Da Madeline Miller vandt Orange-prisen for skønlitteratur i sidste uge for sin debutroman The Song of Achilles, var det naturligt at spørge sig selv, hvordan den mytiske græske helt i hendes bog ville fejre det. “Jeg tror, at han ville gøre det på en meget episk måde,” siger hun og griner. “Og heldigvis gav en af de dejlige sponsorer mig en meget stor flaske champagne.”
Millers bog, som hun skrev i sin fritid, mens hun underviste i latin på amerikanske gymnasier, er baseret på Homers Iliaden og genopliver på en levende måde historien om Patroklos, Achilles’ våbenbror. Selv om Millers inspiration var ældgammel, er hendes temaer utvivlsomt moderne: The Song of Achilles beskriver det dybe og kærlige forhold mellem disse to personer af samme køn i en tid med krig og brutalitet.
“Jeg tror, at vi nu er nået til et sted i vores kultur, hvor vi kan genacceptere denne fortolkning af historien”, siger Miller. “Det føltes allerede som om, at det var en kærlighedshistorie, men jeg synes nogle gange, at idéen om dem som elskende er blevet en smule hvidvasket fra optegnelserne.”
Romanens nyfortolkning af et 2.700 år gammelt episk digt til det 21. århundrede markerer i sandhed noget af en kulturel genoplivning af klassikerne. I de seneste år har Iliaden inspireret forfatteren David Malouf (hans roman Ransom fra 2009 begynder i det øjeblik, hvor Hektor, prins af Troja, er blevet dræbt af Achilleus) og den prisbelønnede digter Alice Oswald, som sidste år udgav Memorial, en radikal omarbejdning af det oprindelige digt.
En moderne opsætning af Antigone af Sofokles har netop åbnet på National Theatre, mens interessen for oldtidens historie på tv er på sit højeste: Mary Beards BBC-serie Meet the Romans tiltrak næsten to millioner seere, og Bettany Hughes er i gang med at optage en ITV-dokumentar om romersk arkæologi.
Også biografen er blevet befolket af halvklædte trojanske helte og spartanske krigere: I Wolfgang Petersens Troja-film fra 2004 var Brad Pitts muskuløse, krøllede overkrop i rollen som Achilleus med i billedet, mens 300 var en fiktionaliseret genfortælling af slaget ved Thermopylæerne. Begge var kassesucceser.
Hvorfor får klassikerne et comeback? Ifølge Hughes, der er klassisk historiker og tv-vært, har det noget at gøre med den følelsesmæssige forbindelse.
“Man tænker på store episke fortællinger og tror, at de kun handler om krig og konflikter, men Homer skriver faktisk smukke linjer,” siger hun. “Der er en linje om Athene, der børster en pil væk “som en mor, der børster en flue væk fra ansigtet på et sovende barn”. Jeg læste det, og jeg kunne huske, at jeg gjorde det med mit eget barn.
“Så pludselig er der en umiddelbar følelsesmæssig forbindelse, 27 århundreder senere, til mig som mor i det 21. århundrede. Der er store filosofiske forbindelser, men der er også en grundlæggende forbindelse til det at være menneske.
“Jeg tror, at folk efter årtusindskiftet og efter 11. september 2001 er blevet meget mindre generte med hensyn til at stille de store spørgsmål om, hvorfor vi er her. Hvis der er noget, der kan besvare dem, er det de ældres visdom, for grækerne og romerne svingede ikke bare rundt i Middelhavets solskin, de levede i hårde tider. Man kunne være død i en alder af 45 år. Man befandt sig i en tid med total krig.”
Erfaringen med at leve i krig er af særlig relevans for nutidens publikum, der er vant til at se 24-timers nyhedsdækning af konflikterne i Afghanistan og Irak. Miller siger, at hun var “absolut” bevidst om parallellerne, da hun skrev The Song of Achilles. “Den utrolige tragedie, som det er for soldater, der dør på slagmarken, er noget, der giver genlyd”, siger hun. “Iliaden er kritisk over for ledere og lederskab og undersøger, hvordan det er at høre generalerne skændes indbyrdes, mens almindelige soldater sendes i kamp.”
I National Teatrets opsætning af Antigone med Christopher Eccleston og Jodie Whittaker i hovedrollerne er lighederne endnu mere tydelige: stykket åbner med generaler og bureaukrater, der er samlet omkring et tv for at se en krigsafslutning. Skuespillerne er arrangeret på en måde, der gengiver det nu berømte fotografi af den amerikanske præsident, Barack Obama, omgivet af sine assistenter og sin udenrigsminister, Hillary Clinton, der ser drabet på Osama bin Laden.
