Hvad er et abstrakt?

Overblik

Et abstrakt er et kort resumé af din afsluttede forskning. Det har til formål at beskrive dit arbejde uden at gå meget i detaljer. Abstractet skal være selvstændigt og kortfattet og forklare dit arbejde så kort og klart som muligt. Forskellige discipliner kræver lidt forskellige tilgange til resuméer, hvilket vil blive illustreret af nedenstående eksempler, så det vil være klogt at studere nogle resuméer fra dit eget område, før du begynder at skrive et.

Generelle overvejelser

Den vigtigste funktion af et resumé er nok at hjælpe en læser med at beslutte, om han eller hun er interesseret i at læse hele din publikation. Forestil dig for eksempel, at du er en bachelorstuderende, der sidder på biblioteket sent en fredag aften. Du er træt, keder dig og er træt af at slå op i artikler om selleriens historie. Det sidste, du har lyst til, er at læse en hel artikel for blot at opdage, at den ikke bidrager med noget til din argumentation. Et godt resumé kan løse dette problem ved at indikere over for læseren, om arbejdet sandsynligvis vil være meningsfuldt for hans eller hendes særlige forskningsprojekt. Desuden bruges abstracts til at hjælpe biblioteker med at katalogisere publikationer på grundlag af de nøgleord, der optræder i dem.

Et effektivt abstract vil indeholde flere nøgleelementer:

1. Motivation/problemformulering: Hvorfor er din forskning/argument vigtigt? Hvilket praktisk, videnskabeligt, teoretisk eller kunstnerisk hul udfylder dit projekt?
3. Metoder/fremgangsmåde/tilgang: Hvad har du egentlig gjort for at opnå dine resultater? (f.eks. analyseret 3 romaner, gennemført en serie på 5 oliemalerier, interviewet 17 studerende)
4. Resultater/resultater/produkt: Hvad har du lært/opfundet/skabt som følge af gennemførelsen af ovenstående procedure?
6. Konklusion/implikationer: Hvad er de større konsekvenser af dine resultater, især for det problem/den mangel, der blev identificeret tidligere? Hvorfor er denne forskning værdifuld?

I praksis

Lad os tage et kig på nogle eksempler på resuméer og se, hvor disse komponenter dukker op. For at give dig en idé om, hvordan forfatteren opfylder disse “krav” til udarbejdelse af abstracts, er de forskellige elementer blevet farvekodet i overensstemmelse med de ovenfor anførte tal. Det generelle format af et abstract er stort set forudsigeligt, med nogle disciplinbaserede forskelle. En type abstrakt, der ikke er omtalt her, er det “beskrivende abstrakt”, som kun opsummerer og forklarer eksisterende forskning, i stedet for at informere læseren om et nyt perspektiv. Som du kan forestille dig, ville et sådant abstract udelade visse komponenter af vores firefarvede model.

SAMPEL-ABSTACTS

ABSTRACT #1: Historie / Samfundsvidenskab

“Deres krig”: Det sydvietnamesiske militærs perspektiv med deres egne ord
Author: “The Perspective of the South Vietnamese Military in Their Own Words
Author: Julie Pham

På trods af amerikanernes omfattende forskning om Vietnamkrigen er der kun lidt viden om det sydvietnamesiske militærs perspektiv, officielt kaldet Republikken Vietnams væbnede styrker (RVNAF). Det overordnede billede, der tegner sig i litteraturen, er negativt: dovne, korrupte, upatriotiske, apatiske soldater med dårlig kampgejst. I denne undersøgelse genfindes noget af det sydvietnamesiske militærperspektiv for et amerikansk publikum gennem kvalitative interviews med 40 RVNAF-veteraner, der nu bor i San José, Sacramento og Seattle, som er hjemsted for tre af de fem største vietnamesisk-amerikanske samfund i landet. En analyse af disse interviews giver veteranernes egne forklaringer, som komplicerer og til tider endog udfordrer tre udbredte antagelser om det sydvietnamesiske militær: 1) RVNAF var præget af korruption i de øverste rækker, hvilket skadede moralen i de lavere rækker; 2) raceforholdene mellem det sydvietnamesiske militær og amerikanerne var anspændte og fjendtlige; og 3) RVNAF var apatisk i forsvaret af Sydvietnam mod kommunismen. Historierne nuancerer vores forståelse af, hvem sydvietnameserne var under Vietnamkrigen. Denne undersøgelse er en del af en voksende mængde forskning om ikke-amerikanske perspektiver på krigen. Ved at bruge en stort set uudnyttet kilde til vietnamesisk historie – mundtlige historier med vietnamesiske indvandrere – vil dette projekt bidrage til fremtidig forskning om lignende emner.

