Grundlæggeren: Jesus fra Nazareth
Kristendommen har en historisk grundlægger, hvis eksistens er bekræftet af eksterne kilder. Den mest pålidelige af disse kilder er beretningen fra Josefus, en jødisk historiker fra det første århundrede, født i Jerusalem og født i Jerusalem, som til sidst blev romersk statsborger. I sit værk, Antiquities of the Jews, nævner han flere korte omtaler af Jesus, både som Messias og som en klog lærer. Josephus skriver også, at Jesus blev korsfæstet, og at hans tilhængere troede, at han blev genoplivet. Ud over dette er historien imidlertid tavs.
De fleste oplysninger om Jesus er nedfældet i fire bøger i Bibelen: Matthæus, Markus, Lukas og Johannes. Det er dog vigtigt at bemærke her, at disse bøger ikke blev skrevet som biografier; deres formål var snarere at overbevise andre om, at Jesus var Guds søn og verdens frelser. De beskriver således Jesu liv og virke som den, de troede var Gud i kød og blod. Med andre ord er det, vi har i disse fire bibelbøger, en beretning om Jesus Kristus – det vil sige “den salvede” eller “den udvalgte” – ikke en historie om Jesus, manden fra Nazaret.
Hvad tror kristne om Jesus?
Først og fremmest tror de kristne, at Jesus er både fuldt ud menneskelig og fuldt ud guddommelig: Den tekniske formel er “én person, to naturer”. De kristne tror, at Jesus hverken var endnu en oplyst lærer på den ene side eller en guddommelig avatar på den anden side – Gud i en menneskelig forklædning. I stedet var Jesus i alle sine ord og gerninger både fuldt og helt guddommelig og også et virkeligt, legemliggjort menneske. Det sprog, som kristne bruger til at beskrive dette, er “inkarnation”. Det vil sige, at kristne mener, at Gud blev “inkarneret” – bogstaveligt talt “indlemmet” – i et menneske, Jesus fra Nazaret, søn af en ung kvinde ved navn Maria og hendes mand Josef.
For det andet mener kristne, at de i Jesus har det klareste udtryk for Guds kernenatur, og hvordan Gud ønsker at være i forhold til menneskeheden og verden. Det er derfor, at Jesu liv – hans tjeneste, hans venner og hans disciple – er afgørende for den kristne forståelse af Gud. Kristne tror, at Guds grundlæggende indstilling over for skabelsen er kærlighed, og at alt, hvad Gud gør i verden, har til formål at manifestere denne kærlighed. I sin person og i hver eneste handling i sit menneskelige liv anses Jesus for at legemliggøre denne kærlighed.
Et andet punkt skal nævnes her i forbindelse med Jesu liv og tjeneste, og det er, at Jesus var meget grænseoverskridende, idet han gentagne gange overtrådte sociale normer og “queerede” traditionelle forestillinger om magt og social status. Han sluttede sig ikke til farisæerne, datidens jødiske autoriteter; de fik faktisk jævnligt og gentagne gange en irettesættelse af Jesus for deres vægt på regler frem for mennesker. I stedet omgav Jesus sig med skatteopkrævere, prostituerede og andre tvivlsomme medlemmer af samfundet, han tog imod børn på sit skød, helbredte spedalske og talte med fremmede kvinder. Igen og igen stillede Jesus sig på linje med de udenforstående: med de fattige og de forurenede, de underprivilegerede og de uønskede.
Bibelen
Som tilhængere af mange religioner har kristne en hellig tekst, Bibelen, der er en samling af mange mindre tekster skrevet af mange forfattere, hvoraf kun nogle af deres identiteter er kendt. Bibelen beskrives ofte af kristne som værende “inspireret”, selv om dette ord er blevet fortolket på forskellige måder. Mens nogle kristne mener, at Bibelen skal læses bogstaveligt, også hvad angår videnskab og historie, mener de kristne, at Bibelen ikke er skrevet som en videnskabelig lærebog, en biografi eller en historisk beretning, men derimod som et vidnesbyrd om den ene Gud, der åbenbarede sig selv i historien i et pagtsforhold først med det jødiske folk og derefter gennem Jesus Kristus til hele verden. Dette giver mulighed for at harmonisere den kristne historie med nye opdagelser inden for geologi, antropologi, historie, astronomi osv. osv.
Den kristne Bibel er opdelt i to store dele, som traditionelt er blevet kaldt Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. Antallet af bøger i Bibelen varierer mellem de forskellige kristne trosretninger, men de to hovedopdelinger er mellem den katolske Bibel, som har 73 bøger, og den protestantiske Bibel, som har i alt 66 bøger.
Det kristne samfund
Det kristne samfunds eller “kirkens” fødsel forbindes normalt med den begivenhed, der fortælles i den bibelske bog Apostlenes Gerninger, hvor 3.000 mennesker blev døbt i Jerusalem efter det ekstraordinære vidnesbyrd fra Jesu disciple, som talte i et væld af fremmede tungemål efter at have modtaget Helligåndens gave.