“Vi ønskede at skabe den klarest mulige glasrude mellem os og det”, forklarer Antigone-instruktør Polly Findlay. “Det var ikke så meget for at drage moderne paralleller som for at fjerne enhver afstand, fordi den slags klassiske historier er den hurtigste og reneste vej til at forstå grundlæggende menneskelige erfaringer … Når det globale politiske klima er så foruroligende, som det er i øjeblikket, er disse historier en hurtig løsning til at forstå, hvad der altid har været sandt om mennesker.”
Ved Barbara Goff, professor i klassisk litteratur ved Reading University, er den moralske kompleksitet, der ligger til grund for disse gamle dramaer, en af grundene til, at historierne har holdt sig så længe.
“Fokus på krig i Iliaden betyder, at den stiller nogle afgørende spørgsmål – hvad er en mands liv værd, hvad er en kvindes liv værd? – men det er aldrig klart, om den forherliger krigen, eller om den er kritisk over for den”, forklarer Goff. “Folk diskuterer det stadig. Digtet sætter grækere og trojanere op mod hinanden, men der er aldrig nogen idé om, at grækerne er de gode og trojanerne skurkene – ofte tværtimod.”
Den subtile skrivemåde kan have en håndgribelig indvirkning på publikum. I USA opfører en organisation ved navn Philoctetes Project antikke militærdramaer for at hjælpe nutidens soldater med at håndtere posttraumatisk stressforstyrrelse.
Der er også sket en stigning i antallet af skoleelever, der studerer latin og græsk i skolen, hvilket til dels skyldes velgørenhedsorganisationen Classics for All, der har til formål at indføre et eller flere klassiske fag i mindst 1.000 statslige skoler i løbet af de næste 10 år.
“En af grundene til, at det virkelig er populært blandt børn, er, at deres forældre ikke har studeret det”, siger Hughes, hvis seneste bog, Socrates: The Hemlock Cup, er en bestseller i New York Times. “Der var kun tre af os i skolen, der læste klassikere, og vi var de nørdede. Nu er det blevet noget meget sejt at gøre: Det er en hemmelig, eksotisk verden, som børn kan åbne op for, og som deres forældre ikke kender til.”
Interessen blandt yngre mennesker er også blevet vakt af computerspil, der foregår i den antikke verden, herunder Gods & Heroes: Rome Rising.
“Den måde, vi underviser i klassisk litteratur på, har ændret sig”, siger Paul Cartledge, professor i græsk historie ved Cambridge University og formand for Joint Association of Classical Teachers. “Det handler i langt højere grad om at læse græsk eller latin: man finder en historie eller et scenarie, og så får man børnene til at læse. Det er ikke bare “Hvad er et gerundium eller et past participium participium?”. Det handler om at sætte sig ind i historien tidligt.”
Og det er netop udsigten til at genfortælle disse historier gennem de moderne bekymringer, der virker som kattegrus på romanforfattere.
For den fremtrædende klassiker Mary Beard er vores fornyede interesse for de antikke tekster en del af en fornem tradition. “Det virkelig vigtige er, at hver generation genopdager den, og de tror, at de er de første, der gør det, men faktisk er den aldrig forsvundet”, siger hun. “Hvad med romanerne af Mary Renault eller Rosemary Sutcliff eller I, Claudius eller Asterix? Hele pointen er, at vi genfortæller disse historier med vores egne interesser og bekymringer; det er en konstant genfortolkning.”
Det er naturligvis værd at huske på, at kunsten at omskrive klassiske tekster har en lang og ædel historie: Både Iliaden og Odysseen er i sig selv genfortolkninger af græske myter. Vi er måske ved at opleve en æra af klassisk foryngelse. Men måske beviser Millers Orangepris-sejr blot – som Beard mener – at vores interesse for tidløs historiefortælling aldrig rigtig er forsvundet.
{{topLeft}}
{{bottomLeft}}
{{topRight}}
{{{bottomRight}}}
{{/goalExceededMarkerPercentage}}
{{/ticker}}
{{heading}}
{{#paragraphs}}
{{.}}}
{{{/paragraphs}}}{{highlightedText}}
- Del på Facebook
- Del på Twitter
- Del på Twitter
- Del via e-mail
- Del på LinkedIn
- Del på Pinterest
- Del på WhatsApp
- Del på Messenger