Det var et ret grundlæggende resumé, der giver mulighed for at undersøge de enkelte dele mere grundigt.

Motivation/problemformulering: Forfatteren identificerer, at der tidligere er blevet lavet forskning om Vietnamkrigen, men at den ikke har behandlet det specifikke emne om Sydvietnams militær. Dette er godt, fordi det viser, hvordan forfatterens forskning passer ind i det større billede. Det er ikke dårligt at være kritisk over for anden forskning, men vær respektfuld ud fra et akademisk synspunkt (dvs. “Tidligere forskere er dumme og ved ikke, hvad de taler om” lyder lidt uprofessionelt).

Metoder/procedure/tilgangsvinkel: Forfatteren gør et godt stykke arbejde med at forklare, hvordan hun har udført sin forskning, uden at give unødvendige detaljer. Det er vigtigt at bemærke, at hun gennemførte kvalitative interviews med 40 personer, men hun angiver klogt nok ikke eksplicit, hvilke slags spørgsmål der blev stillet under interviewet, hvilket ville være overdrevet.

Resultater/resultater/produkt: Resultaterne gør god brug af nummerering for klart at angive, hvad der blev konstateret ved undersøgelsen – særligt nyttigt, da folk ofte blot scanner resuméer for at finde resultaterne af et eksperiment.

Konklusion/implikationer: Da denne artikel er af historisk karakter, kan det være vanskeligt at overføre resultaterne til nutidige fænomener, men forfatteren fremhæver betydningen af sit arbejde som en del af en voksende mængde forskning, som fortjener yderligere undersøgelser. Denne strategi fungerer som opmuntring til fremtidig forskning om emnet.

ABSTRACT #2: Natural Science
“A Lysimeter Study of Grass Cover and Water Table Depth Effects on Pesticide Residues in Drainage Water”
Authors: En undersøgelse blev foretaget for at undersøge virkningen af jord- og græsdække, når det er integreret med forvaltning af grundvandsspejlet (underjordisk dræning og kontrolleret dræning), med hensyn til at reducere herbicidrester i drænvand fra landbruget. Tolv PVC-lysimetre med en længde på 1 m og en diameter på 450 mm blev fyldt med sandjord og brugt til at undersøge følgende fire behandlinger: underjordisk dræning, kontrolleret dræning, græsdække (græstørv) og bar jord. Forurenet vand indeholdende atrazin-, metolachlor- og metribuzinrester blev påført lysimetrene, og der blev indsamlet prøver af afløbsvandet. Der blev fundet signifikante reduktioner i pesticidkoncentrationerne i alle behandlinger. I det første år blev herbicidkoncentrationerne reduceret betydeligt (1 %-niveau) fra et gennemsnit på 250 mg/L til under 10 mg/L. I det andet år blev der anvendt forurenet vand på 50 mg/L, som anses for at være mere realistisk og rimeligt i naturligt drænvand, i lysimetrene, og herbicidresterne i drænvandet blev reduceret til mindre end 1 mg/L. Lysimetre til underjordisk dræning, der var dækket med græs, viste sig at være det mest effektive behandlingssystem.

