks. ved hjælp af billeder, bakker til ting); disse kan betragtes som antecedent interventioner. Mest bemærkelsesværdige blandt ABA-praksis er systematiske instruktionsprocedurer, såsom diskrete forsøg eller verbal adfærdstræning, der inkorporerer effektiv undervisning og forstærkningspraksis for at hjælpe børn med handicap med at lære nye færdigheder hurtigt og effektivt.
Funktionel adfærdsmæssig vurdering, som blev afledt af funktionel analyse, er en fast bestanddel af ABA. Det er en proces, hvorved de specifikke funktioner eller konsekvenser, der påvirker en persons adfærd, identificeres, således at interventioner kan skræddersys til disse behov. FBA omfatter observationer og interviews for at indsamle data, der afspejler konsekvente adfærdsmønstre. Interventioner, der er baseret på FBA, er mere effektive end dem, der vælges vilkårligt. Funktionel kommunikationstræning er f.eks. en meget effektiv strategi, der bruger oplysninger fra en FBA til at lære folk andre måder at kommunikere på for at få præcis det, de forsøgte at opnå med deres adfærd (f.eks. at hive i en persons ærme for at bede om opmærksomhed i stedet for at smække med genstande).
I løbet af de sidste mange år har positiv adfærdsstøtte også vundet popularitet, især i skoler. Målet med PBS er at kombinere ABA-principperne og -praksis – funktionel adfærdsmæssig vurdering og omfattende adfærdsinterventioner, der blander antecedent- og konsekvensbaserede strategier – i brugervenlige pakker, der let kan implementeres af familiemedlemmer og direkte tjenesteydere for at støtte børn inden for naturlige rutiner i hjem, skoler og lokalsamfund. PBS-praktikere er forpligtet til at overføre deres viden og færdigheder for at skabe varige, livsstilsændringer.
Hvad kan jeg forvente?
Uanset hvilken specifik praksis der anvendes, bør ABA-tjenester overholde de grundlæggende karakteristika, der er beskrevet i denne artikel. Som familiemedlem bør man forvente, at adfærdsanalytikere har en passende uddannelse og erfaring til at gennemføre ABA på passende vis (f.eks, se bacb.com for standarder) og udføre følgende funktioner:
- Inddrage omsorgspersoner i målsætning, vurdering, interventionsdesign, planimplementering og evaluering
- Definere mål og adfærd, der giver anledning til bekymring for børn, i observerbare termer
- Udføre en grundig vurdering for at identificere antecedenter og konsekvenser, der påvirker barnets adfærd
- Designe individualiserede adfærdsinterventioner baseret på principperne i anvendt adfærdsanalyse, der omfatter strategier til at…
- forebygge problemer/fremkalde positiv adfærd
- lære dit barn passende erstatningsfærdigheder
- håndtere konsekvenser (f.eks.g., reaktioner) på adfærd
- Giv specifikke skriftlige anbefalinger og uddannelse, så omsorgspersoner kan anvende strategier under de omstændigheder, hvor de er nødvendige
- Evaluér barnets fremskridt regelmæssigt ved hjælp af objektive mål og kriterier
Hvad er det rigtige for mit barn?
Da ABA anvendes på så mange forskellige måder og med så mange forskellige betegnelser, kan det være yderst forvirrende for familier og tjenesteudbydere. Ofte føler folk sig presset til at vælge mellem forskellige tilgange, selv når mere end én tilgang kan give mening for deres børn. Mange behandlere udnytter denne konflikt for at “sælge” deres særlige tilgang.
For at være velinformerede må forbrugere, forældre, lærere og andre tjenesteydere forstå ABA som en helhed. Mens alle de tilgange, der er beskrevet her, er afledt af ABA, er ingen af dem ABA i sin helhed. Videnskaben om menneskelig adfærd udvikler sig konstant og skaber mere effektive strategier for børn og familier.
Hjælpsomme artikler
- Kan jeg få hjælp med mit barns adfærd?
- Different Strokes: Brug ABA til at lære børn færdigheder
- Familie Chat Replay: Forbedring af familielivet med positiv adfærdsstøtte
- Identificering af mål
- Hjælp til at få legen i gang! Voksende VIP-fodbold gennem ABA
- “ABA-SkiP” – er forud for spillet
- Maximum Potential Kids tilbyder ABA-træning til overkommelige priser til skoledistrikter
- Forældre med PBS: Løsningen af børns adfærdsproblemer mere effektivt og virkningsfuldt