Uafhængighedsdagen fremkalder forskellige minder og følelser for forskellige mennesker. I dag, hvor vi fejrer vores store lands fødsel … bad vi nogle af vores skribenter og vindere af Årets Militære Ægtefælle om at fortælle, hvad denne helligdag betyder for dem. Hvad betyder den 4. juli for dig?
Alisha Youch, 2013 Navy Spouse of the Year
“For mig er uafhængighedsdagen en påmindelse om værdien af vores frihed. For lidt over to århundreder siden følte kolonisterne i dette land tilstrækkeligt stærkt for deres ønske om frihed fra tyranni til, at de var villige til at dø for det. Uafhængighedsdagen er en påmindelse om den enorme gave af frihed, vi har fået, og om vores ansvar for at behandle den med omhu og bevare den ubrudt, så den kan gives videre til vores børn og vores børns børn. Frihed vindes måske oftest med blod på slagmarken, men den opretholdes af hver enkelt af os gennem vores daglige handlinger, vores forståelse af vores rettigheder og vores insisteren på, at disse friheder skal bestå.”
Beth Garland, ægtefælle i nationalgarden
“Den 4. juli er min far med hånden over hjertet, der bliver kvalt af at synge “Star Spangled Banner”. Det er det amerikanske flag, det største, jeg nogensinde har set, som blev hængt op fra en overkørsel på en travl motorvej i min hjemby dagen efter den 11. september 2001. Det er at blive ved med at sige troskabsløftet med min datters klasse efter morgenafleveringen. Det er skiltet uden for hovedporten til MCAS New River, hvorpå der står: “Pardon Our Noise: It’s the Sound of Freedom”. Det er det første syn af min mand i skillevæggen på skadestuen, blå og ødelagt af den IED, der kunne have kostet ham livet i Irak, og prisen for frihed er aldrig blevet mere klar for mig. Vi fejrer uafhængighedsdagen kun én gang om året, men for mig handler det om at anerkende den frihed, som den repræsenterer hver eneste dag.”
Mona Hatfield, 2010 Coast Guard Spouse of the Year
“Uafhængighedsdag betyder for mig hårdt arbejde, opofrelse og taknemmelighed. Jeg stod i kassen i købmandsbutikken i går (3. juli), og den herre, der stod bag mig, kom med en udtalelse om, at han var i Californien, før han tog af sted til Vietnam. Efter samtalen takkede jeg ham for hans tjeneste og undskyldte for den måde, han blev behandlet på, da han kom hjem. Da jeg begyndte at gå, ville jeg sige til ham: “Tak for min 4. juli”, men tårerne havde trængt sig op i mine øjne, og min hals blev kvalt, hvilket gjorde mig ude af stand til at tale. Jeg har venner, der immigrerede fra Vietnam før demokratiets fald. De er knust over, at der ikke længere er demokrati i deres land, og de har meget svært ved at holde kontakten til deres familie. Det *kunne* være Amerika, hvis det ikke var for vores mænd og kvinder, der træder frem og forsvarer friheden. DET er det, som Uafhængighedsdagen betyder for mig.”
Jen Chaloux, ægtefælle i hæren
“Den 4. juli, det amerikanske flag og “raketternes røde skær” er en påmindelse om, hvad mennesker/familier i fortid, nutid og fremtid har ofret for at gøre det muligt for vores store nation at være fri. På trods af de politiske forskelle mener jeg, at vi stadig lever i den bedste nation i verden. Vi er en smeltedigel af fantastiske mennesker, der ofrer sig for andres fremtid. Vi er en nation af virkelig modige personer, som jeg med stolthed kalder helte. Og det er en dag, hvor vi også mindes dem, der ikke længere er blandt os … vi bevæger os altid fremad, trækker os aldrig tilbage … vi er amerikanere!”
