HVAD MENER VI MED EN BÆREDYGTIG VERDEN?

Til en styring af de globale fælles goder:

Involvering af “min nabo” i spørgsmålet om bæredygtighed

Af medlemmer af Critical Issues Committee, Geological Society of America

Del X

Hvad mener vi med en bæredygtig verden?

E-an Zen, Reston, VA

Bæredygtighed kræver, at vi mennesker lærer at leve inden for vores midler. Vigtige faktorer som f.eks. menneskets befolkningsstørrelse, biosfærens robusthed, ressourceforekomst, fødevareforsyning og miljøkvalitet skal forblive i balance i global skala. Denne tilstand af balance skal vare længe nok til, at den ikke blot er et glimt på kurven for ikke-bæredygtig vækst (Zen, 2000a). Selv om vi måske ikke rigtig opnår denne balance, må vi bevæge os i den retning, hvis menneskeheden og økosystemet skal overleve.

Fordi Jorden er et lukket system, er en bæredygtig verden ikke forenelig med “bæredygtig vækst” (Palmer, 2000b). Et lukket system kunne tænkes at kunne rumme “bæredygtig udvikling”, et begreb, der blev populariseret af Verdenskommissionen for Miljø og Udvikling (1987; “Brundtland-kommissionen”), men hvordan det kan lade sig gøre er ikke indlysende (se dog Daly og Cobb, 1994, bilag). En anden måde at se på spørgsmålet på er at overveje idéen om en overgang til bæredygtighed (Board on Sustainable Development, 1999), som dog kræver en supplerende diskussion om destinationen eller sluttilstanden for denne overgang.

De fleste af os accepterer sandsynligvis, at alle bør have adgang til en rimelig andel af mad, vand, husly og sundhedspleje. Vi ønsker helt sikkert at opretholde et sundt miljø og et robust økosystem. Vi ønsker helt sikkert at fremme lighed mellem samfundene, at mindske forskellene mellem rig og fattig, at beskytte den menneskelige værdighed og at minimere statsterrorisme. Samtidig med at vi bevæger os i retning af dette mål, må vi beskytte fremtidige samfunds evne til at træffe reelle valg for sig selv, uanset deres sociale organisation eller kulturelle og religiøse tilhørsforhold. Hvis disse mål synes uforenelige med en støt befolkningstilvækst og vores nuværende materielle forbrug, må vi foretage en grundig selvransagelse af vores nationale besættelse af en stadig stigende økonomisk gennemstrømning (demonstration 1).

At tage bæredygtighed alvorligt kræver, at vi genovervejer vores idéer om vækst, social lighed, forbrug og “levestandard”, den formodede indikator for social velfærd. Bæredygtighed er begrænset i begge ender af den økonomiske gennemstrømning. I udgangspunktet er den begrænset af tilgængeligheden af ressourcer, og i slutpunktet af ophobningen af produkterne af deres anvendelse: affald, tab og forurening. Forbruget og de materielle distributionssystemer, som er de processer, der forbinder disse to ender, er kernen i sagen. Omfanget af det globale forbrug, både det offentlige og det private, afhænger af befolkningens størrelse og af intensiteten af ressourceforbruget.

Hvad er nogle af konsekvenserne af et bæredygtigt ressourceforbrug (Zen, 2000b)? For dem, der lever på et subsistensniveau, er det at forbruge at overleve. Dette gælder i dag for omkring en tredjedel af verdens befolkning. For dem er bekvemmeligheder ud over overlevelse i høj grad luksus. En sådan “luksus”, der ganske vist er kendetegnende for civiliserede samfund, udarter alt for let til ekstravagance. En mulig tilgang til “bæredygtigt forbrug” er at støtte og styrke de “økologiske mellemforbrugere” (Durning, 1992). Globalt set truer det stigende antal mennesker, der lever i dyb fattigdom, kombineret med det stigende antal bedre stillede mennesker, der forfalder til et prangende forbrug, med at bringe den fremtidige eksistens af middelklasseforbrugerne i fare. Lighed og social retfærdighed kan meget vel være nøglen til en holdbar og bæredygtig verden.

For at diskutere bæredygtigt forbrug er vi nødt til at vide, hvorfor folk forbruger ud over deres civiliserede behov. Kates (2000) udforsker på en veltalende måde de indviklede problemstillinger og giver nyttige referencer. Flere essays i Crocker og Linden (1998) diskuterer motiverne bag forbruget. Hvorfor er kommercielle reklamer en så stærk drivkraft? Er det forsøget på at opfylde dagdrømme (Campbell i ibid.), efterligning af naboerne eller en demonstration af øget velstand? Hvis fremvisning er den motiverende kraft, kan det være nyttigt at erstatte den faktiske gennemførelse med en forsikring om materiel formåen (Sen, i ibid.). Jeg behøver f.eks. ikke at holde mig i luften hele tiden for at bevise, at jeg har råd til alle de flyrejser, jeg ønsker at tage. Et sådant skift i måling af levestandarden, som Sen kalder en “positiv frihed”, kan være med til at bringe bæredygtighed tættere på virkeligheden.