Motivation/problemformulering: Endnu en gang ser vi, at problemet – eller snarere emnet for undersøgelsen – er angivet først i resuméet. Dette er normalt for resuméer, idet man ønsker at medtage de vigtigste oplysninger først. Resultaterne kan synes at være den vigtigste del af resuméet, men uden at nævne emnet vil resultaterne ikke give meget mening for læserne. Bemærk, at der i resuméet ikke henvises til anden forskning, hvilket er fint nok. Det er ikke obligatorisk at citere andre publikationer i et resumé, og det kan faktisk aflede læseren fra DIT eksperiment, hvis du gør det. Uanset hvad, er det sandsynligt, at andre kilder vil dukke op i din opgaves diskussion/konklusion.

Metoder/fremgangsmåde/tilgang: Bemærk, at forfatterne medtager relevante tal og figurer i beskrivelsen af deres metoder. En længere beskrivelse af metoderne ville sandsynligvis omfatte en lang liste over numeriske værdier og betingelser for hvert forsøg, så det er vigtigt kun at medtage de vigtigste værdier i dit resumé – dem, der kan gøre din undersøgelse unik. Derudover ser vi, at en metodebeskrivelse optræder i to forskellige dele af resuméet. Dette er fint nok. Det kan fungere bedre at forklare dit forsøg ved at forbinde hver metode tættere med resultatet. Et sidste punkt: forfatteren tager sig ikke tid til at definere – eller give nogen baggrundsinformation om – “atrazin”, “metalachlor”, “lysimeter” eller “metribuzin”. Det kan skyldes, at andre økologer ved, hvad det er, men selv hvis det ikke er tilfældet, bør man ikke tage sig tid til at definere begreber i sit abstract.

Resultater/resultater/produkt: I lighed med metodekomponenten i resuméet ønsker du at komprimere dine resultater, så de kun omfatter det vigtigste resultat af forsøget. Igen fokuserede denne undersøgelse på to hovedforsøg, så begge forsøg og begge hovedresultater er anført. Et særligt vigtigt ord, som du skal overveje, når du deler resultaterne i et resumé, er “signifikant”. I statistik betyder “signifikant” i grove træk, at dine resultater ikke skyldes tilfældigheder. I din artikel kan dine resultater være hundredvis af ord lange og omfatte snesevis af tabeller og grafer, men i sidste ende vil din læser kun vide det: “Hvad var hovedresultatet, og var dette resultat signifikant?” Så prøv at besvare begge disse spørgsmål i resuméet.

Konklusion/implikationer: Konklusionen i dette resumé lyder mere som et resultat: “…lysimetre dækket med græs blev fundet at være det mest effektive behandlingssystem.” Dette kan virke ufuldstændigt, da det ikke forklarer, hvordan dette system kan/bør/vil blive anvendt i andre situationer, men det er okay. Der er masser af plads til at tage fat på disse spørgsmål i artiklens hoveddel.

ABSTRACT #3: Filosofi / Litteratur

“Participatory Legitimation: A Reply to Arash Abizadeh”
Author: Eric Schmidt, Louisiana State University, 2011

Arash Abizadehs argument mod unilateral grænsekontrol bygger på hans ubundne demos-tese, som understøttes negativt ved at argumentere for, at den “bounded demos-tese” er usammenhængende. Den inkohærens opstår af to årsager: (1) demokratiske principper kan ikke bringes i anvendelse på spørgsmål (grænsekontrol), der logisk set ligger forud for konstitueringen af en gruppe, og (2) den borgerlige definition af borgere og ikke-borgere skaber et “eksternalitetsproblem”, fordi definitionshandlingen er en udøvelse af tvangsmagt over for alle personer. Den afgrænsede demos-tese afvises, fordi “folkets vilje” ikke legitimerer den demokratiske politiske orden, fordi der ikke kan være nogen før-politisk politisk vilje fra folkets side. Jeg argumenterer imidlertid for, at “folkets vilje” kan manifesteres under en robust forståelse af participatorisk legitimering, som eksisterer samtidig med den politiske stat og dermed definerer både dens grænser og borgere som afgrænsede, hvilket redder den bounded demos-tese og kompromitterer resten af Abizadehs artikel.