Morgan Slade, ægtefælle i hæren
“Jeg betragter uafhængighedsdagen som min “personlige Thanksgiving”. Tanken om, at et uorganiseret, ufuldkomment og forældet samfund af borgere rejser sig for at udfordre den mest effektive og dominerende magt I VERDEN og lykkes, er ubegribelig for mig. Den opofrelse og det rene heltemod, som alle, der hjalp med revolutionen, udviste, er noget, som jeg føler, er en standard, som moderne patrioter forsøger at nå. Jeg kan ikke bevidne, at vores land er perfekt, men jeg kan dog hævde, at vores land har den rigeste historie med mænd og kvinder, der frivilligt har opretholdt og med succes forsvaret vores grundlæggende værdier som frihed, frihed og jagten på lykke. Jeg bliver overvældet af taknemmelighed, når jeg tænker på alle dem, der i dag og historisk set har ofret så meget for at gøre det muligt for mig at leve i den største nation på jorden.”
Rebekah Sanderlin, ægtefælle i hæren
“Uafhængighedsdagen var altid bare endnu en sjov helligdag for mig indtil 2008. Min mand var udsendt til Afghanistan, og hans FOB (Forward Operating Base) blev ramt af raketter næsten hver nat. Jeg var på besøg hos min familie i Nashville og var blevet inviteret til en fest i et hjem med en balkon med udsigt over byens spektakulære fyrværkeri, som var koreograferet til musik. Da nationalsangen blev spillet, og fyrværkeriet blev synkroniseret til “…and the raets’ red glare, the bombs bursting in air…” brød jeg ud i tårer. For første gang betød disse ord virkelig noget for mig. Jeg vidste, at lige i det øjeblik, på den anden side af jorden, stirrede mit livs kærlighed op i taknemmelighed over, at det stjernespækkede banner stadig vajede – og den 4. juli har ikke været den samme for mig lige siden.”
Stacy Huisman, ægtefælle i luftvåbnet
“Da jeg kommer fra Las Vegas, var den 4. juli bare endnu en grund til at fejre i byen. Der blev affyret fyrværkeri fra alle hoteltoppe, og alle udendørs steder var booket med fantastiske bands og pyroteknik. Vi kunne ikke vente på, at solen endelig gik ned – hvilket føltes som en evighed. Når vores personlige fyrværkeri var færdigt, kravlede vi op på vores tage for at se toppen af hotellerne og de udendørs arenaer blive tændt i den mest storslåede opvisning af patriotisme. Vi var heldige at være Vegas-børn, for vi følte, at hele byen gav os vores eget personlige fyrværkerishow fra vores tagterrasser. Ligesom alt andet i Las Vegas var fyrværkeriet altid en showstopper! Det er svært ikke at se fyrværkeri i dag uden at spekulere på, hvordan min hjembys skyline kunne se ud. Jeg savner mit hjem.”
Alicia Hinds Ward, 2013 Military Spouse of the Year
“Jeg valgte at blive statsborger i denne nation. I mange år som indvandrer så jeg 4. juli-paraderne og hædrede vores tropper med en følelse af stolthed over vores militær. Venskabet og fællesskabet på denne festdag undslap mig aldrig, men der er dog altid denne følelse af melankoli. Når jeg ser på de præcise rækker af gravsten på Arlington National Cemetery, bliver jeg mindet om alle dem, der af kærlighed til deres land gav deres liv for at beskytte og tjene. Jeg tænker på den erklæring, der blev afgivet for århundreder siden, og som adskilte dette land fra Storbritannien og skabte en nation af borgere med ret til at leve frit og stræbe efter frihed og lykke. Jeg valgte dette land af kærlighed til mit land. Så på uafhængighedsdagen bliver jeg mindet om, at vi er et land med frie borgere på grund af vores generationer af modige borgere. Jeg nyder min familie, mad, fællesskab, hygge, sjov og alle patriotiske ting. Jeg beder for de mænd og kvinder, der ikke er i stand til at være sammen med deres familier. Jeg vifter stolt med stjernerne og striberne for den nation, jeg har valgt, og de uniformerede styrker i mit hjerte.”
