Jeg har ikke altid været med i programmet med æresprøve. Som mange af jer søgte jeg ind på University of Alberta lige efter gymnasiet til et program, som jeg syntes lød interessant. Jeg er dog en af de heldige, der ikke var nødt til at ændre deres program for at finde deres niche. Jeg ramte jackpotten ved at søge ind på sociologi, et fag, der føltes som både en perfekt pasform og en udfordring for mig.
I mit tredje år modtog jeg et nyhedsbrev fra instituttet, der reklamerede for honors-programmet, og jeg tænkte, hvorfor ikke? At deltage i honors-programmet betød, at jeg ikke behøvede at gennemføre en minor og i stedet kunne tage flere sociologikurser, eller endda valgfag, i stedet. For det andet har jeg altid ønsket at skrive en bog, og jeg havde det lidt misforståede indtryk, at honors ville hjælpe (dvs. tvinge) mig til at opnå dette. Nu, hvor jeg er i gang med mit sidste semester på honors-programmet, har jeg en meget bedre forståelse af, hvordan en honors-afhandling ser ud.
I denne artikel deler jeg 10 hårdt optjente stykker visdom om honors-afhandlinger, herunder hvordan man finder en vejleder, vælger et emne og strukturerer sin afhandling.
Start med at tænke over, hvilke generelle emner du er interesseret i. I dit sidste år vil du nogle gange finde dig selv i at blive hjemme til en hot date med dit speciale i stedet for at hygge dig med vennerne. Hvis du har en personlig interesse i dit emne, vil det hjælpe dig med at holde motivationen og bevare momentum. I første omgang troede jeg, at jeg var nødt til at have et fuldstændigt og specifikt emne i tankerne, før jeg henvendte mig til potentielle vejledere. Men det er deres opgave at hjælpe dig med at indsnævre det! På mit første møde med min vejleder ændrede mit emne sig fra “noget med indfødte fødevarer” til “forståelse af indfødtes fødevaresuverænitet i Canadas byer”
Alle gode ting begynder med en fakultetssøgning. Hvis du ikke allerede har en idé om, hvem du ønsker at arbejde sammen med, kan du google dit instituts liste over fakultetsmedlemmer. Fakultetslisten vil angive hver enkelt professors forskningsinteresser og give dig en e-mailadresse, hvor du kan kontakte dem. Hvis ingen synes at studere det område, du er interesseret i, kan du prøve at kontakte dit instituts bachelorvejleder. De vil være bekendt med deres kollegers arbejde og vil være i stand til at anbefale vejledere.
Når du har fundet en potentiel partner, skal du ikke være bange for at præsentere dig selv via e-mail. Jeg havde aldrig taget et kursus med min vejleder, men jeg var vild med hans forskningsinteresser og besluttede mig for at tage kontakt. Den bedste praksis er at inkludere en formel hilsen, forklare dit generelle forskningsemne, og hvorfor du er interesseret i det, identificere eventuelle teorier eller metoder, som du gerne vil arbejde med, og bede om at mødes personligt for at se, om I to ville passe godt sammen i forbindelse med projektet. Professorer bliver betalt for at vejlede honorerede studerende som dig og vil sandsynligvis henvise dig til en anden, hvis de ikke er den rette person til emnet.
Trods alt bliver du ikke bedømt udelukkende på din endelige afhandlingsopgave. Mange institutter giver dig og din vejleder mulighed for at beslutte et bedømmelsessystem, der passer til dit projekt. Din endelige karakter kan give karakterer for de regelmæssige møder, du har med din vejleder, eller for et første udkast. Ved at inkludere forskellige dele i karakterskemaet lægges der mere vægt på forskningsprocessen, og det sikrer, at dit endelige speciale ikke er alt eller intet.
Hvis du planlægger at lave original forskning med mennesker, skal du have etisk godkendelse fra en af universitetets fire forskningsetiske råd (REB’er). Ideelt set vil du gerne begynde at planlægge og skrive din ansøgning et semester, før du begynder din forskning. Din ansøgning vil variere afhængigt af, hvilken REB din forskning falder ind under, men du vil sandsynligvis blive bedt om at beskrive dine forskningsmetoder og identificere potentielle risici og fordele for deltagerne i din undersøgelse. På bachelorniveau vil din vejleder sandsynligvis skulle godkende din ansøgning. Du kan absolut ikke starte din forskning, før du har fået etisk godkendelse.