Denne artikel giver måske ingen mening for nogen, der ikke studerer filosofi, eller som ikke har læst den tekst, der kritiseres. Vi kan dog stadig se, hvor forfatteren adskiller de forskellige komponenter i abstractet, selv om vi ikke forstår den anvendte terminologi.

Motivation/problemstilling: Problemet er egentlig ikke et problem, men snarere en anden persons overbevisning om et emne. Af den grund tager forfatteren sig tid til omhyggeligt at forklare den præcise teori, som han vil argumentere imod.

Metoder/fremgangsmåde/tilgang: Anmeldelser som denne er rent kritiske og indebærer ikke nødvendigvis, at der udføres eksperimenter som i de andre abstracts, vi har set. Alligevel kan en artikel som denne inddrage ideer fra andre kilder, ligesom vores traditionelle definition af eksperimentel forskning.

Resultater/resultater/produkt: I en artikel som denne har “resultater” en tendens til at ligne det, du har konkluderet om noget, hvilket i høj grad vil være baseret på din egen mening, understøttet af forskellige eksempler. Derfor er konklusionen i denne artikel: “Folkets ‘vilje’ svarer i virkeligheden til en ‘bounded demos-tese’.” Selv om vi ikke er sikre på, hvad begreberne betyder, kan vi tydeligt se, at konklusionen (argumentet) støtter “bounded”, snarere end “unbounded”.”

Slutning/implikationer: Hvis vores konklusion er, at “afgrænset” er korrekt, hvad skal vi så konkludere? Nogle kritiske artikler forsøger at udvide konklusionen til at vise noget, der ligger uden for artiklens anvendelsesområde. Hvis A.A. f.eks. mener, at hans “ubegrænsede demos-tese” er korrekt (når han faktisk tager fejl), hvad siger det så om ham? Om hans filosofi? Om samfundet som helhed? Måske er folk, der er enige med ham, mere tilbøjelige til at stemme på demokraterne, mere tilbøjelige til at godkende visse indvandringspolitikker, mere tilbøjelige til at have Labrador retrievere som kæledyr osv.

Anvendelse af disse færdigheder

Nu da du kender det generelle layout af et resumé, er her nogle tips, som du skal huske på, når du skriver dit eget:

1. Resuméet står alene

• • Et resumé bør ikke betragtes som en “del” af en artikel – det skal kunne stå selvstændigt og stadig fortælle læseren noget væsentligt.

2. Hold det kort

• • En generel regel for abstraktets længde er 200-300 ord, eller ca. 1/10 af hele artiklen.

3. Tilføj ikke nye oplysninger

• • Hvis noget ikke fremgår af din egentlige artikel, så lad være med at skrive det i resuméet.

4. Vær konsekvent med stemme, tone og stil

• • Forsøg at skrive resuméet i samme stil som din artikel (dvs. hvis du ikke bruger sammentrækninger i din artikel, skal du heller ikke bruge dem i dit resumé).

5. Vær kortfattet

• • Forsøg at forkorte dine sætninger så ofte som muligt. Hvis du kan sige noget klart med fem ord i stedet for ti, så gør det.

6. Opdel dens bestanddele

• • Hvis det er tilladt, skal du opdele bestanddelene i dit resumé med fed skrift overskrifter for “Baggrund”, “Metoder” osv.

7. Resuméet skal være en del af din skriveproces

• • Overvej at skrive dit resumé, når du er færdig med hele din artikel.
  • Der er intet galt med at kopiere og indsætte vigtige sætninger og vendinger fra din artikel … forudsat at det er dine egne ord.
  • Skriv flere udkast, og bliv ved med at revidere dem. Et resumé er meget vigtigt for din publikation (eller opgave) og bør behandles som sådan.