En symfoni er den mest berømte af alle musikalske former. Det betyder en orkestral komposition i fire dele med tydelige pauser mellem disse dele. De fire afsnit kaldes satser. Der findes symfonier med flere eller færre end de standard fire satser. Første sats er normalt den vigtigste sats i en symfoni, og den sætter stemningen for hele symfonien. Den omhandler normalt to melodier eller temaer, som man kalder dem, som vises, udvikles og afsluttes. Første sats er normalt tempofyldt, storslået og ædel. Anden sats er i modsætning hertil lyrisk, personlig, meditativ og langsomt bevægende. Den er intim i sin stemning. Tredje sats er en dans og fuld af livlig bevægelse. Denne dansesats har to melodier, hvoraf den ene er anført af det fulde orkester og den anden af nogle få instrumenter, der er grupperet sammen. Den konstante kontrast, som disse to melodier skaber, er charmen ved denne sats. Den sidste sats eller finale er et flammende, triumferende, hurtigt og hurtigt musikstykke af episk storhed. Det symfoniske budskab er den menneskelige viljes triumf over tragedien og de uendelige muligheder for menneskelige anstrengelser. Selv om der findes symfonier, der slutter tragisk med et langsomt stykke musik, slutter de fleste symfonier med et flammende panorama af lyd.
De store symfonier er symfonier af Haydn, Mozart, Beethoven, Schubert, Schumann, Mendelssohn, Brahms, Bruckner, Mahler, Sibelius, Dvořák og Tchaikovsky. Hvis du kan lytte til nogle symfonier af disse komponister, vil du få et godt indtryk af symfoniens klang. Symfoni er blevet en del af det engelske sprog, og det betyder en rigt blandet udgydelse af forskellige lydstrenge. Ordet symfonisk antyder stor skala og størrelse. Musikalsk betyder det netop dette – et værk i stor skala med enorm lidenskab og storhed.
Jeg har nedenfor givet en liste over 10 vigtige symfonier. Følg satserne og deres tempo, hver gang du lytter til en. Nogle gange er satserne og deres længde skrevet under YouTube-titlen i beskrivelsesafsnittet. Hvis du f.eks. optager Beethovens 3. symfoni, vil du finde 4 satser:
0:20 I. Allegro con brio
16:13 II. Marcia funebre: Adagio assai
32:02 III. Scherzo: Allegro vivace
37:57 IV. Finale: Allegro molto
Her er tidspunktet for hver sats angivet i formatet HH:MM (time:minut). Udtrykket Allegro betyder hurtigt tempo, og Adagio betyder langsomt tempo. Vivace betyder livlig. Ligeledes kan du læse en beskrivelse af satserne i hver symfoni fra YouTube eller internettet for at lære om satsernes separate tempo og stemning.
Hvorfor hedder nogle symfonier Eroica eller Farewell eller Unfinished? Beethoven kaldte den 3. symfoni “Eroica” for at betegne Napoleon Bonapartes heroiske opstigning til magten. Han troede, at Napoleon ville forsvare det frie og liberale samfund, men han blev knust, da Napoleon erklærede sig selv for kejser. På samme måde navngav Haydn symfoni nr. 45 som Farvel for at bede om orlov fra sin protektor, fyrst Esterhazy. Derfor vil man kunne se, at orkestrets musikere en efter en forlader scenen, så snart deres del er slut, hvilket symboliserer en anmodning om afsked. Schubert færdiggjorde ikke sin symfoni nr. 8, og derfor hedder den ufuldendt. Den består kun af to satser. Europæerne har opfundet betegnelsen Ny Verden for det nyopdagede Amerika, og Dvořák kaldte sin symfoni nr. 9 som Ny Verden-symfoni.
Symfoniernes indflydelse i populærkulturen er enorm. Mozarts symfoni nr. 40’s åbningssats er brugt af Salil Chowdhury i filmsangen “Itna Na Mujhse Tu Pyar Badha”. I en indisk reklamejingle for Titan-ure bruges 1. sats af Mozarts symfoni nr. 25. Beethovens 9. symfoni har en sidste sats med et kor, der synger Ode til glæden skrevet af den tyske digter Schiller. Beethovens 9. symfoni er en af de mest mindeværdige og nynnelige melodier og er den mest populære i musikverdenen, og afsnittet Ode til glæden bruges som hymne for Den Europæiske Union (EU). Overraskende nok var Beethoven døv, da han komponerede sin mest berømte 9. symfoni. Det er kendt, at han ikke kunne høre bifaldet, da den blev spillet første gang, og han blev bedt om at vende sig mod publikum, da han skulle bukke. Se filmen “Immortal Beloved”, der er baseret på Beethovens liv. Beethovens 5. symfoni er også kendt som skæbnesymfoni eller sejrssymfoni. Dens indledende takter er tilfældigvis kodet for V i morsekode. Siden 2. verdenskrig er denne symfoni blevet meget populær som tegn på de allierede styrkers sejr. God fornøjelse med at læse og lytte.