En midlertidig tilholdsforanstaltning, der involverer påstande om chikane, er ret almindelig for advokaterne i vores advokatfirma. Mens uhyrlige sager, der involverer fysisk misbrug af et offer i forbindelse med vold i hjemmet, desværre forekommer, er chikane altid et svært spørgsmål for både erfarne advokater og dommere i Familiedomstolen i New Jersey at afkode. Chikane kræver “forsæt” til at true offeret. Ellers er det uundgåeligt, at der opstår skænderier, når et par bliver skilt eller “går fra hinanden”. I henhold til New Jerseys lov om vold i hjemmet skal advokaten bevise forsæt til at chikanere og true offeret. Følgende sag giver et glimrende eksempel på forskellen.
I C.O. v. T.O. appellerede eksmanden, T.O., et endeligt tilhold, der var blevet udstedt af Superior Court of New Jersey, Family Part of Hudson County. New Jersey Appellate Division gennemgik sagen og fandt, at det endelige tilhold skulle ophæves, fordi dommeren aldrig fandt, at et endeligt tilhold var nødvendigt for at beskytte offeret mod yderligere voldshandlinger i hjemmet eller fremtidig skade.
C.O., den tidligere hustru, søgte om skilsmisse efter nitten års ægteskab. Det er unødvendigt at sige, at der fulgte en bitter og ondskabsfuld skilsmisse. Den påståede chikane begyndte i december 2014, lige efter at C.O. havde indgivet skilsmissebegæring. I skilsmisseklageskriftet hævdede C.O., at T.O. havde sendt hende adskillige sms’er vedrørende hendes mobilregning, realkreditlånet, hvordan hun opdragede deres 18-årige søn, og at T.O. havde hyret en privatdetektiv til at følge hende. C.O. hævdede, at T.O. gentagne gange havde chikaneret hende via sms om de spørgsmål, som hun havde påpeget i sin klage. Hun fremlagde beviser for mange sms’er, hvori hendes eksmand hævdede, at han havde fået oplysninger fra den private efterforsker, der viste, at hun tog stoffer, og han truede med at afsløre oplysningerne for dommeren. Som svar herpå sendte C.O. mange sms’er tilbage til T.O., hvori hun krævede, at han skulle holde op med at sende hende sms’er og lade hende være i fred.
T.O. hævdede, at deres søn havde et narkotikaproblem, og at C.O. også tog stoffer og gik sammen med en narkohandler. Han hævdede, at det var grundene til, at han indgav en begæring om, at hans søn skulle bo hos ham i stedet for hos sin mor. Han vidnede også, at det aldrig var hans hensigt at chikanere sin ekskone, men at han blot var frustreret over deres økonomiske problemer, og hvordan hun håndterede deres søns narkotikaproblem. T.O. hævdede også, at C.O. havde forsøgt at finde folk på Facebook for at skade ham.
Under retssagen indrømmede T.O. under et krydsforhør, at han faktisk truede med at informere dommeren om C.O.s stofmisbrug. C.O. indrømmede, at hun havde besøgt T.O.’s nye kærestes hus, kaldt hende en luder og en hore og truet hende. Dommeren bemærkede, at adfærden i forholdet bragte sagen ind under kompetencen for loven om forebyggelse af vold i hjemmet og gennemgik derfor spørgsmålet om sms’er.
For at gøre sig skyldig i chikane skal en person med det formål og den hensigt at chikanere: foretage eller forårsage en række meddelelser anonymt, på yderst ubelejlige tidspunkter, i et stødende sprog eller på en måde, der kan forårsage irritation eller alarm; sparke, slå, skubbe eller true med at gøre det samme; eller udøve en alarmerende adfærd eller gentagne gange begå handlinger, der har til formål at alarmere eller irritere. I henhold til New Jersey Appellate Division’s sag State v. Castagna fra 2006 skal ordet “chikanere”, når loven anvendes, have sin sædvanlige betydning, dvs. at pine, udmatte, irritere eller udmatte det tiltænkte offer. En persons påstand om, at han eller hun følte sig chikaneret, er ikke nok til at bevise et formål med at chikanere.
