Accept er det første skridt til at få det bedre. Du har, af en eller anden grund, udviklet en svær depression. Accepter det. Ingen benægtelse vil hjælpe. Ingen forsøg på at finde ud af, hvad der skete, hvordan det skete, hvad der udløste det osv. vil heller ikke hjælpe. Du kan blive ved med at forbande de gener, du blev født med. Du kan også blive ved med at forbande det miljø, hvor din stress og sygdom blev udløst. Du kan forbande de mennesker, der har skabt ravage i dit liv i alle faser, og som har forværret din stress. Intet af dette vil gøre dig bedre.
Denial er den menneskelige natur. Den er indlejret i den kollektive ubevidsthed, der er begravet i det menneskelige sind gennem generationer. Nogle gange er fornægtelse godt, som i at nægte at acceptere et nederlag. Det holder den menneskelige race motiveret til at overleve katastrofer, krige og andre katastrofale begivenheder. Det holder den menneskelige hjerne i gang med at søge efter bedre idéer og bedre løsninger på problemer. Lejlighedsvis giver benægtelse af ens dødelighed endda de døende styrke til at holde ud og faktisk overleve deres prognosticerede udløbsdato.
Men i tilfælde af MDD (Major Depressive Disorder) hjælper benægtelsesinstinktet ikke. Det forårsager mere elendighed ved at kaste den uforanderlige fortid op igen og igen. Ved at sige, at “det her kan ikke ske for mig”, går du i offertilstand. Kan du huske Panchatantra? Det indeholder en historie, hvor en kanin ved navn Chatur leger i skoven. Snart hører han brølet fra en løve, som synes at være ganske tæt på. Kaninen frygter for sit liv og spørger sig selv, hvad han skal gøre. Nå, men en kanin er et klogt dyr. Pludselig får han en idé. Da han ser løven nærme sig, vælter Chatur sig om på ryggen og ligger helt stille, som om han var død. Løven kommer tættere på, ser den stille kanin og går væk, da den ikke vil spise et andet dyrs bytte. Chatur undgik at blive dræbt af løven ved at spille død. Men en depression er ikke et rovdyr som løven, der jager efter sin føde. Den er som en grib, der lever af ådsler. I det øjeblik du går i offertilstand, vil depressionen kaste sig over dig og gøre det af med dig. Vær aldrig et offer. Aldrig. I det øjeblik du begynder at opføre dig levende, er kampen mod depressionen halvt vundet. For depression er bange for et levende sind. Det er ekstremt vigtigt at holde dit sind i live. Og hvordan gør vi det?
Ved at vise offermentaliteten døren. Ved at holde de selvnedvurderende tanker på afstand. Ved at acceptere.
Accept af din sygdom gør dig klar til det næste skridt, som er at søge hjælp, og det næste, som er at bruge denne hjælp. Du går til psykiateren og kommer tilbage med din recept og medicin. Tanken opstår: “Hvorfor mig? Hvorfor har jeg brug for antidepressive midler? Jeg er ikke den type person, der får depressioner. Hvordan kan jeg være psykisk syg? Du begynder at se medicinen, der ligger på bordet, som en påmindelse om dit handicap snarere end som en kur mod din sygdom. Medicinen skal ud. Ud med recepterne. Terapisamtaler bliver bevidst givet på afstand. Og der står man så. Tilbage til udgangspunktet. Tilbage til depressionens mørke.
Men hvis du accepterer din depressionsdiagnose, vil det hjælpe dig på mange måder. Først og fremmest beroliger det dit i forvejen urolige sind. Det, du modstår, fortsætter. Vi husker alle vores fysik i gymnasiet, hvor et kredsløb med en høj modstand tilknyttet forbrugte større strøm, mens et kredsløb med en svagere modstand forbrugte mindre strøm. På samme måde tillader accept blot tanken om, at du har en medicinsk tilstand, selv om det er en psykisk sygdom, at passere igennem uden modstand og dermed uden tab af energi. Med den mindste modstand kommer den mindste forstyrrelse, og sindet falder hurtigt til ro med det egentlige arbejde med at blive rask.
Accept er befriende. Den befrier sindet fra de lænker, som årelang social konditionering har lagt på det. Man begynder at se psykisk sygdom på en ny måde. Man begynder at se den for det, den er: en sygdom som alle andre. Det åbner sindet for nye måder at tænke på. Terapier som CBT er baseret på den antagelse, at ændringer i ens tankegang kan medføre ændringer i ens adfærd. Et sind, der er åbent for forandringer, får terapien til at virke hurtigere og bedre, hvilket fører til hurtigere helbredelse af depression.
Accept betyder dog ikke resignation over for tilstanden. Det betyder ikke, at man accepterer depressionen i sit liv, som om den var en særlig gæst i en sort smoking, og at man ruller den røde løber ud for den. Nej. Accept betyder blot at være åben over for og acceptere, at man har en tilstand, og at den skal behandles. Accept betyder, at man er fuldt ud klar over, hvilke skridt der skal tages i forbindelse med behandlingen, og at man er parat til at følge behandlingsforløbet ved at gå hele vejen igennem. Accept betyder at komme over dig selv, dit gamle jeg, og være klar til at omfavne de forandringer, der vil skabe et nyt dig.
Accept betyder at være venlig mod dig selv. Accepter dig selv, som du er, depression m.m. Tilgiv dig selv for at have udviklet en depression. Det var ikke i dine hænder. Tilgiv dig selv for de konsekvenser, din sygdom har haft for din familie. Du blev ikke syg med vilje. Og da du lider mest, skal du være venligst mod dig selv.
Accept er også styrkende. Når du accepterer dig selv, som du er, er du ikke længere i skjul. Du har udstyret dig selv til at fortælle hele verden, at du er ligeglad med, hvad andre tænker; at det er okay for dig at have udviklet en lidelse, som kan helbredes, og at du er klar til at bekæmpe den og besejre den.