Når man taler om kirken, begynder samtalen normalt med Paulus og de forskellige breve, han skrev til de spirende kristne samfund omkring Middelhavet (disse breve udgør nu en betydelig del af Det Nye Testamente). Disse samfund kæmpede med meget reelle spørgsmål, som kirken stadig kæmper med i dag: skænderier mellem kristne, spørgsmål omkring seksualmoral, spørgsmål om diskrimination under gudstjenesten og lovens rolle i en kristens liv. På mange måder var disse tidlige samfund et billede på den kristne kirke, som den eksisterer i dag: bundet sammen i troen på Jesus Kristus, men også adskilt af forskellige fortolkninger af doktriner og praksis og unikt præget af den specifikke geografiske og kulturelle kontekst, som de udviklede sig i. I dag kaldes disse forskellige kirkeorganer typisk for “kirkesamfund”, og dialog/partnerskab mellem dem kaldes “økumenisk”.”
Det kristne samfund har to komponenter, som findes i næsten alle kristne kirkesamfund rundt om i verden. Disse elementer er “ord” og “sakramente”. “Ord” henviser i denne sammenhæng til Bibelen: Bibellæsninger samt prædiken. Ethvert fællesskab, der kalder sig “kirke”, samles omkring Bibelen og læser og mediterer over skriften.
Det andet træk ved de fleste kirker er “sakramente”. Den måske mest berømte definition af et sakramente stammer fra Augustin: “synlige tegn på en usynlig nåde”. Sakramenter – som dåb og nadver – anses for at være håndgribelige oplevelser af Guds kærlighed og barmhjertighed, som både den enkelte og fællesskabet modtager i troen, i deres fysiske legemer og i det forsamlede folks større fysiske legeme.
Det tog kirken flere århundreder at finde ud af, hvad kristne er kommet til at betragte som “ortodoks” kirkelære; og selv om den officielle kirkelære har været fastlagt i årtusinder, fortsætter debatterne om de samme spørgsmål stadig i dag.
Kristne lærdomme
Den treenighed: Først og fremmest blandt de kristne lærdomme er doktrinen om treenigheden, som både er central for forståelsen af den kristne tro og også yderst vanskelig at forklare. Treenighedslæren henviser til den kristne tro på, at den ene Gud faktisk eksisterer i tre “personer”: Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd. Disse “personer” er ikke separate, forskellige individer – kristendommen bekender sig ikke til troen på tre guder – men de tre personer deler snarere den samme essens og gør Gud kendt for menneskeheden på forskellige måder.
Forsalelse: En anden vigtig kristen doktrin er frelse – den centrale kristne påstand er, at “Jesus frelser” – men hvad det præcist betyder, er fortsat genstand for debat. Et af de mest presserende aspekter af en kristen forståelse af frelse er, hvordan den hænger sammen med den måde, som kristne ser på andre religiøse traditioner. Den traditionelle kristne opfattelse af frelse har været, at der ikke findes nogen frelse uden for den kristne kirke. Denne idé drev kirkens missionspraksis i århundreder – og driver stadig mange forskellige kirker i dag: der var en stærk tilskyndelse til at omvende folk til kristendommen, så de kunne komme i himlen efter deres død.
Men i det 21. århundrede er denne forståelse af frelse imidlertid i stigende grad blevet udfordret, og muligheden af andre muligheder er blevet rejst, især muligheden af universel frelse. Mange mennesker antager, at dette er en moderne idé, der er opstået som følge af engagementet i et mere liberalt, sekulært samfund, men denne doktrin har faktisk en lang historie i den kristne tradition.
Livet kristen identitet
Det kristne liv drejer sig i høj grad om “helliggørelse”, hvilket betyder at vokse i hellighed, og “retfærdiggørelse”, hvilket betyder at blive gjort retfærdig for Gud. Sammen peger de på to vigtige aspekter af det kristne liv: for det første at blive frelst, og for det andet at blive forvandlet i lyset af denne frelse. Forskellige kirkesamfund bruger forskellige sprogbrug til at beskrive disse to begreber – og ikke alle understreger begge begreber lige meget
For Further Reading:
Confessions, af Augustin
Meeting Jesus Again for the First Time: The Historical Jesus and the Heart of Contemporary Faith, af Marcus Borg
A Brief Introduction to the Old Testament, af Michael Coogan
Oxford Dictionary of the Christian Church, redigeret af F.L. Cross og E.A. Livingstone
The Story of Christianity, af Justo Gonzalez
Blackwell Encyclopedia of Modern Christian Thought, af Alister McGrath
Faith Seeking Understanding: An Introduction to Systematic Theology, af Daniel Migliore
Introducing the New Testament: A Historical, Literary, and Theological Survey, af Mark Allan Powell