Internettet genererer enorme mængder trafik fra computer til computer, og for at sikre, at al denne trafik kan leveres hvor som helst i verden, er det nødvendigt at samle et stort antal højhastighedsnetværk, der i fællesskab er kendt som internet backbone, men hvordan fungerer det?
Hvad er internet backbone?
Som ethvert andet netværk består internettet af adgangsforbindelser, der flytter trafikken til routere med høj båndbredde, som flytter trafikken fra kilden over den bedste tilgængelige vej til destinationen. Denne kerne består af individuelle fiberoptiske højhastighedsnet, der er gensidigt forbundet med hinanden for at skabe internettets backbone.
De individuelle kernenetværk er privatejet af Tier 1 internetudbydere (ISP), gigantiske transportvirksomheder, hvis net er bundet sammen. Disse udbydere omfatter AT&T, CenturyLink, Cogent Communications, Deutsche Telekom, Global Telecom and Technology (GTT), NTT Communications, Sprint, Tata Communications, Telecom Italia Sparkle, Telia Carrier og Verizon.
Gennem at samle disse langtrækkende net skaber Tier 1 ISP’er et enkelt verdensomspændende net, der giver dem alle adgang til hele internettets routingtabel, så de effektivt kan levere trafikken til dens destination gennem et hierarki af gradvis mere lokale ISP’er.
Ud over at være fysisk forbundet holdes disse backbone-udbydere sammen af en fælles netprotokol, TCP/IP. Der er faktisk tale om to protokoller, transportkontrolprotokol og internetprotokol, der opretter forbindelser mellem computere, sikrer, at forbindelserne er pålidelige, og formaterer meddelelser til pakker.
Internet exchange points (IXP) binder backbone sammen
Backbone-ISP’er forbinder deres net ved peering points, neutralt ejede steder med højhastigheds-switche og routere, der flytter trafikken mellem peers. Disse er ofte ejet af tredjeparter, undertiden nonprofitorganisationer, som gør det lettere at samle backbone-netværket.
De deltagende Tier 1 ISP’er hjælper med at finansiere IXP’erne, men opkræver ikke hinanden for at transportere trafik fra de andre Tier 1 ISP’er i et forhold, der er kendt som settlement-free peering. Sådanne aftaler eliminerer potentielle finansielle tvister, som kan have det resultat at sænke internetydelsen.
Hvor hurtig er backbone?
Internetbackbone består af de hurtigste routere, som kan levere 100 Gbps trunk-hastigheder. Disse routere er fremstillet af leverandører som Cisco, Extreme, Huawei, Juniper og Nokia og bruger Border Gateway-protokollen (BGP) til at dirigere trafikken indbyrdes.
Hvordan trafikken kommer på backbone
Under Tier 1-udbyderne findes mindre Tier 2- og Tier 3-udbydere.
Tier 3-udbydere giver virksomheder og forbrugere adgang til internettet. Disse udbydere har ikke selv adgang til internettets backbone, så de ville ikke alene være i stand til at forbinde deres kunder til alle de milliarder af computere, der er tilsluttet internettet.
Det er dyrt at købe adgang til Tier 1-udbydere. Derfor indgår Tier 3-udbydere ofte kontrakter med Tier 2-udbydere (regionale), der har deres egne net, som kan levere trafik til et begrænset geografisk område, men ikke til alle internettilsluttede enheder.
For at kunne gøre det, indgår Tier 2-udbydere kontrakter med Tier 1-udbydere om adgang til det globale backbone og gør på den måde hele internettet tilgængeligt for deres kunder.
Denne ordning gør det muligt for trafik fra en computer på den ene side af verden at forbinde til en computer på den anden side. Denne trafik går fra en kildecomputer til en Tier 3-ISP, som videresender den til en Tier 2-ISP, som videresender den til en Tier 1-backbone-udbyder, som videresender den til den relevante Tier 2-ISP, som videresender den til en Tier 3-adgangsudbyder, som leverer den til destinationscomputeren.