Det skal også tages i betragtning, om der er tale om gentagne handlinger eller en adfærd. Loven om forebyggelse af vold i hjemmet (Prevention of Domestic Violence Act) kræver, at en domstol i Family Part tager hensyn til enhver tidligere historie om vold i hjemmet mellem parret. Hvis en domstol finder, at der er begået en prædikathandling af chikane, skal den derefter afgøre, om offeret har brug for et tilhold med henblik på beskyttelse. Ved afgørelsen af, om et tilhold er nødvendigt, skal den tage hensyn til den tidligere historie med vold i hjemmet mellem parterne, og hvilken virkning denne historie har på, om et tilhold er nødvendigt.
Dommeren fandt, at mange af sms’erne ikke var chikanerende eller en form for vold i hjemmet, men blot var følelsesladede samtaler om afdrag på huslån og mobiltelefoni. Alligevel var der mange af sms’erne, der hævede sig over området for at fremsætte truende, grundløse og unødvendige udtalelser med det formål at chikanere. Selv om Familiedomstolen bemærkede, at det var muligt, at C.O. også chikanerede T.O. i form af hendes Facebook-opslag, udtalte dommeren, at T.O. ikke havde indgivet en klage over vold i hjemmet. Familiedelen afsagde derfor et endeligt tilhold til fordel for C.O., men foretog ingen konstateringer eller behandlede ikke hendes behov for tilholdsforbuddet.
En dommer kan kun udstede et endeligt tilhold efter at have konstateret: at parterne befinder sig i et forhold, der er omfattet af loven om forebyggelse af vold i hjemmet, at der er begået en faktisk voldshandling i hjemmet, og at tilholdsforbuddet er nødvendigt for at beskytte offeret mod umiddelbar skade eller fremtidigt misbrug på grundlag af en analyse af de elementer, der er opregnet i New Jersey Statute 2C:25-29(a)(1).
Mens New Jerseys højesteret opfordrer New Jersey Appellate Division til at være særlig opmærksom på samspillet mellem par, der netop har afsluttet deres forhold, når det skal afgøres, om en person har handlet med den nødvendige hensigt om at chikanere, giver appeldomstolene stadig hensyn til afgørelser truffet af Family Part i sager om vold i hjemmet. New Jersey Appellate Division vil ikke omstøde en Family Part’s konstatering af faktiske omstændigheder, så længe disse konstateringer er støttet af væsentlige, tilstrækkelige og troværdige beviser. Da Family Part har særlig ekspertise i familiesager, vil en appeldomstol respektere en familiedomstols afgørelse og kun ændre en Family Parts konklusioner, hvis de er så klart fejlagtige, at de er uretfærdige. Når det er sagt, skylder New Jersey Appellate Division ikke nogen særlig respekt over for en fortolkning af loven eller en juridisk konklusion fra Family Part.
New Jersey Appellate Division omgjorde ikke Family Part-dommerens konklusioner og afgørelse om, at sms’erne var chikane. Alligevel er en konstatering af vold i hjemmet kun det første trin i en totrinsproces. Efter at have konstateret, at der har fundet en forudgående voldshandling sted i hjemmet, skal en dommer derefter konstatere, at et endeligt tilhold “er nødvendigt . … for at beskytte offeret mod en umiddelbar fare eller for at forhindre yderligere misbrug”. I C.O. mod T.O. fandt dommeren ikke, at der var behov for et endeligt tilhold for at beskytte C.O. På grund af de manglende faktiske omstændigheder vedrørende tidligere episoder med vold i hjemmet, den spydige og bitre karakter af den nyligt indgivne skilsmisse, den faktiske karakter af de “grundløse” og “truende” sms’er og en gennemgang af de faktiske omstændigheder konkluderede New Jersey Appellate Division, at der ikke var tilstrækkeligt med beviser til at fastslå, at et endeligt tilhold var nødvendigt for at beskytte C.O. eller forhindre fremtidig skade. Appeldomstolen havde derfor intet andet valg end at beordre, at sagen blev hørt igen med udtrykkelige instrukser til Family Part om at tage nye vidneudsagn, analysere beviserne og afgøre, om der skal udstedes et endeligt tilhold i henhold til den todelte test, der kræves i loven om forebyggelse af vold i hjemmet.
Da mit kontor repræsenterer mange sager om vold i hjemmet i New Jersey, bedes du kontakte mit kontor, hvis du befinder dig involveret i en sådan sag.