I sidste ende afhænger det af de samlede virkninger af individuelle valg, om vi kan opnå en retfærdig bæredygtighed (se del XII.) Institutioner kan give incitamenter og endda rollemodeller, men hver enkelt af os skal træffe sine egne beslutninger. Visse valg kan kræve, at vi opgiver ting eller endog nogle af vores drømme til fordel for “andre”, som omfatter dem, der ikke har en stemme, og dem, der endnu ikke er født (Ashby, 1993). En metafor er det valg, som man står over for i en overfyldt redningsbåd (Titanic; økosystemet). Hvis det ville oversvømme båden at tage en passager mere med, har de, der allerede er om bord, så ret til at afvise de nyankomne? Selv om sådanne valg forekommer forfærdelige, står vi faktisk dagligt over for dem. Den måde, vi lever på, og den måde, vi handler på, påvirker udryddelsen af arter, miljøkvaliteten og lokale og nationale holdninger til indvandrere og flygtninge. De virkelige samfunds størrelse og kompleksitet kan være med til at afbøde vores individuelle påvirkning, men blandt alle levende arter er det kun mennesket, der er i stand til at være vogter for global bæredygtighed understøttet af retfærdighed. Vi må handle, fordi vi alene kan vælge at gøre en forskel.

DEMONSTRATION 1.

Bed dine elever om at ordne deres prioriteter for at nærme sig deres egne versioner af et bæredygtigt samfund og udforske og udvikle deres argumenter gennem diskussioner i klassen.

DEMONSTRATION 2.

Diskutere årsagerne til, at folk køber ting. Bed eleverne om at spore historien og begrundelsen på eksempler på deres egen beslutningstagning og skæbnen for de ting, de køber (et godt mål kunne være julegaver eller en elektronisk gadget).

DEMONSTRATION 3.

Udforsk de spørgsmål, der er involveret i redningsbådsetik, og sæt metaforen i relation til fremtiden for en levedygtig verden. I eksemplet med redningsbåden kunne man forestille sig, at en person kunne løse det personlige moralske dilemma ved at forlade båden og gøre plads til en anden; men ville det løse problemet? Er der bedre metaforer til at beskrive den situation, som vores overfyldte rumskib Jorden står over for? (hint: med udgangspunkt i Titanic-temaet kunne andre metaforer omfatte: bedre navigation, bedre forberedelse til katastrofer, flere og bedre udstyrede redningsbåde). Hvilke moralske og værdimæssige spørgsmål indebærer vores personlige valg (se Paddock og Paddock, 1967 og Hardin, 1999)?

Citerede referencer

Ashby, Eric, 1993, Foreword in Environmental dilemmas, ethics, and decisions: R. J.

Berry, editor, London: Chapman and Hall, London, s. xiv-xxi.

Board on Sustainable Development, National Research Council, 1999: Our Common Journey, A Transition Toward Sustainability: Washington, DC, National Academy Press, 363 s.

Crocker, D. A., og Linden, T., redaktører, 1998, Ethics of consumption: Lanham, MD: Rowman and Littlefield, 585 p.

Daly, H. E., og Cobb, J. B., Jr., 1994, For the common good: 2nd ed., Boston, Beacon Press, 534 p.

Durning, A. T., 1992, How much is enough?: New York, NY, W. W. Norton, 200 s.

Hardin, G., 1999, The ostrich factor: New York, Oxford University Press, 168 p.

Kates, R. W., 2000, Population and consumption: what we know, what we need to know: Environment, v. 42, no. 3, p. 10-19.

Paddock, W., and Paddock, P., 1967, Famine 1975! USA’s beslutning: hvem vil overleve? Boston, MA, Little, Brown, 276 p.

Palmer, A. R., 2000a, Doubling time: it works for ANY rate of change: GSA Today, v. 10, no. 3, s. 9.

Palmer, A.R., 2000b Spaceship Earth: der er ikke andre steder at tage hen: GSA Today, v. 10, nr. 7, s. 7.

World Commission on Environment and Development, 1987, Our common future: New York, NY, Oxford University Press, 400 s.

York, W.H. Freeman, s. 386-397; 440-441