Kate Dolack, ægtefælle i marinekorpset
“Min far, en veteran fra Vietnamkrigen, værner om sin 48 Ford Pick Up Truck. Det var en gave fra min mor på hans fødselsdag, og han pynter den smukke blå og sølvfarvede Ford op og kører den i min hjembys parade hvert år. Han talte ikke meget om sin tid i Vietnam, men den måde, hvorpå hans hænder omhyggeligt klædte den Ford på i rødt, hvidt og blåt, talte meget. For to år siden, da min mand, som er marinesoldat, var udsendt i løbet af uafhængighedsdagen, rejste jeg tilbage til min hjemby for at få en antydning af fred i et par ellers følelsesladede måneder. Da jeg ankom, fandt jeg min far, der hejste et amerikansk flag og et flag fra marinekorpset på toppen af lastbilen. Han havde en radio bagpå til at spille nationalsangen, og det år, da jeg så ham køre forbi sammen med mine niecer og nevøer, stod den nærliggende menneskemængde op og begyndte at synge nationalsangen i fællesskab. Det er det, der er det gode ved Amerika – vi er mennesker, vi er sårbare, og nogle gange indser vi, hvor heldige vi virkelig er med at leve i dette land. Jeg kan ikke lytte til folkemængder, der synger nationalsangen, uden at bryde ud i tårer. For mig er uafhængighedsdagen netop det – sammenhold. Hvis det er kirsebærtærten, den 48 Ford eller stemmer i enighed, der bringer os sammen – så er det hele gyldigt. Det er i den øjeblikkelige taknemmelighed, når rødt og blåt udklædte børn jager slik i paraden, mens mødre og fædre griner fra sidelinjen. Det er familier på et tæppe, der er tæt knyttet til andre familier for at danne en stor masse af os. Af os – mens vi ser på små fyrværkeriraketter og beskytter vores øjne mod det røde og blå og blændende hvide skær.”
Monica Pugh, ægtefælle i nationalgarden
“Når vi deltager i arrangementer eller bare cykler, siger min mand altid, at det, han har været igennem, var det hele værd for de frihedsrettigheder, vi har. Og det har jeg også lært. I aften sidder vi på plænen i vores statshovedstad og lytter til jazz og vores symfoniorkester og venter på fyrværkeri sammen med mange mange mange mennesker. Og jeg ville gøre det hele igen, og det ville han også gøre, for at alle disse mennesker kan få friheden til at opleve dette og deres daglige begivenheder.”
Lucha Reyna, ægtefælle i nationalgarden
“Når jeg tænker på uafhængighedsdagen, tænker jeg på festligheder: parader, flag, der vajer højt, grillfester, familie og venner, måske ved poolen/søen/på stranden. Der SKAL være et fyrværkerishow, nogle gange et stort og storslået show eller bare et lille show i forhaven med gnisterlys og nogle af familiens favoritter. Der SKAL være vores yndlingsretter, -drikke og -desserter. Jeg føler mig stolt på denne dag over alt det, som fejringen betyder. Det faktum, at min familie og jeg var velsignet nok til at være født i dette land. Det faktum, at vores familie historisk set og i dag har æren af at gøre deres del for at beskytte de frihedsrettigheder og friheder, som dette land blev grundlagt på. At jeg i disse dage, selv om det er mangelfuldt og ufuldstændigt ligesom dets enkelte dele, stadig er stolt af at kalde dette land mit hjem. Uanset om vi var i Sea World midt i Texas, mens min mand var heldig nok til at være hjemme for at slappe af under sin første udsendelse, eller om vi var på den anden side af landet fra vores hjemby, men i stedet på stranden med militære venner og ikke en eneste slægtning … jeg fejrede det! Med alle dets op- og nedture, triumfer og trængsler, den store mangfoldighed og alligevel enhed… Jeg fejrer mit hjem og det vidunderlige liv, det har givet mig!”
Erin Whitehead, webredaktør og Årets ægtefælle i 2010 i marinekorpset
“I aften sidder jeg på et hotelværelse med min familie og ser fyrværkeriet i fjernsynet, mens det eksploderer lystigt i farvebrag over vores nations Capitol. Jeg bliver mindet om, hvor heldige vi alle er med at leve i dette fantastiske land, og jeg bliver mindet om, hvor heldig jeg også er. I år er min mand hjemme og i sikkerhed. Begge mine børn er glade og sunde. Jeg har et fantastisk job, hvor jeg arbejder for og med et samfund, som jeg elsker. De sidste par år har været overfyldte med velsignelser og muligheder. Da jeg hører bandet spille “Stars and Stripes”, bliver jeg overvældet af følelser. Jeg er så taknemmelig for de utrolige ting, som Amerika har givet mig og min familie. Jeg er taknemmelig over for alle dem, der har tjent og fortsat tjener, så Amerika fortsat vil være det mest fantastiske land på planeten.”