De fleste afhandlinger vil begynde med en “Baggrund”, som giver en kort historie om det emne, du studerer, efterfulgt af en “Litteraturgennemgang”, en diskussion af den aktuelle forskning om dit emne. Her præsenterer du de vigtigste teorier og teoretikere inden for dit område og de undersøgelser, der har inspireret dit arbejde. Din litteraturgennemgang vil hjælpe dig med at identificere huller i den aktuelle forskning om et emne, som du kan forsøge at afhjælpe i din egen forskning. Et almindeligt udgangspunkt for specialeforskning er at udarbejde en “kommenteret bibliografi”, som opregner og beskriver de artikler, du har læst om emnet. En kommenteret bibliografi er en nyttig måde at holde styr på alle de artikler, du har læst, så du senere kan henvise til dem.
Forskning på universitetet har taget mange former, lige fra matematiske artikler til perlearbejde. Dine søgninger kan omfatte bøger, tidsskriftsartikler, populære mediesider og diskussioner med samfundet. Den form, som din forskning tager, afhænger af din vejleder, metode, etisk råd og institutionens krav. Du vil sandsynligvis ikke kunne forhindre dig selv i konstant at tale om din afhandling, så omfavn det! Samtaler med professorer, jævnaldrende og familie kan være lige så oplysende som din “officielle” forskning.
Forestil dig, at du skal skrive en afhandling på 40-60 sider … øv. Forestil dig nu, at du skal skrive fire 10-siders-opgaver. Det er mere, hvad en afhandling på universitetsniveau er. Du vil have forskellige kapitler, som f.eks. din baggrund, litteraturgennemgang, metoder og diskussion, som fylder siderne op. Hvis du laver en skitse, kan du organisere alle dine idéer og beviser i en let fordøjelig køreplan, så du kan sætte dig ned og skrive hvert afsnit ad gangen. Sådan så min grundlæggende oversigt ud:
- INDLEDNING (2 sider)
A. Generelle udsagn
B. Forskningsspørgsmål - BACKGROUND (8-10 sider)
A. Historien om emnet
B. Nutidig kontekst - KONCEPTUELLE RAMMER (2 sider)
A. Metodologi
B. Grundlæggende principper og antagelser - Litteraturgennemgang (10-15 sider)
A. Tidligere undersøgelser
B. Forskningshuller - FINDELSER OG DISKUSSION (~20 sider)
- KONKLUSION (~2 sider))
Selv om det er en fantastisk måde at lave sin egen forskning på at skrive et speciale på, behøver det ikke at være et banebrydende bidrag til litteraturen. På universitetsniveau handler specialet mere om at lære den akademiske forskningsproces at kende for at forberede dig på dit videre arbejde. Med det in mente skal du ikke presse dig selv til at få det perfekt i dit første udkast. Afsæt i stedet en dag om ugen til dit speciale eller forpligt dig til at skrive mindst to sider om dagen, så får du det færdigt på ingen tid. Udkast skal være en form for kommunikation med din vejleder. Send ofte opdateringer pr. e-mail, så din vejleder kan holde dig i den rigtige retning.
Mens ordet “præsentere” forståeligt nok skræmmer mange studerende, kan dette faktisk være den letteste fase af specialet, fordi det betyder, at du har FÆRDIGgjort det. Afhængigt af din vejleder kan du blive bedt om at præsentere eller “forsvare” dit arbejde for et minipanel af professorer eller sende dit speciale til en anden læser til gennemgang. Du kan også blive bedt om at præsentere en plakat ved en forskningsbegivenhed på campus, f.eks. FURCA (Festival of Undergraduate Research and Creative Activities) eller en afdelingskonference. Hvis præsentationer er noget for dig, kan studenterforeningen og URI (Undergraduate Research Initiative) yde tilskud til at hjælpe dig med at deltage i nationale og internationale konferencer. Endelig kan du overveje at indsende dit speciale til et af universitetets mange fagfællebedømte undergraduate tidsskrifter.
Konklusion
At skrive et speciale med udmærkelse har været en hvirvelvind, men en oplevelse, der har været umagen værd. Jeg har ikke kun lært forsknings- og skrivefærdigheder, men jeg har også fået personlig indsigt i, hvordan jeg ønsker at forske i fremtiden. Min forskning om indfødt fødevaresuverænitet udsætter mig for landbaserede forskningsmetoder, som tilskynder mig til at erkende mine rødder og skabe relationer til de mennesker og steder, der betyder noget. Jeg arbejder på at være en allieret i afkoloniseringen og skabe meningsfulde ændringer i retning af social og miljømæssig retfærdighed i Amiskwacîwâskahikan og mit andet hjem, New Zealand. Jeg ser min afhandling som et udgangspunkt for yderligere forskning og aktivistisk arbejde. Jeg vil præsentere min forskning på FURCA den 11. marts 2020 og på Sociology Graduate Student Conference den 27. april 2020. Jeg håber, at det at lægge min forskning frem vil vise andre studerende, at dette arbejde eksisterer, og opmuntre dem til at tage det op i deres egne studier.